Tivoli

vedbliver at være den mest kendte og den eneste virkelig folkelige Forlystelsesanstalt i København. Her kommer den rigeste Grosserer med sin elegante Frue og den tarveligste Arbejder med sin Kone og sine Børn. Skal københavnske Familier have en Sommerfornøjelse, eller besøger Gæster fra Provinserne Hovedstaden, saa er og bliver Tivoli det Sted, der først søges. Er Vejret daarligt, gaar man i Tivoli, fordi det er saa nær ved Byen, og er Vejret godt, gaar man ogsaa i Tivoli, thi da viser det sig netop i sin Glans. Enhver, Unge, Gamle og Børn, finder her Fornøjelser efter sit Sind, baade de, der kræsent stiller store Fordringer, og de, der kun vil have en Svingom paa den plebejiske Danseestrade.

Men Tivoli er mere end en Forlystelsesanstalt. Det er ogsaa et Slags aabent Landsted i stor Stil, hvor enligt stillede Mennesker, der ikke har Raad til at rejse eller til at ligge paa Landet, nyder deres Fritid.

De bliver Abonnenter, og kan da hver Dag, saa ofte deres Tid tillader det, nyde den friske Landluft, læse Bladene og oplives af de dejlige Omgivelser og de gode Koncerter.

Naar Eftersommeren med sine gule Blade fortæller om Tivolis snarlige Lukning, hører man disse Abonnenter sige med et lille Suk, at nu er snart deres dejlige Tid forbi, nu skal de atter lukkes inde i deres lille ensomme Stue.

Tivoli har i Sommer været meget stærkt besøgt, hvortil det stadigt vekslende Kunstnerpersonale har bidraget, og det vil maaske more de besøgende Tivoligæster af „Hvad vi vil ”s Læsere at høre, hvis de ikke allerede selv har lagt Mærke dertil, at det væsenlig har været kvindelige Kunstnere, der har øvet den største Tiltrækningskraft. Thi naar man undtage de to Koncertorkestre, som jo altid er og vel ogsaa bør være det centrale i Tivoli, saa er det de kvindelige Kunstnere, der i Aar har gjort mest Lykke, og blandt disse har der ikke været faa, som kunde bestyrke Kvindesagsvennerne i den Mening, at Kvinderne, hvad den fysiske Styrke angaar, i alt Fald ikke staar tilbage.

Hvad mener man for Eksempel om de kvindelige Linedansere, af hvilke den ene paa sine Skuldre bærer den anden og i den svimlende Højde danser let over det tynde Tov, eller om Søstrene Ethardo, der ved deres akrobatiske Dans bogstavelig vender hver en Muskel i Legemet med Skønhed og Ynde samtidig med, at de viser Mandskraft. Eller man betragter den henrivende 10aars Pige i Familjen Selbini, der bærer sin store Broder paa Skuldrene, medens hun uforsagt sidder urokkelig, kørende, yndefuldt paa sin Maskine. - Jo, der er nok ikke lidt Sandhed i den Tale om at kaste Korsettet og klæde sig paa en mere naturlig Maade. Havde de unge Damer, der i Søndags deltog i Cycleløbet, klædt sig i en fornuftig, tætsluttende, elastisk Dragt, uden de generende Skørter, vilde de neppe være komne til kort ved Siden af Mændene. Og hvor meget mere klædeligt havde det ikke været? Vi haaber, at naar Tivoli igen foranstalter Væddeløb for Damer, de unge Piger da maa være lidt videre fremskredne i Sporten - men vi kan forsikre dem, at hvis de ikke vil klæde sig mere fornuftigt, kan de roligt spare sig Ulejligheden ved et Kapløb.