Damer alene tilstedes ingen Adgang!

For en Tid siden var der, saa vidt jeg erindrer, nogen, der pegede paa den for Kvindernes Vedkommende lidet smigrende Bestemmelse i Tivolis Love om Udstedelse af Abonnementskort, der ikke tillader en Kvinde at tage Kort, uden hun kan dokumentere sin Dyd og gode Sæder ved at referere til en navngiven Mand. Det latterlige ser vist alle, om ikke alle ser det for Kvinder nedværdigende i en saadan Bestemmelse, jeg hørte jo nok, der var de Kvinder, som fralagde sig al Interesse for den Sag, men lad dem det.

Der er vist kun faa naive Sjæle, der tror paa, at den Slags Kvinder, som man ved en Bestemmelse af den Karakter lader, som man udelukker, virkelig bliver udelukkede, nej, tvert imod.

Dog, det er ikke alene Tivoli, der er saa forsigtig det gode Eksempel smitter. I en konservativ Forenings Annoncer læser jeg stadigt: ”Damer alene tilstedes ingen Adgang” nemlig Adgang til Foreningens selskabelige Sammenkomster med Balfaldera.

Nu hænder det imidlertid, naar Aftenen falder paa, og Tiden er omkring de 10 Stykker, at der samler sig et Publikum udenfor den Konservatives Enemærker, som glæder sig over de skønne Toner, der naar ud til dem man ser endogsaa dansende Sylfider, som ene svinger sig til Valsens Takt udenfor, misundende de lykkelige Medlemmer, som kan gaa ind og ud efter Behag, men nu kommer Humlen. Man vover at paastaa, at mangt et „stenhaardt Medlemshjerte” bliver saa vidunderligt blødgjort ved Synet af de efter Dansens Glæder tørstende Skønne, at Armen kommer af sig selv og en, to, tre og et lille bitte Hop, straks er den greben, og snart svæver „han og hun” til Musikens Toner hen over den fredlyste konservative Estrade.

Saaledes udelukkes, ja forbydes letfærdige Kvinder Adgang et praktisk Skalkeskjul for Resten.