« Tilbage til søgeresultaterne

Overværgeraadets Sammensætning

« Se emneord

»Kvinden, og Samfundet« med­delte i sit sidste Nummer, at en Deputation fra D. K.’s Fællesstyrelse havde overrakt Kultusmini­steren et Andragende om, at den ved Landstingsmand Johansens Død ledigblevne Plads i Overværgeraadet maatte blive givet til en Kvinde. Samtidig bragte Bladet imidlertid i en anden Rubrik Meddelelse om, at Folketings­mand Klausen var bleven valgt til Johansens Efterfølger i Overværgeraadet. D. K. havde i sit Andra­gende gjort det Synspunkt gældende, at da der i Værgeraadene sad saavel Kvinder som Mænd, og Overværgeraadet var den højeste Appelinstans for Klager over Værgeraadenes Indgriben, var det simpel Retfærdighed, at dets Af­gørelser ikke blev Udtryk for mandlig Tænkemaade alene, man at ogsaa den kvindelige Tænkemaade fik et Ord med i Laget. Som ogsaa her i Bladet meddelt, svarede Kultusministeren, at han saa med Velvilje paa D. K.’s Øn­ske, men dog intet turde love. De­putationen gjorde sig derfor hel­ler ingen Forventninger, og følte sig ingenlunde overrasket, da Pladsen blev givet til en Mand.

Der er dog imidlertid noget ved denne nye Udnævnelse, som op­fordrer til Eftertanke, og det er

i at Pladsen paany er bleven givet til en Politiker og tilmed til en Politiker af et indflydelsesrigt Parti. Det ser jo næsten ud, som om det er ved at udvikle sig til en Tradition, at det ene Medlem af Overværgeraadet skal være en Politiker, ligesom det er bestemt i Loven, at det ene Medlem skal være Dommer eller have beklædt en Dommers Embede. Som Overværgeraadet i Øjeblikket er sammensat bestaar det af 2 Dele Jura og l Del Politik. Men er det dog ikke en Forvanskning af den Aand, hvori Loven af 1905 om forbryderske og forsømte Børn er skrevet? Var ikke det ledende Princip i denne Lov: Opdragelse istedetfor Straf, Pædagogik iste­detfor Jura? Derfor skulde der overalt i Værgeraadene sidde mindst en Lærer eller Lærerinde, medens der kun i Købstæder paa 10,000 indbyggere og derover kræ­vedes en Jurist. Derfor bruges der for Landets og de mindre Købstæ­ders Vedkommende i Loven sta­dig Udtrykket Mand eller Kvinde, og derfor kræves det udtryk­kelig, at i de store Købstæder skal der sidde mindst én Kvinde i Værgeraadet. Just fordi Opdragelsesprincipet er lagt til Grund, er der i Loven Plads for Mænds og Kvin­ders Samvirken indenfor de lo­kale Værgeraad. Og paa samme Maade med Overværgeraadet.

Ikke et Ord staar der i Loven om, at hverken dette Raads For­mand eller noget af dets to andre Medlemmer nødvendig skal være Mænd. Der staar kun, at et Medlem skal være Dommer eller have beklædt et Dommerembede, og selv om vi ikke i Øjeblikket har nogen kvindelig Dommer, er det dog efter dette Ministeriums libe­rale Stilling til Spørgsmaalet om Kvinder som Embedsmænd meget muligt, at vi snart ser en Kvinde som Dommer, hvorfor der intet vil være til Hinder for, at Overværgeraadet kan komme til at bestaa af Kvinder alene.

- Det er som bekendt allerede lykkedes at faa en Del Kvinder indvalgt i de forskellige lokale Værgeraad - hvor det kun drejer sig om ulønnede, ret underord­nede Stillinger, er Betænkelighederne for Kvinders Anbringelse jo sjælden saa store – men Overværgeraadet er stadig trods D. K.s gentagne Angreb den befæstede Borg, hvorfra Kvinder er udeluk­kede. Hvis Forholdet nu var det, at der rundt om i Landet herske­de idel Tilfredshed med denne In­stitutions Virksomhed, saa var det lettere at forstaa, at man betænkte sig paa det Experiment at ind­vælge en Kvinde; men dette er, som vi alle ved, ingenlunde Til­fældet, hvilket ogsaa fremgik af Svarene paa de Spørgeskemaer, D. K.s Børneforsorgsudvalg nylig udsendte til Kredsformændene i By og paa Land. Hovedindtrykket af disse var, at der paa flere Sider herskede en afgjort Misfor­nøjelse med Overværgeraadets Indgriben overfor de stedlige Værgeraads Foretagender; D. K. men­te derfor, Tidspunktet maatte væ­re kommet til at prøve, om ikke en Kvindes Optagelse i Overvær­geraadet vilde skabe et bedre Samarbejde mellem disse to In­stitutioner.

Ministerens Svar lod imidlertid som ovenfor nævnt formode, at en Mand allerede var udset til at indtage den ledige Post, men at denne Mand igen skulde være en Politiker og ovenikøbet en stærkt optaget Politiker, havde D. K. gan­ske vist ikke forudset. Vi ind­rømmer, at Folketingsmand Klausens Valg muligvis kan beskytte Overværgeraadet mod Angreb fra en bestemt politisk Kant; men dersom det skal udvikle sig til en Tradition, at det ene Medlem skal være en aktiv Politiker af det i Øjeblikket mest indflydelsesrige Parti, saaledes at der sees mere paa dette Medlems politiske end paa hans pædagogiske Egenska­ber, da forekommer det os, at man har fjernet sig saa meget fra Lovens oprindelige sunde og hu­mane Tanke, at der vil være al Anledning til ved det forestaaende Revision at komme bort fra Sammensætningen 2 Dele Jura og l Del Politik, og gøre Pædagogiken til Herre og Frue i Huset med Juraen som Tjener, og Politiken sat paa Døren.

Vi vil haabe, at dette store og alvorlige Spørgsmaal ikke maa finde sin endelige Afgørelse, før Kvinderne har opnaaet og kan gø­re Brug af den politiske Valgret baade i og udenfor Rigsdagen.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner