« Tilbage til søgeresultaterne

Moderens Forældremagt

Af: E. Oldenburg

« Se emneord

Efter at der en Tid lang havde hersket Uoverensstemmelser mel­lem et Par Ægtefæller, forlod Hu­struen  i Slutningen af Januar Maaned 1912 det fælles Hjem, idet hun med Mandens Samtykke med tog deres fælles Barn, en 12-aarig Datter. Det blev derpaa ved en af vedkommende Amt udfærdiget Resolution af 6. Decbr. næstefter paalagt Manden at svare Under­holdningsbidrag til hende, og senere er det ved en af Amtet i Hen­hold til Justitsministeriets Reso­lution af 14. Januar f. A. udfærdi­get sædvanlig Alimentationsresolution af 6. Februar s. A. paalagt ham at svare Underholdsbidrag ogsaa til Barnet. Da Manden straks første Gang det ham i Hen­hold til denne sidstnævnte Reso-lution paahvilende Bidrag forfaldt til Betaling, undlod at betale det, blev det begæret inddrevet ved Udpantning, og vel protesterede han mod Forretningens Fremme, men denne Protest forkastedes af Fogden, hvorefter Udpantning fo­retoges. Sagen blev derpaa af Manden indanket for Landsover-samt Hof- og Stadsretten, hvor han paastod Udpantningen ophævet, idet han til Støtte herfor gjorde gældende, at Justitsministeriet havde savnet Kompetence til at paalægge ham at svare Bidrag til Barnets Underhold, i hvilken Hen­seende han anførte, at han ingen­sinde havde nægtet at forsørge det, og at han, der ansaa sig som Inde­haver af Forældremagten over det og som berettiget til at bestemme dets Opholdssted, ønskede at for­sørge det i sit eget eller sine For­ældres Hjem og under sin egen Opsigt. I den under 30. November 1914 i Sagen af sagte Overretsdom hedder det herom

bl. a.:

»Der findes nu at maatte gives Apellanten Medhold i, at Spørgsmaalet om, hvorvidt der tilkom­mer ham fremfor Moderen Forældremagt over Barnet, og hvor­vidt han er pligtig til, uanset sit Tilbud om at overtage dets For­sørgelse paa den ovenangivne Maade, at yde Underholdsbidrag til det, henhører under Domstole­nes Afgørelse. Det er imidlertid under Sagen oplyst, at Appelindstævnte først forlod Hjemmet, efter at Appellanten forinden bl.a. under Benyttelse af Udtrykket: »Rejs ad Helvede til«, havde ud­vist en voldelig Adfærd mod hen­de, og i det Hele under saadanne Omstændigheder, at hun maa an­tages bortjaget fra Hjemmet uden nogen lovlig Grund, at Appellan­ten derefter lod hengaa det meste af et Aar, inden han bekymrede sig om hende eller Barnet, og at

han først efter at være tilpligtet dertil ved den ovennævnte Reso­lution af 6. December 1912 har be­talt Underholdsbidrag til hende, medens han vedblivende saagodtsom intet har ydet til Barnet. Her­efter og da Sagens Oplysninger iøvrigt tyder paa, at det - i alt Fald for Tiden - ikke kan anses, forsvarligt, at Barnet overgives ham til Forsørgelse, findes han ik­ke at kunne gøre Krav paa at faa sit heromhandlede Barn overgivet til Forsørgelse, hvorimod han fin­des at maatte være pligtig til, som af Moderen begæret og af Admini­strationen bestemt, at svare Un­derholdsbidrag til det.«

I Henhold hertil blev Udpant­ningsforretningen stadfæstet. Ap­pellanten blev derhos tilpligtet at godtgøre Indstævnte Sagens Om­kostninger for Overretten med 50 Kr.

E. Oldenburg

i  Juridisk  Tidsskrift

for 2. Januar 1915.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner