« Tilbage til søgeresultaterne
Resultatet af Afstemningen om Fællesmøde eller Ikke-Fællesmøde i 1915
I Henhold til Fælleslovenes § 6. Stykke 4, der, lyder:
»Hvis et Spørgsmaals Afgørelse efter Fællesstyrelsens Skøn ikke kan vente til næste Fællesmøde, kan denne sammenkalde Kredsformændene eller indhente Erklæring fra Styrelserne i alle Samfundets enkelte Kredse, og hvad Flertallet af dem bestemmer, har da samme Gyldighed, som var det vedtaget paa et Fællesmøde.« udsendte D. K.s Fællesstyrelse i Begyndelsen af Februar følgende Spørgsmaal til Afstemning i Kredsene:
/. »Ønsker Kredsstyrelsen, at der i 1915 skal afholdes Fællesmøde som sædvanligt, - eller at Fællesmødet i Aar - paa Grund af de foreliggende Forhold - skal udgaa?«
2. »Saafremt Styrelsen stemmer for, at Fællesmøde ikke skal afholdes, anser den det da for for-maalstjenligt, at det i Januar d. A. aflyste Formandsmøde afholdes i København ved Pinsetider eller paa Grundlovsdagen ?«
Der tilbagesendtes 102 udfyldte Stemmesedler. 28 Kredse svarede ikke.
Afstemningen angaaende Fællesmødet.
Af disse 102 stemte:
85: Fællesmødet i 1915 skal udgaa.
17: Fællesmødet 1915 skal afholdes.
____________________________
102 i alt
______
Det er altsaa vedtaget at ’Fællesmøde ikke skal afholdes i 1915.
Afstemning om Formandsmøde.
43: Formandsmøde skal afholdes.
30: Formandsmødet skal udgaa.
14: Stemmer ikke.
10: Overlades til Fællesstyrelsen at bestemme.
5: Afholdes, saafremt Fællesmøde ikke afholdes.
___________________________
102 i alt
______
Det er altsaa vedtaget, at et Formandsmøde skal afholdes i 1915.
Tiden for Formandsmødet.
Om dette Spørgsmaal har ialt 29 Kredse udtalt sig:
14: .Stemmer for Grundlovsdagen.
9: Stemmer for Pinse.
3: ikke paa Grundlovsdagen.
1: »efterPinse«.
1: »senere«.
1: Overlades til Fællesstyrelsen at bestemme.
______________
29 ialt.
______
Saafremt uforudsete Hindringer ikke indtræder, vil Fællesstyrelsen altsaa søge at ordne et Formandsmøde paa Grundlovsdagen 1915.
Stedet.
En Kreds har foreslaaet, at Formandsmødet skulde holdes i: »Strib, Nyborg eller Korsør«, - en anden, at det skulde holdes i Aarhus.
Vi har det Indtryk, at Flertallet af Kredsene helst ser Mødet afholdt i København, idet de fleste af Repræsentanterne vil have mere »Ærinde« ogsaa i andre Retninger. Mon dette Indtryk ikke er rigtigt?
Foranlediget uf Udtalelser paa et Par Stemmesedler om, at et »Flertal af Styrelsen ønsker Mødet afholdt, hvis Aarhuskredsen ikke finder det altfor vanskeligt«, eller at »Kredsstyrelsen ønsker Fællesmødet afholdt, hvis Aarhus-Kredsen ikke selv ønsker at trække sig tilbage«------skal vi oplyse, at Aarhus-Kredsen meget stærkt har fremhævet, at den med største Beredvillighed og Glæde vilde belave sig paa at modtage de Gæster, den under lysere Forhold har indbudt, - kun vilde den gerne vide, om Gæsterne - under disse Forhold - ogsaa kom.
De enkelte Kredse, der har stemt for, at Fællesmøde skal afholdes eller udgaa, »hvis Forholdene ikke forandrer sig«, vil vi gerne erindre om, at Forberedelserne til et saadant Møde er meget omfattende og kostbare i Retning af Arbejde og Udgifter for saavel Mødekredsen og dens Kasse som for vor fælles Ledelse og vor fælles Kasse; og at det derfor vilde være daarlig Økonomi baade med Hensyn tit Arbejde og Penge ikke nu at træffe en Bestemmelse efter de for Haanden værende Forhold.
Den enkelte Kreds, der mener ingen Stemmeret at have, men som nok »kunde ønske Fællesmøde afholdt i Aar«, vil vi gerne meddele, at alle Kredse har mindst en Stemme, og at dens Stemme derfor er talt op som for Mødets Afholdelse.
Den 7.-3.-1915.
Dansk Kvindesamfunds Hovedkontor.
Th. Daugaard.
