« Tilbage til søgeresultaterne
De danske Kvinder og Ædrueligheden
En Oversigt over 27 Aar.
Det kan vist, nu i Afholdsugen, have Interesse at se, hvad Kvinder hidtil har udrettet for Afholdssagen.
I 1888 blev det hvide Baand, Womens Worlds Christian Temperance Union, lige som i Norge indført af Miss Charlotte Gray. Fru Elisabeth Selmer var Præsident i omtrent 11 Aar og udfoldede et stort og ihærdigt Arbejde, særligt i de første Aar. Hun afløstes af Frk. Charlotte Sannom som Præsident og som Redaktør af »Nordisk kristeligt Afholdsblad«. Ogsaa hun udrettede meget. I 1906 afløstes Frk. Sannom af Seminarieforstanderske Frk. Astrid Blume. Ogsaa Frk. Blume har gjort et stort Arbejde, baade som Redaktør af »Det hvide Baand«, som vort Medlemsblad nu hedder, og for Sagen i sin Helhed.
1904 indgav »Det hvide Baand« ved Frk. Lauritzen en Adresse til Regering og Rigsdag med Bøn om Vedtagelsen af kommunalt Selvstyre, underskreven af 102,370 Kvinder.
1905 overraktes der Indenrigsministeren en Kvindeadresse imod fri Beværternæring med 54,000 Underskrifter.
1903 vedtog Kvindernes Afholdsforening med Provstinde Sørensen som Formand en Henvendelse til Dansk Kvindesamfund om at virke for, at Kvinderne kan faa lige Ret med Mændene, særligt for at de i Kommunerne kan stemme, om der skal være Udskænkning af Spiritus og Handel eller ej.
Det hvide Baand har udgivet en lille Bog: »Hvad vi ønsker, at Børnene skal lære«, der sælges for 25 Øre og indeholder en udmærket Afholdslære.
Desto værre har der i Danmark været Skisma indenfor det hvide Baand, saa at en hel Del Medlemmer har skilt sig ud fra Moderforeningen og antaget Navnet: »Det nationale hvide Baand«. Denne Forening har en Del Medlemmer; de har i Hellerup dannet et .Fritidshjem for unge Piger, hvor der gives forskellige Kursus. Det ledes af Fru Sofie von der Osten og udgiver et lille Blad »Godt i Budskab«. Udgaaet fra N. I. O. G. T. er Søsterforeningen, der har en Børnebespisning, tilser og trøster de Syge indenfor Ordenen, m fl. Virksomheder. Formand er Fru v. der Osten.
I Børneafholdsvirksomhedens Tjeneste maa af danske Kvinder særlig fremhæves Fru Laura Vo-gelius i Vejle, Forstanderinde for Nordisk Good Templar Ordenens ca. 5,000 Børn i Børnelegen, samt Fru Lene Silfverberg, København, der er Medlem af »Det københavnske Børneafholds-forbund«. Desuden Frk. Dagmar Prior, Børneleder indenfor »Det blaa Kors« og mangeaarig Redaktør af Børnebladet »Fremtidshaabet« og Forfatterinde af Bogen »Samtaler og Lege for Børn«.
1906 oprettede Hvide-Baands-Søstrene Diakonisse Søster Marie og Frøken Christiane Lauritzen Redningshjemmet Ebenezer paa Søndre Fasanvej ved København. Der er Plads til ca. 20 kvindelige Patienter, men der er ofte overfyldt, saa stor er Trangen for de Ulykkelige til at komme under Pleje og kærlig Behandling. Jeg kan ogsaa vanskeligt tænke mig, at der kunde findes bedre Forhold for en syg Kvindesjæl at komme under end paa dette Hjem, som drives med stor Opofrelse af de to kærlige Kvinder, der leder det med en fast Haand. Der aandes en herlig Luft derude, og Patienterne kommer der under den rette kristelige Paavirkning. Som Forstanderinder for saadanne Redningshjem virker desuden: Paa »Concordia« i Nærum, der har Plads til 30 kvindelige Patienter, Frøken Marie Jensen; og paa »Enkrateia« paa Ole Nielsensvej, der har Plads til 26 mandlige Patienter, har Fru Amalie Simony i mange Aar været Leder. Et lille Hjem ved Adelgade ledes af Frk. Bruun og har ca. 20 Pladser.
Under Ledelse af Fru Lene Silfverberg har der allerede i flere Aar eksisteret et Selskab: »Københavnske Kvinders Kaffevogne«, der ejer og lader en Del, jeg tror 16 Kaffe vogne, køre ud paa Torve og Arbejdspladser, hvor der for en billig Penge udskænkes varm Kaffe, som nydes ved Vognene. Der er ingen Tvivl om, at denne Foranstaltning udøver en meget gavnlig Virkning og mod-
arbejder Lysten hos Arbejderne til at besøge Værtshusene.
I de senere Aar er der desuden oprettet tre alkoholfrie Restauranter ved Selskabet af Kvinder for Oprettelsen af saadanne, men som ikke støttes nær saa meget som de burde.
I flere Aar har der i Danmark været en Afdeling af det internationale Council of Women, paa Dansk kaldet: Danske Kvinders Nationalraad, der i sig indbefatter saa godt som enhver etisk Bevægelse indenfor Kvindesagen, derunder ogsaa et Sundhedsudvalg, indbefattende et Afholdsudvalg. Den hidtidige Formand trak sig tilbage for to Aar siden, og Frøken Henni Forchhammer, der er Afholdsmand, omend ikke hørende til noget Selskab, valgtes til Formand, et for Sagen vigtigt Fremskridt.
Der indgik i 1913 fra Nationalraadet en Petition til det internationale Raads Møder i Haag om at virke for, at Afholdssagen officielt tages op paa Programmet. Den forkastedes af Kongressen i Rom, men Kongressen henstillede, at der i alle Lande nedsattes Afholdsudvalg.
Fra Nationalraadet er der sendt en Opfordring ud til alle Danmarks Seminarier om at virke for, at de vordende Lærere og Lærerinder kan faa det rette Syn paa Afholdssagen og derigennem komme til at indvirke paa den kommende Slægt.
Desuden er der paa Afholdsudvalgets Initiativ afholdt Møder af forskellig Art, og ved Krigens Udbrud blev der indsendt Andragende til Regeringen om midlertidigt Alkoholforbud.
l Københavns Borgerrepræsentation har Afholdssagen det Held at have Frøken Blom som Repræsentant der tilhører det nationale hvide Baand.
Danmark har flere dygtige kvindelige Afholdstalere, f. Eks. Frk. Helga Jensen, Fru Bertha Nielsen, Fru Mariane Marstrand, Fru Dr. Ottosen, Fru Thora Ingemann Drøhse, Fru Karen Jensen og flere. Det maa dog siges, at danske Kvinder ikke udfolder en fuldt saa energisk Virksomhed som de norske eller svenske.
Begge de danske Hvide Baands Foreninger kunde i langt større Udstrækning lægge sig alle de forskellige Opgaver paa Sinde, som den internationale Hvide Baands Organisation paatager sig; selv om man i Danmark har begyndt at arbejde blandt Børnene og Fabrikspigerne og har paatænkt et oplysende Arbejde blandt Søfolk og Soldater og har en Blomster-Mission, er det dog ikke i nogen særlig stor Stil. Det sørgelige er, at det her til Lands er saa uhyre svært at faa Bourgoisiets, særlig det højere Bourgoisies Damer med til at arbejde for Afholdssagen, det er som om den Sag ikke havde og ikke kunde faa nogen Betydning for dem. Naar man kender de Tragedier, som Alkoholen er Skyld i, forstaar man ikke, at Kvinderne i nogen Stand eller Rangklasse kan forholde sig neutral over for Ædruelighedssagen.
Vi danske Kvinder har jo nu i flere Aar haft kommunal Stemmeret, og dette i Forening med de mandlige Afholdsfolks Stemmer har bevirket, at flere Kroer og Udskænkningssteder for Spiritus er bleven stemt ned.
Om to Aar skal Beværterloven revideres. Vi haaber, at Kvinderne til den Tid maa have udrettet saa meget, at der tages Hensyn til deres Henstillinger; faar vi, som vi haaber, politisk Valgret, vil vi Kvinder ogsaa derigennem kunne udrette meget for Afholdssagen.
Vi maa se at faa rejst en Opinion, saa at det at nyde alkoholiske Drikke bliver en Undtagelse her som i Amerika, noget man skammer sig over. Vi haaber, at vi inden ret længe maa undgaa det Syn at se en ung Kvinde sidde i sit Hjem eller paa en Beværtning med en Cigar og et Glas Kognak, eller Likør foran sig.
Vi maa have den Løgn om Livsglæde som følger af at nyde alkoholiske Drikke ud af Verden.
Gud bedre det, disse Drikke, som er Skyld i Strømme af Taarer og aldrig giver sand Livsglæde. Enhver ung Kvinde kan blive Stammoder til en Slægt. Hvor vigtigt er det da, at hun har den rette Oplysning om, hvorledes hun gavner sit eget Legeme og dermed den kommende Slægt bedst, for slet ikke at tale om den moralske Paavirkning, som særligt en Moder kan udøve paa Hjemene. Denne Uge, hvor dygtige Kvinder fra de forskellige Kvindevalgretsforeninger og andre politiske Foreninger har staaet Side om Side med Afholdskvinderne paa Talerstolene varsler godt for Fremtiden.