« Tilbage til søgeresultaterne
KVINDERNES AFHOLDSUGE
Fra den 1. til den 7. Marts 1915.
»Ugen« er afsluttet og synes i det store og hele vel forløbet. -
Forslagsstilleren til denne Kvinde-Uge indenfor Afholdsbevægelsen, Hr. Lærer Jørgensen, Medlem af Hovedstyrelsen for »Fællesrepræsentationen for københavnske Afholdsorganisationer«, saa - som tidligere fremhævet her i Bladet - Ugens Hovedformaal i et energisk Arbejde for at faa Kvinderne indenfor Afholdsforeningerne frem i denne Bevægelses ledende Rækker - for at faa dem til at hævde sig, vise, at de var til. -
Denne Hovedopgave er for »Ugens« Vedkommende løst paa en Maade, som med Rette vil forøge Afholdsfolkets Stolthed over at kunne tælle evnerige og energiske, landskendte Kvinder i deres Rækker.
Hævdet sig har Afholdskvinderne - vist, at de forstod at tage sikkert om Styret hver paa sin Post, har de. Hvis de mandlige Medlemmer indenfor Afholdsbevægelsen har trængt til at faa Vished herfor, inden de turde se deres Kvinder i de mere ledende Stillinger, saa har »Ugen« til Overflod givet dem Beviser i Hænde, og de behøver af den Grund ikke at tøve med at give de kvindelige Medlemmer den Ret, der tilkommer dem.
Til at tale om Kvindesagen ved disse Møderne, havde Afholdsfolket Landet over udset sig en Række af vore bedste Talere, og saa villigt havde disse fulgt Opfordringen til Samarbejde, at det er os umuligt blot tilnærmelsesvis at nævne dem alle, men her nogle Navne tagne i Flæng; Elna Hansen (Assens), - Ingeborg Thanning (Hobro), - Olga Knudsen, (Vejle), - Meta Hansen, - Henni Forchhammer, - Julie Arenholt, - Birgitte Berg-Nielsen, - Jutta Bojsen-Møller, - Eline Hansen, der alle talte ved Møder i København osv. osv. -
Vi haaber inderligt, at de praktiske Følger af det Stykke Kvindesagsarbejde, som Hr. Lærer Jør-gensen har ønsket udrettet i Afholdsbevægelsen, ikke maa lade vente længe paa sig, og at det f. Ex. maa ophøre for Afholdsbevægelsen at være en Begivenhed, naar en Kvinde bliver ”Kredsformand”. Den første Kvinde-Kredsformand er netop valgt i disse Dage!
»Ugens« Opgave udadtil: at sprede Kendskab til Ædruelighedstanken blandt de udenfor Bevægelsen staaende Kvinder, løstes ikke i det Forhold, som Opgaven havde fortjent det, noget vi konstaterer med Beklagelse. - Vi kunde have ønsket, at den umaadelige, imponerende Verdens-Bevægelse, som Ædruelighedsbevægelsen er, havde faaet et stort Tal Kvinder i Tale, og bidraget sit til at vise dem, hvor meget der kalder paa dem, hvor nødvendigt det er, at de kender til de store Bevægelser for at sortere Kærnen ud, og vide, hvad denne eller hin Sag er, inden de som politiske Vælger skal tage Stilling til den. - Der vil altid være nok til geskæftigt at fortælle Kvinderne, hvilket Standpunkt de bør indtage. Der vil altid være nogle, der med anmassende Vigtighed giver Kvinderne »Karakter«, - »slet« eller »ug« - aldeles, som Kvindernes Holdning overfor Sagen passer i deres Kram. - Vi har just i Anledning af denne Uge set Tilhængere og Modstandere af Spiritusforbudet afsløre sig i denne selvbestaltede "Dommervirksomhed. -
Kvinderne skal se sig vel for og i alle Sager skelne mellem Fanatisme og Erhvervspolitik paa den ene Side og det ideelle, ærlige Arbejde for Menneskeslægtens Lykke paa den anden. - De maa søge Oplysning for at ruste sig til at træffe det rette Valg mellem alt det, der krammes ud for dem, og en saadan Oplysning om et vigtigt Samfundsspørgsmaal kunde Kvinderne udenfor Afholdsbevæ-gelsen have faaet ved denne Uges Møder, og det var derfor beklageligt, at disse ikke havde været i Stand til at tiltrække dem i noget nævneværdigt stort Antal - ihvert Fald ikke for Hovedstadens Vedkommende. -
Naar der blæses til Samling, er det godt at mærke, at de, der kalder, selv staar samlede, men dette Sammenhold savnede vi bagved denne Uges Planlæggelse. - Møder i de forskellige Bydele, som det Fællesrepræsentationen holdt d. 2. Marts i Grundtvigs Hus, vilde - efter en forudgaaende energisk Husagitation - have virket mere paa deres Bevidsthed, som man kaldte paa, end den uendelige Række af Møder, som hvert Afholdssamfund syntes at have ordnet, og som virkede vildledende og trættende paa Offentligheden og den ellers velvillig stemte Presse.
Et Sted - en Hjerne, om man vil - hvor alle Traade løb sammen, syntes at mangle. - Selve Tanken forekom os saa god, at vi for dens Skyld vover denne lille Kritik, samtidig med, at vi indrømmer det vanskelige i at ordne en Mødeuge af denne Karakter, og villigt anerkender og beundrer det Arbejde, der var gjort.
- - - -
At komme ind paa noget Referat af Talerne i denne Uge er selvsagt umuligt. - Ædruelighedstanken er jo heller ikke ny for vore Medlemmer, der naturligvis - som alle andre tænkende Mennesker - forlængst har tilegnet sig dens Indhold, - hvad vore Medlemmer derimod næppe alle ved, er, hvorledes og i hvilket Omfang, den er baaret frem af danske Kvinder. Det er os derfor en Glæde at gengælde den Gæstfrihed, som Afholdsfolket har vist Kvindesagen i denne Uge ved at give Plads for en Artikel om danske Kvinders Arbejde for Afholdssagen, samtidig med, at vi faar Lejlighed til at præsentere nogle af Afholdssagens dygtige Kvinder for vore Læsere. Artiklen er delvis en Be-retning, som blev aflagt paa det nordiske Møde for Afholdsbevægelsen, holdt i Stockholm 1913.
