« Tilbage til søgeresultaterne

En Misforstaaelse

Af: Lauritz Swendsen

« Se emneord

I Deres ærede Blad af 15. Februar findes en Artikel, »De voldtagne Kvinder«, hvori der fremsættes en Del ugrundede Beskyldninger mod de franske Soldater, fremkomne ved, at den paagældende Oversætter ikke har været fuldt fortrolig med fransk Jargon.

Naar Soldaterne efter Krigen lo­ver sig »une bonne cuite«, er det ik­ke, som Oversætteren tror, »en god Steg« i københavnsk Gadesprog (jvf.: En god Pakke Mad), men »en ærlig Bus«.

Hvad det er for en »blaa«, som Soldaterne vil traktere sig med i Berlin, er mig ikke ganske klart, men i alt Fald - »une blene« er i Parisersproget ensbetydende med en Absinth, og da denne Drik som be­kendt er forbudt i Frankrig, er det kun rimeligt, at Soldaterne glæder sig til at faa den i Berlin.

Yderligere er Oversætteren paa Vildspor, naar han gengiver »noce« med »Bryllup« og deraf drager den Slutning, at Sejrherren vil holde Bryllup - selvfølgelig uden kirke­lige eller borgerlige Ceremonier - med de besejredes Kvinder.

Men »noce« betyder ogsaa »Solde­ri«, hvilket jo ogsaa giver en langt mere logisk Mening –

i Sammen­hæng med det foregaaende.

Beskyldningen mod Soldaterne for at glæde sig til sexuelle Udskejelser er derfor ikke paa sin Plads – det er kun et lystigt Sold, de glæder sig til.

Endelig hedder det i Artiklen, at retskafne Familier finder det yndigt, at Ungdomstiden saaledes spildes. Nej, det gør sikkert ingen fransk Fa­milie, men den finder det tiltalende, at Ungdommen løber Hornene af sig (»que la jeunesse se passe«, som der staar paa fransk), og det er jo unægtelig noget ganske andet.

Ærbødigst

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner