« Tilbage til søgeresultaterne
En af vore Opgaver
Saa fik vi da Valgretten! - Maalet blev naaet! - Nej, lad os hellere sige: Midlet kom os i Hænde.
Midlet! - Hvortil? -
Til at arbejde videre til Gavn for Kvinderne! Ja, mere endnu: Til Gavn for hele Menneskeslægten.
Og hvor skal der først tages fat? Hvilke Opgaver venter paa os - raaber til os om Løsning?
En Opgave raaber i vor Tid højere end alle andre til Kvinder af alle Folkeslag, - den: at virke Fred paa Jorden; at standse Myrderierne; at bringe Mænd til at høre op med at slagte hverandre og ødelægge, hvad de og Kvinderne sammen byggede op gennem Tidernes Møje.
Hvor underligt, at da Kvindernes Flok begyndte at træde ind gennem Offentlighedens aabnede Døre og skulde se, hvad Mændene foretog sig, hvad de havde udrettet i den Tid, de havde været ene om Styret, hvor god en Samfundsorden de havde bragt til Veje, - hvad, der var at lære af deres Metoder, - da fandt de dem i Færd med at dræbe hverandre, nogle frivillig, andre nødtvungent; de fandt dem i Færd med at hærge og ødelægge, til Lands og til Vands, de Værdier, det højeste menneskelige Snilde, den flittigste menneskelige Stræben gennem Aarhundreder havde bragt til Veje.
Hvilken tragisk Afslutning paa Mændenes Enevælde!
Krapotkin fortæller i sin Bog: »Gensidig Hjælp« om et kaukasisk Folkeslag, hos hvilket der findes den Skik, at hvis en Kvinde træffer to Mænd i Strid med hinanden, saa kan hun standse Striden ved at kaste det Linklæde, hun bærer paa Hovedet, ind imellem de stridende. Thi Kvindernes Hovedbeklædning er fredlyst. Maatte Kvindens Indgriben i det offentlige Liv blive et saadant Freds-klæde, kastet ind mellem stridende Folkeslag!
Det kan ikke nægtes, at Kvinderne var straks parat. Tolv Millioner Kvinder gjorde gennem deres Repræsentanter straks ved Krigens Udbrud et Forsøg paa at mægle. Nylig var alvorlige Kvinder samlede i Haag for at gøre, hvad de kunde.
Hvad de kunde! - Der rystes paa Hovedet. - Der trækkes paa Skulderen. - Kan Kvinden overhovedet gøre noget? Hendes Indgriben i den Sag er som en Draabe i Havet!
Som en Draabe i Havet! Nuvel - man har sammenlignet os med en Draabe! Lad os saa se, hvad der kan læres af Draaben:
Draaber har stor Sammenslutningsevne. Maatte denne Egenskab være stærk hos os Kvinder, naar det gælder Fredssagen!
Og Draaben huler Stenen. Her er noget, vi straks kan tage fat paa - en Del af Opgaven, vi har, som Menneskeslægtens Opdragerinder. Jeg vilde gerne sige et alvorligt Ord til alle Mødre, Op-dragerinder, Lærerinder, om dog at saa den Sæd i Børnenes Hjerter, som faar dem til at afsky Kri-gen og at tage Afstand fra den paa alle Maader. Lær dem at elske Freden og dens Gerning, men træk Flittersløret til Side fra Krigsgudens Ansigt, saa de kan se, hvor hæslig han er, thi har man én Gang set hans Hæslighed afklædt, glemmer man den aldrig. Dette havde Kvinderne paa den inter- nationale Kvindekongres i Haag Forstaaelsen af, da de i Resolution Nr. 16 udtalte, at Børnenes Opdragelse burde ledes saadan, at deres Ønsker og Tanker førtes i Retning af Idealet om en varig Fred. Lad os holde op med at opmuntre Drengenes Leg med Raslesabler og Krigstrompeter! Lad os bringe Historieundervisningen ind i et nyt Spor! Hvorfor lære vore Børn om alle Historiens drabelige Krigsmænd og lade dem være uvidende, naar det gælder Pasteur eller Beethowen? Er det ikke bagvendt at lægge Mindets Glans over dem, hvis Værk var Ødelæggelse, og lade Velgørenhedens og Skønhedens Ydere træde i Glemsel? - Bagvendte Midler giver altid bagvendt Resultater.
Her kan vi begynde i Dag,- og vi har ovenikøbet noget at gøre godt paa dette Omraade, af hvad vi gennem Slægtled forsømte og vanrøgtede. Vi kan begynde i vor egen snævre Kreds og ud over denne, begynde med en anden Art Opdragelse af Slægten. Saa vil der i Tidernes Løb kunne opvises andre Resultater. Saa vil ogsaa denne Sten give efter for det maalbevidste, det utrættelige i Draabens Arbejde.
Thisted, d. 5te Juni 1915.
