« Tilbage til søgeresultaterne

Atter til Fru Casse

Af: Marie Christensen

« Se emneord

(Efter „Husassistenten”.)

Fru Casse er meget elskvær­dig imod mig og vor hele Virksomhed, men derfor er vi ikke enige, det er ja som om Fru Cas­se vil stemple hele Standen som udygtig, enten de saa har lært noget eller ikke, jeg troede dog, at Fruen talte om unge uerfar­ne Piger i sin første Artikel, men i sin anden Artikel hævder Fruen jo, at dette ikke er Tilfældet, men at der tværtimod er Tale om Hus­assistenter i 25 Aars Alderen, det er disse, der er malpropre og al­drig gør deres Arbejde ordentlig, saasnart Fruen vender dem Ryg­gen. Og Fru Casse mener, at det kun er de Husmødre, der stadig gaar over Arbejdet, der kan faa dette ordentlig gjort. Det vil altsaa sige, en Hævdelse af Slave­riet. Nej, De tager Fejl, Fru Cas­se, der maa være noget galt i Deres Hus og Hjem, for denne Teori slaar ikke til mere. Lad Menneskene faa Lov til at føle, at de lever en menneskelig Til­værelse, føle, at man respekte­rer dem som Mennesker, give dem det Hensyn, der tilkommer dem, lade dem faa Tid til Ud­vikling og Oplysning og ikke ba­re arbejde, spise sove og arbej­de igen, saa svarer jeg for, at de for deres egen Skyld vil ud­føre deres Arbejde godt, enten de kontrolleres eller ikke, ja, maa­ske endnu bedre, hvis ikke de kontrolleres.

Fru Casse skriver ogsaa: „Jo mere Venlighed man viser Hus­assistenten, jo mere fordringsful­de og utaalelige bliver de.”

Fru Casse mener maaske, at Venlighed imod Husassistenten er en Naadessag, som skulde bevir­ke, at den unge Pige slavisk skul­de finde sig i alt og ikke vove sat stille Krav for Eks. om en Spadseretur i frisk Luft hver Dag, og for Eks. 2 bestemte Aftener fri hver Uge, er det dette, der er utaaleligt og en utaknemmelig Løn for den Venlighed, der vises hende?

Nej, jeg skal sige Fru Casse, Husassistenten har i Grunden slet ikke begyndt at fordre endnu. De­res retfærdige Krav er: hver Af­ten i Ugen fri fra Kl. 7, det har jo alle andre Arbejdere, som ar­bejder om Dagen, og de har des­uden Fridag hver Søndag lige fra Lørdag Aften Kl. 6. Har Fru Casses Husassistent dette, og hvad er det saa for urimelige Krav hun stiller.

Det er snart paa Tiden, at vi kommer til at se lidt menneske­ligt paa Tingene og ikke bilder os ind, at Husassistenterne stil­ler urimelige Krav, fordi de vil have Friheden et Par Aftener om Ugen, og fordi de nu og da lader et Par Ord falde om, at de for­langer en nogenlunde ordentlig Behandling og et godt Værelse og et Par Timer i Løbet af deres lange Arbejdstid til at hvile sig i eller til at hente sig lidt frisk Luft i Lungerne.

Fru Casse mener, jeg ser en­sidigt paa Sagen, fordi jeg mu­ligt ikke ved, hvad det er at væ­re Husmoder. Jo, jeg ved gan­ske godt, hvad det er at være Hus­moder, jeg har jo tjent i 9 Aar og siden i 15 Aar arbejdet med Husmødre og Husassistenter og i de sidste 8 Aar af de 15 tilli­ge ledet Skolen her, hvor vi dag­lig har 36 unge Piger, de samme, der sendes ud i Hjemmene, som Husassistenter, det giver dog no­get Kendskab til Sagen.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Perioder

Regioner