« Tilbage til søgeresultaterne
Atter til Fru Casse
(Efter „Husassistenten”.)
Fru Casse er meget elskværdig imod mig og vor hele Virksomhed, men derfor er vi ikke enige, det er ja som om Fru Casse vil stemple hele Standen som udygtig, enten de saa har lært noget eller ikke, jeg troede dog, at Fruen talte om unge uerfarne Piger i sin første Artikel, men i sin anden Artikel hævder Fruen jo, at dette ikke er Tilfældet, men at der tværtimod er Tale om Husassistenter i 25 Aars Alderen, det er disse, der er malpropre og aldrig gør deres Arbejde ordentlig, saasnart Fruen vender dem Ryggen. Og Fru Casse mener, at det kun er de Husmødre, der stadig gaar over Arbejdet, der kan faa dette ordentlig gjort. Det vil altsaa sige, en Hævdelse af Slaveriet. Nej, De tager Fejl, Fru Casse, der maa være noget galt i Deres Hus og Hjem, for denne Teori slaar ikke til mere. Lad Menneskene faa Lov til at føle, at de lever en menneskelig Tilværelse, føle, at man respekterer dem som Mennesker, give dem det Hensyn, der tilkommer dem, lade dem faa Tid til Udvikling og Oplysning og ikke bare arbejde, spise sove og arbejde igen, saa svarer jeg for, at de for deres egen Skyld vil udføre deres Arbejde godt, enten de kontrolleres eller ikke, ja, maaske endnu bedre, hvis ikke de kontrolleres.
Fru Casse skriver ogsaa: „Jo mere Venlighed man viser Husassistenten, jo mere fordringsfulde og utaalelige bliver de.”
Fru Casse mener maaske, at Venlighed imod Husassistenten er en Naadessag, som skulde bevirke, at den unge Pige slavisk skulde finde sig i alt og ikke vove sat stille Krav for Eks. om en Spadseretur i frisk Luft hver Dag, og for Eks. 2 bestemte Aftener fri hver Uge, er det dette, der er utaaleligt og en utaknemmelig Løn for den Venlighed, der vises hende?
Nej, jeg skal sige Fru Casse, Husassistenten har i Grunden slet ikke begyndt at fordre endnu. Deres retfærdige Krav er: hver Aften i Ugen fri fra Kl. 7, det har jo alle andre Arbejdere, som arbejder om Dagen, og de har desuden Fridag hver Søndag lige fra Lørdag Aften Kl. 6. Har Fru Casses Husassistent dette, og hvad er det saa for urimelige Krav hun stiller.
Det er snart paa Tiden, at vi kommer til at se lidt menneskeligt paa Tingene og ikke bilder os ind, at Husassistenterne stiller urimelige Krav, fordi de vil have Friheden et Par Aftener om Ugen, og fordi de nu og da lader et Par Ord falde om, at de forlanger en nogenlunde ordentlig Behandling og et godt Værelse og et Par Timer i Løbet af deres lange Arbejdstid til at hvile sig i eller til at hente sig lidt frisk Luft i Lungerne.
Fru Casse mener, jeg ser ensidigt paa Sagen, fordi jeg muligt ikke ved, hvad det er at være Husmoder. Jo, jeg ved ganske godt, hvad det er at være Husmoder, jeg har jo tjent i 9 Aar og siden i 15 Aar arbejdet med Husmødre og Husassistenter og i de sidste 8 Aar af de 15 tillige ledet Skolen her, hvor vi daglig har 36 unge Piger, de samme, der sendes ud i Hjemmene, som Husassistenter, det giver dog noget Kendskab til Sagen.
