« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindelige Musikere

Af: O. A. Røder

« Se emneord

I »Dansk Musiker-Tidende«s Februarnummer har Formanden for Danske Musikeres Landsforbund, Hr. O. A. Røder skrevet en Artikel med Overskrift: »De musikalske Vildskud«. Vi tillader os at bringe dels nogle Citater, dels nogle Re­ferater af dens Indhold, som med Rette har vakt en Del Opsigt i Dagspressen.

 

»At man indenfor forskellige Fag ofte har følt Trykket af den kvin­delige Arbejdskrafts Optræden paa Arbejdsmarkedet, er en kendt Sag, og navnlig Arbejderorganisa­tionerne har gjort et meget energisk Arbejde for at regulere disse Forhold, saa at Udnyttelsen af den kvindelige Arbejdskraft til Skade for de mandlige organise­rede Arbejdere er blevet hæmmet meget stærkt. Med os Musikere er det desværre endnu ikke kommet saa langt med Forstaaelsen af, hvil­ken Betydning det vilde være for den mandlige Musiker ogsaa at have de kvindelige Musikere i vor Organisation. Ganske vist har Pro­vinsmusikerne aabnet deres For­eninger for Kvinderne, men i Kø­benhavn vil man endnu have i Erindring Generalforsamlingen i Fjor, hvor en overvældende Majo­ritet nedstemte et Forslag om Samarbejde med Kvinder. Resul­tatet af denne Afstemning viser sig imidlertid nu at være et knusende økonomisk Nederlag for de mandlige organiserede Musikere, og det vil sikkert være nødvendigt for Foreningen atter at komme til at beskæftige sig med dette Spørgsmaal. Nu skal det villigt indrømmes, at Københavnerne ik­ke har det bedste Eksempel for Øje i de provinsielle Forhold; men som man vil se af det følgen­de, er det noget ganske andet, det her drejer sig om - noget, som ikke kan tjene til Undskyldning for det københavnske Standpunkt. Den Maade, hvorpaa Forholdene i Provinsen har udviklet sig med Hensyn til kvindelige Musikere, er af en saadan Art, at vi ikke i Længden kan se roligt til. I Pro­vinsen har navnlig i det sidste Aar Anvendelsen af kvindelige Musikere paa Hoteller og Kaféer taget stærkt Overhaand. I Køben­havn har vi heldigvis en Politidi­rektør, der har Øje for de for den unge Pige moralsk nedbrydende Forhold, det vilde være at musi­cere paa en Beværtning eller lign., og det er derfor i Følge de i Kø­benhavn udstedte Musikbevillin­ger kun tilladt at benytte mandli­ge Musikere. Tilladelsen til de udenlandske kvindelige Orkestre, som man undertiden ser i Køben­havn, er givet i Henhold til Trak­tater, som Danmark har med Ud­landet; ellers tror jeg, at det kø­benhavnske Politi helst ønskede disse Dameensembler langt bort. Man er heller ikke længe om at opdage, at det for det meste staar lige skralt til saavel med de musi­kalske som med de moralske Begreber i disse Dameensembler.«

Forfatteren giver herefter en Skil­dring af Musikforholdene paa enkel­te af Frederiksbergs Restauranter, samt af lignende Forhold i Pro­vinsbyerne, hvor der snart ik­ke findes Restaurationsmusik, som ikke, i alt Fald delvis, udføres af Damer, særlig frem­drages en By i Sjælland, be­kendt for sit smukke Slot, og for Tiden Garnisonsby, hvor en Dame-Trio i en Restauration paa Torvet har gjort stor Lykke, og trukket fuldt Hus ikke blot paa Grund af sine musikalske Ydel­ser, men fordi Damerne opholder sig i Lokalerne hele Dagen, og ogsaa i Musikpavserne underholder sig paa det livligste med Gæsterne.

Forfatteren slutter sin Artikel med at spørge:

»Hvad er nu at gøre ved saadanne Forhold eller rettere Misfor­hold? - Først og fremmest et skærpet Polititilsyn. Dernæst maatte der kunne knyttes særlige Bestemmelser til Damemusikbevillingerne med Hensyn til Da­mernes Tilstedeværelse i Forret­ningen om Dagen og deres Sidden blandt Gæsterne i Musikpauserne om Aftenen. Det kan heller næp­pe være muligt, at man oprinde­lig har tænkt sig de musicerende Damers Opgaver løst paa den her omtalte Maade - navnlig med Henblik paa, at man forbyder kvindelig Betjening paa Restauranterne; det vilde jo ellers være det samme, der kun paa en anden Maade indføres paany.

Min Anskuelse, at dette bør for­hindres, haaber jeg, deles af de Ledende indenfor vore forskellige Kvindeforeninger, og jeg lægger ikke Skjul paa, at jeg venter Støt­te fra den Side i dette Øjemed.«

Som vore Læsere vil erindre, har »Kvinden og Samfundet« tid­ligere haft Lejlighed til at beskæftige sig med de kvindelige Musi­kere, i Anledning af den Gene­ralforsamlingsbeslutning i Fjor, - som ogsaa den her omhandle­de Artikel hentyder til - ifølge hvilken de kvindelige Musikere i København blev udelukkede fra alt Samarbejde med deres stedlige mandlige Kolleger.

Vi er nu som dengang enige med Hr. Røder i, at denne Beslut­ning var et beklageligt Misgreb, som i sig gemte Spiren til uanede Vanskeligheder, ikke mindst for de mandlige Musikere.

Hvorvidt Forholdene rundt om i Landet ogsaa er saa uheldige, som af Hr. Røder skildret, skal vi ikke udtale nogen Mening om - en kvindelig Indsender i »Politiken« har bestemt benægtet det - og vi selv har hverken haft Lejlig­hed eller følt Anledning til at undersøge Sagen. Musikerstanden maa ligesom andre faglige Sam­menslutninger kunne holde Ju­stits indenfor sine egne Rækker, og hindre Misbrug og utilladelig Udbytning af sine Medlemmer, hvilket Køn de saa tilhører, og naar den forblindet af egoistiske Bevæggrunde har udelukket en hel Skare formentlige Konkurren­ter, da maa den enten tage Føl­gerne af sin Handlemaade eller hurtigst mulig annullere sin overilede Generalforsamlingsbeslut­ning. At søge en Udvej af Vanske­lighederne ved at tilkalde Politiet, eller kræve Særbestemmelser for Kvinder, er kun at bøde paa en Uret ved en ny Uret, og aller­mindst maa Forbundet heri vente nogen Støtte fra Dansk Kvinde­samfunds Side. Vi er afgjorte Modstandere af alle Særbestem­melser for Kvinder, hvad enten de gælder Opvartning eller musi­kalsk Underholdning i Restaura­tioner. Den Tid maa nu være forbi, hvor man værnede om Mæn­denes Skrøbeligheder ved at sæt­te Kvinder under Polititilsyn.

Vejen til at højne saavel det en­kelte Individ, som den enkelte Stand, gaar nu alene gennem en fuld Ligestilling af Mænd og Kvinder, baade socialt og mo­ralsk. Her ligger Dansk Kvinde­samfunds Opgave, og anden Støt­te skal Formanden for Danske Musikeres Landsforbund heller ikke vente sig af os.

« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner