« Tilbage til søgeresultaterne
Den nye Arbejdsløshedsinspektør
I en Artikel med Overskrift »En opsigtsvækkende Udnævnelse« har Bladet København, som ellers har indtaget en tilsyneladende velvillig Holdning overfor Kvindebevægelsen, afsløret et Syn paa denne Sag saa forstokket og reaktionært, at vi for Fremtiden maatte regne dette Blad blandt vore Modstandere, dersom ikke hele Artiklens ubeherskede og forbitrede Tone lod os formode, at det er til Ære for Bladets »Venner« Socialdemokraterne, at Kvinderne hales frem til Afstraffelse foran Fronten. Om »København« har nogen Grund til i Frk. cand. mag. Blacks Udnævnelse til Arbejdsløshedsinspektør at se et politisk Træk fra socialdemokratisk Side og en Svaghed fra Regeringens skal vi ikke komme nærmere ind paa, det er ikke den Side af Sagen, som har vakt vor Uvilje, og vi gaar ligesaa lidt Socialdemokraternes som Regeringens eller nogen andens end Kvindernes Ærinde, naar vi beskæftiger os nærmere med ovennævnte Artikel. Men det, som har vakt vor berettigede Harme, er at »København«, fordi det ikke har nogen begrundet Indvending at rejse mod Frk. Blacks kontormæssige, fagmæssige og videnskabelige Kvalifikationer til at indtage Stillingen som Arbejdsløshedsinspektør, en Stilling, som »rangerer paa en Kontorchefpost i Indenrigsministeriet« (!) - kasserer hende i hendes Egenskab af Kvinde.
Her er Gærdet lavest at slippe over, der er endnu saa megen Vrangvilje og gammel Fordom at regne paa, at et Angreb paa Udnævnelsen af den ny Arbejdsløshedsinspektør ad denne Vej vil fremkalde i hvert Fald nogen Applaus. Og Applausen udebliver ikke. Mærket U. 6. iler i et senere Nummer af Bladet København behjertet til Hjælp: En Kvinde i et saadant Embede - selvfølgelig radikalt Valgflæsk! Frøken Black mangler efter al Rimelighed de nødvendige Forudsætninger til dette Embede. »Hun kender jo det offentlige Liv sikkert kun fra en Kontorstol, hendes Væsen tyder ikke paa, at hun sidder inde med nogen Personlighed, og i hendes ny Virksomhed skal der Erfaring og Personlighed til i allerhøjeste Grad.« - Paa den smukkeste Maade supplerer saaledes U. 6 »København«, som skriver: »tænkende Kvinder, der ellers, ganske som vi forresten, gerne ser Kvinder beklæde Embeder, hvortil deres Viden og Evne gør dem kvalificerede, vil sikkert indrømme, at denne Gang er man gaaet udenfor den naturlige Begrænsning«. Denne Appel til »tænkende Kvinder« og denne Anvisning paa alle andre Embeder, end det, som i Øjeblikket kommer Bladet paa tværs, skulde »København« hellere have sparet sig. - Virkelig »tænkende Kvinder« vil heri kun se et ubehændigt Forsøg paa at hale Kvindesagen i Land, efter at have kastet Frøken Black overbord, og de vil vogte sig vel for at gribe efter Maddingen.
En Artikel, som den her omtalte kan kun vække Beklagelse hos »København«s politiske Meningsfæller indenfor kvindesaglige Kredse. De kan ikke andet end se med Uvilje paa, at Bladet søger en Eksekutionsplads for sine politiske Afstraffelser paa Kvindesagens politisk fredlyste Enemærker.
