« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindelige Musikere
I »Dansk Musiker-Tidende«s Februarnummer har Formanden for Danske Musikeres Landsforbund, Hr. O. A. Røder skrevet en Artikel med Overskrift: »De musikalske Vildskud«. Vi tillader os at bringe dels nogle Citater, dels nogle Referater af dens Indhold, som med Rette har vakt en Del Opsigt i Dagspressen.
»At man indenfor forskellige Fag ofte har følt Trykket af den kvindelige Arbejdskrafts Optræden paa Arbejdsmarkedet, er en kendt Sag, og navnlig Arbejderorganisationerne har gjort et meget energisk Arbejde for at regulere disse Forhold, saa at Udnyttelsen af den kvindelige Arbejdskraft til Skade for de mandlige organiserede Arbejdere er blevet hæmmet meget stærkt. Med os Musikere er det desværre endnu ikke kommet saa langt med Forstaaelsen af, hvilken Betydning det vilde være for den mandlige Musiker ogsaa at have de kvindelige Musikere i vor Organisation. Ganske vist har Provinsmusikerne aabnet deres Foreninger for Kvinderne, men i København vil man endnu have i Erindring Generalforsamlingen i Fjor, hvor en overvældende Majoritet nedstemte et Forslag om Samarbejde med Kvinder. Resultatet af denne Afstemning viser sig imidlertid nu at være et knusende økonomisk Nederlag for de mandlige organiserede Musikere, og det vil sikkert være nødvendigt for Foreningen atter at komme til at beskæftige sig med dette Spørgsmaal. Nu skal det villigt indrømmes, at Københavnerne ikke har det bedste Eksempel for Øje i de provinsielle Forhold; men som man vil se af det følgende, er det noget ganske andet, det her drejer sig om - noget, som ikke kan tjene til Undskyldning for det københavnske Standpunkt. Den Maade, hvorpaa Forholdene i Provinsen har udviklet sig med Hensyn til kvindelige Musikere, er af en saadan Art, at vi ikke i Længden kan se roligt til. I Provinsen har navnlig i det sidste Aar Anvendelsen af kvindelige Musikere paa Hoteller og Kaféer taget stærkt Overhaand. I København har vi heldigvis en Politidirektør, der har Øje for de for den unge Pige moralsk nedbrydende Forhold, det vilde være at musicere paa en Beværtning eller lign., og det er derfor i Følge de i København udstedte Musikbevillinger kun tilladt at benytte mandlige Musikere. Tilladelsen til de udenlandske kvindelige Orkestre, som man undertiden ser i København, er givet i Henhold til Traktater, som Danmark har med Udlandet; ellers tror jeg, at det københavnske Politi helst ønskede disse Dameensembler langt bort. Man er heller ikke længe om at opdage, at det for det meste staar lige skralt til saavel med de musikalske som med de moralske Begreber i disse Dameensembler.«
Forfatteren giver herefter en Skildring af Musikforholdene paa enkelte af Frederiksbergs Restauranter, samt af lignende Forhold i Provinsbyerne, hvor der snart ikke findes Restaurationsmusik, som ikke, i alt Fald delvis, udføres af Damer, særlig fremdrages en By i Sjælland, bekendt for sit smukke Slot, og for Tiden Garnisonsby, hvor en Dame-Trio i en Restauration paa Torvet har gjort stor Lykke, og trukket fuldt Hus ikke blot paa Grund af sine musikalske Ydelser, men fordi Damerne opholder sig i Lokalerne hele Dagen, og ogsaa i Musikpavserne underholder sig paa det livligste med Gæsterne.
Forfatteren slutter sin Artikel med at spørge:
»Hvad er nu at gøre ved saadanne Forhold eller rettere Misforhold? - Først og fremmest et skærpet Polititilsyn. Dernæst maatte der kunne knyttes særlige Bestemmelser til Damemusikbevillingerne med Hensyn til Damernes Tilstedeværelse i Forretningen om Dagen og deres Sidden blandt Gæsterne i Musikpauserne om Aftenen. Det kan heller næppe være muligt, at man oprindelig har tænkt sig de musicerende Damers Opgaver løst paa den her omtalte Maade - navnlig med Henblik paa, at man forbyder kvindelig Betjening paa Restauranterne; det vilde jo ellers være det samme, der kun paa en anden Maade indføres paany.
Min Anskuelse, at dette bør forhindres, haaber jeg, deles af de Ledende indenfor vore forskellige Kvindeforeninger, og jeg lægger ikke Skjul paa, at jeg venter Støtte fra den Side i dette Øjemed.«
Som vore Læsere vil erindre, har »Kvinden og Samfundet« tidligere haft Lejlighed til at beskæftige sig med de kvindelige Musikere, i Anledning af den Generalforsamlingsbeslutning i Fjor, - som ogsaa den her omhandlede Artikel hentyder til - ifølge hvilken de kvindelige Musikere i København blev udelukkede fra alt Samarbejde med deres stedlige mandlige Kolleger.
Vi er nu som dengang enige med Hr. Røder i, at denne Beslutning var et beklageligt Misgreb, som i sig gemte Spiren til uanede Vanskeligheder, ikke mindst for de mandlige Musikere.
Hvorvidt Forholdene rundt om i Landet ogsaa er saa uheldige, som af Hr. Røder skildret, skal vi ikke udtale nogen Mening om - en kvindelig Indsender i »Politiken« har bestemt benægtet det - og vi selv har hverken haft Lejlighed eller følt Anledning til at undersøge Sagen. Musikerstanden maa ligesom andre faglige Sammenslutninger kunne holde Justits indenfor sine egne Rækker, og hindre Misbrug og utilladelig Udbytning af sine Medlemmer, hvilket Køn de saa tilhører, og naar den forblindet af egoistiske Bevæggrunde har udelukket en hel Skare formentlige Konkurrenter, da maa den enten tage Følgerne af sin Handlemaade eller hurtigst mulig annullere sin overilede Generalforsamlingsbeslutning. At søge en Udvej af Vanskelighederne ved at tilkalde Politiet, eller kræve Særbestemmelser for Kvinder, er kun at bøde paa en Uret ved en ny Uret, og allermindst maa Forbundet heri vente nogen Støtte fra Dansk Kvindesamfunds Side. Vi er afgjorte Modstandere af alle Særbestemmelser for Kvinder, hvad enten de gælder Opvartning eller musikalsk Underholdning i Restaurationer. Den Tid maa nu være forbi, hvor man værnede om Mændenes Skrøbeligheder ved at sætte Kvinder under Polititilsyn.
Vejen til at højne saavel det enkelte Individ, som den enkelte Stand, gaar nu alene gennem en fuld Ligestilling af Mænd og Kvinder, baade socialt og moralsk. Her ligger Dansk Kvindesamfunds Opgave, og anden Støtte skal Formanden for Danske Musikeres Landsforbund heller ikke vente sig af os.
