De franske Kommuneskoler.
Om dette Emne vil Frøken Melanie Borring Mandag den 14. September holde et Foredrag i Kvindelig Fremskridtsforening, Østergade 15. Det er almindelig bekendt, at Kommuneskolerne i Paris fuldtud har gennemført Anskuelsesundervisningen, som i en overordenlig Grad letter Børnene Arbejdet og sparer megen Tid; Sløjden staar højt for Drengenes Vedkommende, og Pigebørnene lærer allerede tidligt at klippe og sy Kjoler efter Maaltagning. Maden kan faas paa Skolen, lige som alle Skolebøger kan faas gratis. Ved 13 Aars Alderen tages et Slags Afgangseksamen, men hvis Barnet ønsker at gaa videre, og Forældrene er fattige, betaler Skolen for Kost og Pleje hos Forældrene eller dets Værger.
Frøken Melanie Borring, der med Grundighed har studeret Skolevæsenet i Paris under sine Ophold der, sidst 1890, har paa Opfordring af Kvindelig Fremskridtsforening lovet at fortælle om dette og meget mere, vedrørende de franske Kommuneskoler, og der vil samtidigt blive fremlagt en Mængde Arbejder af franske Skolebørn.
Kvindelig Fremskridtsforening vil i Anledning heraf den Aften ogsaa være aaben for
Ikke-Medlemmer, for at enhver, der interesserer sig for Skolesagen, kan faa Lejlighed til at høre om de franske Kommuneskoler. Se omstaaende Avertissement.