« Tilbage til søgeresultaterne
Et Jubilæum
Odense – Kredsen, 25 Aar.
1890 – 1908.
9. Juni 1890 afholdtes i Odense et offentligt Foredrag om »Kvindesagen« af Fru Joh. Meyer.
Frk. Frida Schmidt og Fru Petrine Grønning havde ordnet Mødet og indbudt Fru Meyer til at tale, og en talrig Forsamling - mest Kvinder - var mødt. Ved Mødets Slutning opfordrede Frida Schmidt de tilstedeværende Kvinder til at blive tilbage for at danne en Kvindeforening. 34 meldte sig ind straks, flere senere, saa Medlemsantallet inden Nytaar steg til 77.
Den 24. Juni indvarsledes til det første Medlemsmøde i det gamle Højskolehjems Sal i Torsgade hos Karen Jørgensen, her blev vedtaget Love, valgt Styrelse, og Foreningen fik Navnet »Kvindesamfundet for Odense og Omegn«.
Den ny Forening fik et offentlig Møde i Stand i Sept. hvor Dansk Kvindesamfunds daværende Formand, Frk. Anne Bruun, holdt et udmærket Foredrag om »Erhverv for Kvinder«, og Frk. Mary Steen talte om Kvindedragtsreformen. Der var fuldt Hus, og flere ny Medlemmer meldte sig ind efter Foredraget.
I Okt. vedtoges det, at Foreningen skulde gaa ind i »Dansk Kvindesamfund«, og den fik 7. Nov. samme Aar Navnet »Dansk Kvindesamfunds, Odense Kreds«.
Der blev i et Brev fra Formanden brugt Udtrykket »Deres unge, livskraftige Forening« om os, og der var - som ved alt nyt - noget friskt og fornøjeligt over vore Medlemsmøder, og i disse første Tider var det let at samle Folk talrigt ved de offentlige Møder? Det var nyt her i Odense, at høre om Kvindesagen, og de fleste af de først indemeldte Medlemmer havde i flere, ja maaske i mange Aar været stærkt optagne af Kvindesagen, saa det var virkeligt noget af en Fest at tale sammen ved Medlemsmøderne og faa Lov at være med til at agitere for Sagen ved offentlige Møder, som med Mellemrum afholdtes.
Mange er de Spørgsmaal, som var fremme til Drøftelse, og Bøger og Artikler, som indeholdt noget, der kunde uddybe vor Forstaaelse, blev ofte læst højt og gav Anledning til Samtale. Af og til holdt nogle af Medlemmerne Foredrag, dels til Oplysning, dels som Indledning til Diskussion.
I Foreningens 2det Aar paabegyndtes en Aftenskole for Kvinder, som endnu eksisterer, for ogsaa derigennem at gøre et Arbejde for at dygtiggøre Kvinder.
Der var 2 Spørgsmaal, som Odense-Kredsen særlig samlede sig om, og som tiere end noget andet har været Genstand for Drøftelse: Kvinders Valgret og Sædelighedskravet. Og det blev da ogsaa denne Kreds, som først af Dansk Kvindesamfunds Kredse fik politisk Valgret klart udtalt i sit Program i Jan. 93, og her blev naturligvis interpelleret paa Valgdagene i 1802 og 95 som ogsaa senere. I Sædelighedssagen vilde vi gerne gøre vort til, at den Skamplet at have offentlig, lovordnet Prostitution her i Byen, kom bort, og Kredsen afholdt 2 offentlige Foredrag herom, nemlig Anne Bruuns i Marts 92: »Kampen mod Prostitution«, som samlede c. 500 Mennesker, vakte stærkt Røre og har haft Betydning for mange, og senere Uffe Birkedals i April 1894. Der blev ogsaa af Styrelsen paa Foreningens Vegne indgivet et skriftligt Forlangende til Byraadet om den offentlige Prostitutions Afskaffelse.
Dansk Kvindesamfunds første Delegeretmøde i Juni 92, hvor Kredsordningen blev udvidet, og Fælleslovene lavede, afholdtes her i Odense, og det havde Betydning for os at lære de delegerede fra andre Byer at kende, saa vi mindes altid dette Møde med Tak. Ogsaa de større Delegeretmøder i 1900 og 1908, som har været afholdt her, har haft deres Betydning for den stedlige Kreds, men vist ikke som det første, da vi var de faa, som vi kom personlig mere nær.
Efter nogle Aars Forløb kneb det at samle Medlemmerne i ret stort Antal til Medlemsmøderne, Foreningens Medlemsantal gik efterhaanden ned i Fyrrerne, og det kunde jo af og til være trist for dem, der var i Styrelsen, men vi tænkte dog aldrig paa at give op, fortsatte som hidtil med at tale saa jævnt og smaat om Sagen og i øvrigt lade Kendsgerningerne tale, som der blev skrevet i Protokollen fra de Tider. Ogsaa de offentlige Møder var tyndt besøgte, et saa udmærket Foredrag som Gina Krogs i 1901 samlede kun c. 30. Det mærkes, at nu har Kvindesagen ikke længer Nyhedens Interesse, og de mange forskellige Møder og Foredrag, som afholdes i Odense, gør ogsaa sit til, at det er vanskeligere end før at samle Folk.
Det gaar dog atter fremad, da der paa Lovgivningsomraadet er Fremgang for Kvindernes Sag efter lang Tids Stilstand. Hjælpekasseloven giver Kvinderne lige Ret med Mændene, Interessen øges igen, det mærkes paa Medlemsantallet, nu er der Stigning, og denne fortsættes. De borgerlige Rettigheder er ved at komme, 1908 faar vi kommunal Stemmeret og Valgbarhed, og da vi første Gang afgiver vor Stemme, møder vi paa Vejen dem, der har været med til at bære Sagen frem her, og vi giver hinanden et lille, glad Nik, der vil sige saa meget som saa: Nu kom vi saa vidt.
Maj 1915.
Anna Lohse.
1908-1915.
1908 begynder en ny Tid for Kvinderne i Danmark. De har faaet kommunal Valgret og Valgbarhed og skal første Gang til Valg 1909. Det var da naturligt, at Odense-Kredsens Styrelse nu koncentrerede sit Arbejde særlig om denne Sag. Byraadsmedlemmer talte ved Dansk Kvindesamfunds Møder om kommunale Sager. Kommunens Budget, teknisk Udvalgs Arbejde, Fattigvæsenets Ordning m. m. drøftedes ivrigt Vinteren igennem. I Marts afholdtes Prøvevalg, og Medlemmerne stemte efter Lister i hemmeligt Stemmerum. Efter Opfordring fra Dansk Kvindesamfund til samtlige politiske Partier opstilledes Kvinder paa alle Lister til Byraadsvalget. Der agiteredes livligt, og Valgdeltagelsen blandt Kvinderne til selve Valget var ualmindelig stor.
1901 havde vi Folketingsvalg, og Odense-Kredsen benyttede da Lejligheden til at agitere stærkt for Kvindernes politiske Valgret. Der afholdtes bl. a. store Møder, hvor fremragende Politikere talte - en fra hvert Parti om de politiske Partiers Maal og Midler.
Odense-Kredsen fik ved disse 2 Rækker Foredrag om kommunale og politiske Spørgsmaal Mennesker i Tale, der hidtil havde staaet Dansk Kvindesamfund temmelig fjernt. Pressen blev os velvillig stemt. Kredsens Medlemsantal voksede, og Medlemmerne mødte flittigt til Møderne. I de følgende Aar fortsættes dette Arbejde. Der holdes Foredrag om Kvindesag, Samfundslære, sociale Love m. m. Festaftener med Koncert og Oplæsning veksler ind imellem.
Tanken om at samle nærliggende Kredse i et fælles Distrikt blev fremsat paa Fællesmødet 1908, og Styrelsen mente da, at Tiden nu var inde til at blæse til Samling for alle fynske Kredse og gennem et frugtbart Samarbejde søge at skabe større Interesse og bedre Arbejdskaar for Kvindesagens Venner. I Sept. 1908 havde jeg da den Glæde paa Odense-Kredsens Vegne at kunne indbyde alle fynske Kredse - 8 i Tallet - til det første fælles Møde i Odense, hvor der straks dannedes en Sammenslutning, omfattende alle Kredse paa Fyn. Hver Kreds valgte sin Repræsentant, som Regel Formanden i Kredsen, og de følgende Repræsentantmøder, hvor Kredsenes Arbejde drøftedes, var til stor Hjælp navnlig for de nye Formænd. Senere aabnedes der Adgang for alle Dansk Kvindesamfunds Medlemmer til at overvære Møderne, men kun Styrelsen og Repræsentanterne har Stemmeret.
Samarbejdet mellem Kredsene paa Fyn og den derved fornyede Interesse bar snart Frugt, idet der i Løbet af Aaret dannedes 8 nye Kredse - nu har vi 21 ialt. Og da Distriktsordningen blev officielt anerkendt - om end desværre ikke lovfæstet - ved Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i 1910, stod det fynske Distrikt fuldt færdigt som en samlet Organisation. Dette Samarbejde er blevet fortsat gennem Aarene, og Odense-Kredsen har bestandig vist sig som en elskværdig Værtinde overfor sine mange Gæster. Nu indbyder ogsaa de andre fynske Kredse til smaa fornøjelige Fællesmøder, og Sammenslutningen bringer Bud mellem, By og Land til Gavn og Glæde for alle Parter.
Odense-Kredsen har siden 1909 som Regel hvert Aar udgivet en Kalender, hvorved der tjenes gode Penge.
I 1912 oprettedes et Bureau for Kvindeerhverv. Der holdes hvert Aar Aftenskole og i en Række af Aar tillige Husholdningskursus.
Blandt de sidste Aars Foredrag maa særlig nævnes den mindeværdige Aften, da vi havde Miss Sylvia Pankhurst som Gæst iblandt os. Den store Sal var fyldt af en interesseret Tilhørerskare, og vi mindes endnu den udelte Forbavselse, der prægede de fleste Ansigter, da den frygtede, mandhaftige Stemmeretskvinde viste sig at være en stille, beskeden Dame, lady lige fra Hoved til Fod. Som Kuriosum kan nævnes, at man fra velvillig Side elskværdigt foreslog Bestyrelsen, at anmode 5-6 uniformerede Politibetjente om at holde Orden ved Mødet, hvilket dog med Tak afsloges og heller ikke viste sig at være nødvendigt, da Mødet forløb stille og roligt. Stedlige Blade, der i Forvejen havde advaret Kvinderne mod at gaa til dette »Rabaldermøde«, som de mente, det sikkert blev, var i deres Referater meget stilfærdige, næsten omvendte, og saaledes viste det sig, at »Kvindens Magt« var stor netop fordi hun var »Kvinde«. Og ikke har vi siden i noget Odense-Blad set nogen Forhaanelse af de engelske militante Stemmeretskvinder, selv ikke af dem, der staar uforstaaende overfor deres Fremgangsmaade. Dette formaaede Miss Pankhurst at udrette alene ved sin Personligheds og sin Veltalenheds Magt.
Endvidere har der i den senere Tid været afholdt Møder i Odense-Kredsen med saa forskellige Emner som Afholdssagen, Ligbrænding og den hvide Slavehandel.
Vi har endnu iblandt os mange af de gamle Medlemmer, som var med til at stifte Dansk Kvindesamfund her i Odense, og som gennem de mange Aar har vist en aldrig svigtende Interesse og trofast Arbejdsvilje for Foreningen. Her maa vi særlig nævne først Frida Schmidt, der var Medlem baade af den første Styrelse ligesom af den nyværende, endvidere Anna Lohse, Johanne Haagerup og Kristine Nielsen, der alle har gjort et stort Arbejde indenfor Styrelsen. Ogsaa Karen Jørgensen, Karen Mortensen og Kirsten Madsen hører til de gamle trofaste Venner, der var med fra den første Tid.
Odense-Kredsens nuværende Formand, Fru Pastorinde Petersen, Seden, har ved sit jævne, elskværdige Væsen vundet alle Medlemmernes Tillid. Hun arbejder godt sammen med sin Styrelse og glæder sig nu til at kunne indbyde til Fest.
Dansk Kvindesamfunds Odense-Kreds har 25 Aars Jubilæum d. 9de Juni 1915. Og det er ganske i sin Orden, at Dansk Kvindesamfunds første Fællesmøde efter Opnaaelsen af Kvindernes politiske Valgret afholdes her. Thi i Odense holdtes Dansk Kvindesamfunds 1ste’ Delegeretmøde 1892, hvor Frida Schmidt indvalgtes i den første Fællesstyrelse. Her vedtoges de første Fælleslove. Og endelig var det Odense-Kredsen, der med Frida Schmidt som en varm og ivrig Talsmand paa det første Fællesmøde først fremsatte Ønsket om at faa det aabne Krav Kvindernes politiske Valgret og Valgbarhed optaget i Fælleslovene, ligesom Odense-Kredsen var den første, der optog dette i sine lokale Love. Det er da kun simpel Retfærdighed, at Odense bliver det Sted, hvor Opnaaelsen af Kvindernes politiske Rettigheder første Gang fejres.
Odense, d. 17. Maj 1915.
Marie Riising Rasmussen.
