« Tilbage til søgeresultaterne
NORGES FØRSTE KVINDE-OLAVSRIDDER
Kongen har for nogle dage siden udnævnt til ridder af første klasse af St. Olav-ordenen diakonisse Cathinka Guldberg. Hermed har Norge faat sin første kvindelige ridder.
Det er den almindelige mening, at frøken Guldberg fortjener al den hæder og ære, som man overhovedet kan vise noget menneske. Hun har nemlig fra første stund af været med at bygge op diakonissegjerningen i vort land og derved skabt en institution, som tusener af syge og fattige staar i taknemmelighedsgjæld til. Hvad under da, at man har trang til at hædre hende - og til og med paa en hidtil ukjendt maade, naar det gjælder kvinder. Andre fortjente av hendes kjøn har maattet nøie sig med „Kongens fortjenstmedalje i guld"; det har ligesom ikke kunnet gaa an at tænke sig ordenskorset uden hængende ned fra en sort herrekjoles knaphul.
Frøken Guldberg er prestedatter og født i 1840. Fra sin tidligste ungdom var hun grebet af kristendommen og interesseret for barmhjertighedsgjerningen blandt syge og fattige. Hun reiste derfor ned til Kaiserwerth for at uddanne sig som diakonisse. Som Kaiserwerthsøster arbeidede hun
i krigslazarettet i Dresden, og ved hospitaler i Berlin og Alexandria.
Mens hun var her, kom kaldet til hende fra Norge, idet man nu havde faaet samlet en liden Pengesum for at oprette et diakonissehus i Kristiania. I 1868 drog hun ind i dette med én elev, og dermed var altsaa begyndelsen gjort til den store institution, som nu har bebygget et stort kompleks, bestaa-ende af et moderhjem, et sygehus med operationssale, et barnehjem, et søsterhjem for gamle diakonisser, et gamlehjem for bedrestillede damer og desuten en vakker liden kirke. Anstaltens søstre arbeider foruden paa selve anstalten ogsaa udover hele landet, paa sygehus, i fattigpleie, barnehjem og paa missionsmarken. Ialt er der uddannet omkring 1300 søstre.
Frøken Guldberg. er forstanderinde for hele anstalten og har udfoldet et energisk og meget dygtig arbeide. Da hun derfor for kort tid siden fyldte 75 aar, fik hun mange varme og taknemmelige ord at høre. Men at hun ogsaa skulde bli ridder - det havde man jo ikke netop tænkt sig muligheden af. Der er hidtil omkring 4000 mandlige St. Olavs-bærere, men der er bare én kvinde: Cathinka Guldberg.
Ganske stille og bramfrit kom udnævnelsen - aldeles som hun selv er. Og vi under hende den saa inderlig godt; ti „for første gang, det gir saa mangen smaating rang".
Kristiania, 25-2-15.
Sofie Voss.
St. Olavs Ordenen
er stiftet d. 21. Aug. 1847 af Kong Oscar d. 1.
Den er delt i 3 Grader: Storkors, Kommandør og Ridder.
Ifølge en Grundlovsbestemmelse skal de Fortjenester hos norske Borgere, som foranlediger Kongen til at skænke Ordenen til saadanne, offentliggøres. Det er saaledes en virkelig Fortjenstorden, og ikke en Orden, som Statsoverhovedet kan dekorere med i Flæng og efter eget Forgodtbefindende.