« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Odense d. 19. og 20. Juni 1915
Der havde været Grund til at tro, at Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Aar skulde have baaret Præget af det Hastværksarbejde, som det baade for Mødekredsen og for Fællesstyrelsen var, at faa det sat paa Benene med saa kort Varsel. Det er derfor saa meget glædeligere, at vi kan meddele, at Mødet ikke i nogen Henseende stod tilbage for tidligere Fællesmøder, fraregnet naturligvis, at man havde maattet give Afkald paa den ene Mødedag, hvorfor Forhandlingspunkterne i Aar var færre, og den sædvanlige store Friluftsfestlighed ikke fandt Sted. Imidlertid var de Punkter, som i Aar forhandledes, af saa stor Interesse, og de Festligheder, som der var levnet Tid til, saa vellykkede, at ingen sikkert har følt Savnet af Mødets tredie Dag. Medens der over Fællesmødet i Fjor hvilede en egen Tusmørkestemning paa Grund af, at Grundlovsforslaget lige var strandet i Landstinget ved Højres Udvandring, lyste Junigrundlovens Sejerssol over dette Møde omkap med selve Junisolen, uden at man derfor glemte den sorte Uvejrshimmel, som danner den alvorlige Baggrund for alt, hvad der i denne Tid sker.
I Modsætning til i Fjor førtes de Ændringsforslag til Dansk Kvindesamfunds Fælleslove, som den Gang blev nedstemte, lykkelig igennem med nogle enkelte Ændringer, og da der af den Grund blev indvundet flere Timer, blev der Tid til en Aftenudflugt til „Fruens Bøge”, hvor opdækkede Borde med Kaffe og Kager ventede Odensekredsens Gæster.
Efter nogle Timers glade Samvær, oplivet af Taler og Sange, vendte Deltagerne tilbage til Odense, for i Søvnens Hvile at hente Styrkning til næste Dag, hvor Mødets mest brændende Punkt: Dansk Kvindesamfunds fremtidige Arbejde under sin nye Par. 1 skulde forhandles.
Medens Forhandlingsmøderne fandt Sted i den store, smukke Festsal i ,,Fyns Forsamlingshus”, var det offentlige festlige Møde henlagt til Byens Raadhus, som Byraadet velvillig havde overladt Fællesmødets Deltagere. Her samledes Kl. 4 en Menneskemængde saa stor, at ikke blot alle Sidepladser i det store Rum var optagne, men Folk maatte staa op helt ud paa Gangen. Paa en stor Tribune i Salens øverste Ende var Dansk Kvindesamfunds Banner opstillet, omgivet af de unge hvidklædte og rødskærfede Marskaller, som aldrig savnes ved noget Fællesmøde. Efter at Odensekredsens Formand, Bodil Petersen fra Seden, havde budt velkommen, fremsagde Forfatteren, Sofie Breum, et meget smukt og stemningsfuldt Indledningsdigt som hun selv havde skrevet, og som findes gengivet andetsteds her i Bladet. Derefter talte Fællesstyrelsens Formand, Astrid Stampe Feddersen, og Forretningsudvalgets Formand, Gyrithe Lemche. Ind imellem Talerne blev forskellige Sange, dels til Kvindesagen, dels til Fædrelandet, sungne, og allerførst den Sang, hvormed Fællesmødet altid hilser D. K.s Banner.
Dagen sluttede med en Festspisning i „Fyns Forsamlingshus”, hvor der var dækket til over 400 Mennesker, medens mange, som havde ønsket at deltage, maatte opgive det af Mangel paa Plads og nøjes med fra Balkonen at skue ned paa de af Lykken begunstigede.
Odensekredsens 7 Æresmedlemmer, „Vestalinderne”, som Anne Bruun i sin Tale døbte dem, var særlig Genstand for Forsamlingens Hyldest, og ingen af de mange Taler, som blev holdt, gjorde Vistnok, et saa dybt, Indtryk som den, hvormed et af disse Æresmedlemmer, Frida Schmidt takkede for Anne Bruuns Ord, man følte, at den Kvinde, som her talte, stod med hele sit Liv inde for Kvindesagens Idé!
Men Odense har ikke alene 7 Vestalinder, som vogter den hellige Ild, den har ogsaa Digterinder, som bærer Ved til Ilden. Der var ikke mindre end 7 Sange skrevne til Festen, og Flertallet af disse skyldtes Odensedigterinderne. Endnu længe efter at Festspisningen var forbi, opholdt en Del af Gæsterne sig i Selskabslokalerne og tog der Afsked med de elskværdige Værter, som havde skaffet Fællesstyrelse og Tillidsmænd to uforglemmelige Dage. Mange taknemlige Tanker vil sikkert nu, hvor Festens Dage er forbi, søge tilbage til Odensekredsen, men de vil ogsaa søge videre ud til de mange Odenseværter, som gæstfrit havde aabnet deres Hjem for de fremmede og derved hjulpet Kredsen til at skabe en smuk og storslaaet Ramme om sin Jubilæumsfest.
Forhandlingerne.
Lørdag den 19. Juni,
Kl. 9 aabnedes Fællesmødet i den store Festsal i Fyens Forsamlingshus. Da Dagsordenens Forhandlingspunkter alene vedrørte Foreningens indre Anliggender, var det kun tilladt Pressens Repræsentanter at overvære den indledende Del af Mødet.
1. Mødet aabnes.
Fællesstyrelsens Formand, Astrid Stampe Feddersen, aabnede Mødet og bød Forsamlingen velkommen. Derefter sang man Pauline Worms Sang; „Kvinden naar i Sang og Skrift og Tale”.
Formanden foreslog til Mødets Dirigenter: Kirstine Rasmussen, Odense, og Karen Johansen, Holstebro, som begge valgtes. Førstnævnte overtog straks Hvervet og gav Ordet til Odensekredsens Formand, der paa Odensekredsens Vegne bød velkommen og meddelte, at Odense Byraad havde skænket Kredsen en meget stor og smuk Sten i Munkemose, hvori Kredsen vilde lade indhugge en Indskrift til Minde om Kvindernes politiske Valgret ved den nye Grundlov. (Bifald).
Ida Mynster (Marvede-Hyllinge) faar udenfor Dagsordenen Ordet for at bringe en Tak til D. K.s Veteraner og navnlig til Formanden, som har Æren for, at Kravet om Kvinders Valgret blev indsat i D. K.s § l i Somren 1906. (Begejstret Bifald).
Dorthea Iversen (Korsør) faar ogsaa Ordet udenfor Dagsordenen og takker Fællesstyrelsen for det store Arbejde den i Aarenes Løb har udført overfor Regering og Rigsdag, og ikke lod nogen Chance unyttet. Hun henvender sin Tak Sluttelig til D. K.s Æresformand og Formand.
2. Navneopraab. Der er mødt 259 Tillidsmænd.
„Udenfor Dagsordenen foreslaar Kirstine Clausen (Rudkøbing) Takketelegram til Regering og Rigsdag, til hvis nærmere Ordlyd det overlodes til Fællesstyrelsen at fremkomme med Forslag.
3. Formandens Beretning.
Saa skal D. K.s Medlemmer da endelig - efter 45 Aars udholdende, stille og sejg Kamp - mødes til Fællesmøde som fuldmyndige Statsborgere! Det er som et Vidunder, at dette er sket, et Lysglimt paa den mørke Himmel, som hvælver sig over Verden i disse knugende, forfærdelige Aar. Maatte mange Lande Verden over følge i Danmarks Fodspor og give sine Kvinder Valgretten, give den med rund Haand som Danmarks Mænd har gjort det, paa samme Vilkaar som Mændene har faaet den, saa vil den Verdensudvikling fremmes, som ene og alene vil kunne hindre, at Menneskene igen styrtes ud i en saa forfærdelig Krig som denne, der fylder os alle med den største Gru og gyder Malurt i vort Glædesbæger.
Vi Kvinder paaskønner i højeste Grad, at Mænd af de forskellige Partier har kunnet enes om at vise os Retfærdighed; og vi her i D. K. skal love hverandre, at vi samvittighedsfuldt vil nytte vore nye Rettigheder til vort Fædrelands Gavn.
Inden jeg gaar over til, at aflægge Beretning om D. K.s Virksomhed, siden vi sidst var samlede til Fællesmøde, vil jeg mindes 2 af vore udmærkede Kvindesagskvinder, som nu har lukket sine Øjne. I Vinter døde Fru Charlotte Klein, som i sin Tid - inden Kunstakademiet var aabnet for Kvinder - stiftede Tegneskolen for Kvinder og styrede den med udmærket Duelighed i en Aarrække. Hun hørte i Sandhed til Veteranerne, thi den 28de Okt. 1914 fyldte Fru Klein 80 Aar (og modtog megen velfortjent Hyldest paa den Dag). Hun skulde ikke opleve den store Dag, da Kvinderne fik Valgret, men døde den 9de Marts 1915.
Og en af vore udmærkede Medarbejdere - Frk. Marie Steffensen - som har udført et stort og trofast Arbejde som Leder af D. K.s Kursus i Snitmønstertegning og Kjolesyning, har ogsaa lukket sine Øjne. Hun var en Dygtighed paa sit Omraade. Hun forstod, at skal Kvinderne kunne magte ogsaa at varetage sine Samfundsinteresser, maa de opøve sig i al huslig Færdighed, ogsaa i at sy sine Kjoler, saa at det falder dem let. Hun var en god Pædagog, og mange af D. K.s Medlemmer stod i Taknemmelighedsgæld til hende for, hvad de har lært af hende, og over hele Landet findes der Lærerinder, oplærte af hende, som fortsætter hendes Gerning. Ære være begge disse to udmærkede Kvinders Minde!
(Forsamlingen rejser sig).
Verdenskrigen, som har virket hæmmende paa alt Foreningsarbejde, har selvfølgelig ogsaa lammet D. K.s Arbejde noget, og ændret det en Del. Straks efter Krigens Udbrud indeholdt „Kvinden og Samfundet” en Opfordring til Medlemmerne om at sende Artikler til Bladet om det Arbejde, der i D. K.s Kredse blev gjort for at efterkomme de Krav, Situationen stillede til Kvinderne. En særlig Rubrik: Kvinders Krigstjeneste bragte i de følgende Numre af Bladet interessante og udførlige Meddelelser om det Arbejde, der paa de forskellige Steder var taget op af Kvinder for at afhjælpe Nøden, fremkaldt af Arbejdsløshed og Dyrtid, for at skaffe det indkaldte Mandskab den nødvendige Underbeklædning og lette det Indkaldelsens Byrder, og for at indøve Kvinder i Samaritergerning
o.1.
De fleste Steder var det vel Foreninger som Røde Kors og Kvindernes Forsvarsforening, der gik i Spidsen. Men D. K.s Medlemmer tog ogsaa deres alvorlige Del af Arbejdet, satte f. Eks. flere Steder Undervisning i Gang for Soldater og lod afholde Fester til deres Opmuntring.
Da Fællesstyrelsen fra flere Medlemmer i Landet modtog Forespørgsel om, hvad D. K. som Landssamfund kunde foretage sig for at afhjælpe Arbejdsnøden blandt Kvinder, besluttede Styrelsen først at gøre et Forsøg med at opfordre Medlemmerne ude i Landet til at tage saadanne Kvinder, som var blevne arbejdsløse paa Grund af Krigen, i Huset mod et rimeligt Vederlag i lettere Arbejde. Denne Tanke vandt imidlertid ikke Tilslutning, og der var mere Stemning fremme for at yde Hjælp i Penge. Fællesstyrelsen besluttede da at forsøge oprettet en Hjælpekasse, D. K.s Hjælpekasse af 1914, og opfordrede Medlemmerne til at yde Bidrag til denne. Den indsamlede Sum tænktes anvendt hovedsagelig til at hjælpe Kvinder, som paa Grund af Krigen havde faaet deres Indtægter indskrænkede, men som ifølge deres Samfundsstilling ikke havde Adgang til offentlig Hjælp. Formand for denne Kasse blev Gyrithe Lemche, Kasserer blev Th. Daugaard.
Da Erhvervsforholdene efter Oprettelsen af denne Kasse imidlertid bedredes, har man ment det rigtigt ikke at begynde en Uddeling af den ret beskedne indsamlede Sum, før der paany indtraadte en virkelig Nødstilstand, hvad der, navnlig med Henblik paa de stigende Priser paa Levnedsmidler, er overvejende Sandsynlighed for vil ske.
Paa Grund af de vanskelige Forhold, som Verdenskrigen stedte mange af D. K.s Kredse i, har Redaktionen af „Kv. og Sf.” for 1915 givet Afkald paa den Forhøjelse af 25 Øre til Bladet, der ved sidste Fællesmøde blev vedtaget; flere Kredse har imidlertid alligevel indført Forhøjelsen, og denne er da gaaet til D. K.s Hjælpekasse.
Helt har D. K. dog ikke ladet sit vante Arbejde ligge, men har haft et vaagent Øje med alt, hvad der skete paa Rigsdagen, og hvor der var Grund for D. K. til at lade høre fra sig.
Da Forslaget til Ændringer i Sygekasseloven i Oktober blev forelagt i Landstinget, indgav Fællesstyrelsen til det Udvalg, som Landstinget nedsatte angaaende denne Sag, sit tidligere indgivne Andragende om Indførelse af tvungen Barselforsikring i Forbindelse med den statsanerkendte Sygeforsikring og knyttet til Sengelejets Varighed.
Der er i Kv. og Sf. Nr. 9-10 gjort nærmere Rede for denne Sags Gang, saa jeg vil kun oplyse, at det lykkedes D. K. at paavirke Udvalget saaledes, at det lagde Princippet i D. K.s Andragende til Grund for sin Afgørelse og i et Fællesudvalg mellem de to Ting opnaaedes der en Overenskomst, hvori
D. K.s Synspunkter blev de sejrende, dog at Bidraget blev nedsat fra de 20 Kr., D. K. krævede, til 10.
Sygekasseinspektør Wittrup skrev i den Anledning i en Redegørelse for den nye Sygekasselov, at D. K. har sat en Fjer i sin Hat, en demokratisk Fjer, som falder godt i Traad med alt D. K.s øvrige Arbejde for at forbedre de ubemidlede Kvinders Stilling ad Lovgivningens Vej.
Vore andre Andragender har vi ingen Glæde haft af.
I Anledning af, at der ved Dødsfald var bleven en Plads ledig i Bestyrelsen for Jægerspris, indgav Fællesstyrelsen paany sit tidligere indgivne Andragende om, at der maatte blive indvalgt en Kvinde i Bestyrelsen, hvilket forekommer D. K. saa selvfølgeligt, da Stiftelsen jo er for „hjælpeløse og forladte unge Piger af Almuen”. Desværre bestemmer Fundatsen, at Styrelsen skal bestaa af 3 Mænd og supplere sig selv. Men samme Fundats indeholder ogsaa den Bestemmelse, at Forstanderen skulde være en Kvinde; 2 Aar efter Stiftelsens Oprettelse fik Styrelsen dog, med Justitsministerens Tilladelse, Fundatsen ændret til, at Forstanderen fremtidig skulde være en Mand. Saa Fundatsen maatte jo ogsaa kunne ændres i modsat Retning, og paa at noget sligt kan ske, vil
D. K. nu rette sine Bestræbelser. I denne Omgang har vi imidlertid ikke haft Held med os.
I Anledning af, at der ved Dødsfald var blevet en Plads ledig i Overværgeraadet, indgav Fællesstyrelsen den 15de Marts Andragende om, at denne Plads maatte blive besat med en Kvinde.
Ministeren svarede, at han saa med Velvilje paa D. K.s Andragende, men dog intet turde love, og inden Marts Maaneds Udgang var Folketingsmand Klausen valgt ind i den ledige Plads.
At Folketingsmand Klausen er kommen ind af politiske Grunde, er iøjnelysende, og han kan sikkert i mange Maader gøre god Fyldest. Men at Overværgeraadet er et Sted, hvor der i højeste Grad trænges til Kvinder, det er uomtvisteligt; og denne Sag viser nu aldeles tydelig, i hvor høj Grad der trænges til, at Kvinderne ogsaa har politisk Magt og kan stille sine Krav til Repræsentation paa de Steder, hvor det er i saa høj Grad tiltrængt, at der kommer Kvinder med.
Der findes den store Uretfærdighed, at Statsseminarierne kun er for Mænd, saa at Kvindernes Uddannelse til Lærere bliver meget dyrere end Mændenes. D. K. har længe haft sin Opmærksomhed henvendt derpaa, og i Fjor blev der jo nedsat et Udvalg til at indgive et Andragende om denne Sag. Udvalget begyndte med at udsende en Skrivelse til hver af Forstanderne paa Statens Seminarier, hvori vi spurgte dem, om de kunde tilraade, at Statsseminarierne aabnedes for Kvinder. Flertallet af dem svarede, at de ikke fandt dette heldigt, men vilde tilraade, at Staten oprettede et Seminarium for Kvinder. D. K.s Andragende kom derefter til at gaa ud paa, at der blev oprettet et Statsseminarium for Kvinder.
Ministeren stillede sig meget velvillig, men svarede, at der endnu ingen Bestemmelse vilde blive truffen.
Med D. K.s praktiske Kursus har det som sædvanlig gaaet udmærket godt.
Der har fra April 1914 til April 1915 været afholdt 8 prakt. Kursus i Madlavning,
3 Forevisningskursus, 2 Forelæningskursus i Næringsmiddellære og 20 i Sundhedslære med praktisk Øvelse i Forbinding. Disse Kursus har været søgte af 820 betalende og 139 ikke betalende Elever.
D. K. har i dette Aar første Gang gjort Forsøg med Kursus i Sundhedslære, som har været afholdte dels i Vendsyssel dels paa Fyen, og begge Steder vundet stor Anerkendelse. Vi har derfor det bedste Haab om, at disse Kursus næste Aar vil vinde endnu større Indpas rundt om i Landet og danne et smukt Led i D. K.s Oplysningsarbejde.
I Anledning af Verdenskrigen blev der efter Indbydelse af hollandske Kvinder afholdt en Kvindekongres i Haag i Dagene 28-30. April, for at drøfte, hvad Kvinder kunde foretage sig for at forebygge Gentagelsen af en lignende Verdenskatastrofe. Indbydelsen udgik ikke fra nogen Kvindeorganisation, og de fleste Deltagere mødte ikke paa nogen Kvindeorganisations Vegne. Ogsaa D. K. havde modtaget Opfordring til Deltagelse, og det vedtoges at sende to Repræsentanter, Th. Daugaard og G. Lemche. Den sidste blev dog i sidste Øjeblik forhindret i at tage afsted. D. K.s Kredse opfordredes til at deltage efter Evne i Udgifterne ved denne Repræsentation, og efterkom villig Opfordringen. De forskellige Resolutioner, som blev vedtagne paa Kongressen, har staaet aftrykte i Bladet. Denne vanskelige Kongres blev gennemført paa en fuldt ud smuk og værdig Maade.
Efter et ret fattigt og trykket Aar kom mod Slutningen af D. K.s Aar - som jo ikke falder sammen med Kalenderaaret - den største Sejr, Kvinderne endnu har vundet, idet Kvinder ved Grundloven af 5te Juni 1915 fik Valgret og blev valgbare paa aldeles samme Vilkaar som Mænd.
Trods det tunge Tryk, der hviler paa enhver af os i disse Aar, følte dog alle vaagne Kvinder en jublende Glæde og en dyb Trang til at give denne Glæde Udtryk ved i et stort Kvindetog at gaa til Kongen og Rigsdagen.
Men det var ikke nok, at D. K.s Medlemmer gik i Folketog, vi maatte have alle Kvinder med. Danske Kvinders Nationalraad der ikke er nogen Forening bestaaende af Enkeltmedlemmer, men en Organisation, bestaaende af Foreninger - den maatte kunde samle alle Foreninger og Institutioner som sideordnede. D. K.s Repræsentant i D. K. N. - Gyrithe Lemche - foreslog derfor i Nationalraadet, at dette skulde ordne et sligt Tog, og Indbydelse blev udsendt til alle Kvindeforeninger og Institutioner. Desværre havde vi den store Sorg, at socialdemokratisk Kvindeforening, der selvfølgelig ogsaa var bleven indbudt, svarede Nej med den Begrundelse, at de ikke syntes, der var noget at takke Regering og Rigsdag for, de vilde kun deltage i Socialdemokraternes Fest i Søndermarken og takke sine egne Rigsdagsmænd. Det hjalp ikke, at vi erklærede, at den Adresse, der vilde blive overrakt Kongen og Rigsdagen, ikke vilde komme til at forme sig som en Tak, men kun som et Udtryk for vor Paaskønnelse og Glæde - de fastholdt sit Standpunkt, og vi havde derfor den Sorg at maatte gaa i Kvindetog uden Arbejderkvinderne, som vi saa gerne vilde have haft med. Ogsaa den konservative Kvindeforening - som dog er Medlem af
D. K. N. - nægtede at gaa med, saa man kan med Sandhed sige, at Kvindetoget var upolitisk, idet de to politiske Kvindeforeninger begge to udeblev.
Det forberedende Arbejde til Kvindetoget blev udført af et Fællesudvalg, hvori D. K. var repræsenteret ved Formanden og Formanden for Forretningsudvalget; Th. Daugaard blev Formand for et af Underudvalgene - Arrangementsudvalget - og D. K.s Kontor blev stillet til Fællesudvalgets Raadighed. Det var travle Dage før Kvindetoget, men vi havde ogsaa den meget store Glæde, at et Kvindetog paa mellem 10 a 12,000 Kvinder med forskellige Bannere, hvoriblandt forrest var
D. K.s, bagved et Dannebrog, i ordnede Rækker paa 5 marcherede taktfast fra Grønningen gennem Amaliegade til Amalienborg, hvor Nationalraadets Formand - Henni Forchhammer - i Spidsen for en Deputation paa 25 Formænd for forskellige Kvindeforeninger og Institutioner fik Foretræde for Kongen og overrakte Danmarks Konge en Adresse indbunden i en meget smuk Mappe af Ruskind og derefter gik til Rigsdagen og overrakte et ligelydende Eksemplar af Adressen til Ministeriet og Rigsdagens Formænd.
Der var fra forskellige Sider megen Modstand mod dette Tog, men vi overvandt den, og gennemførte Toget paa en glimrende Maade. Og saa meget er vist, at det nu staar fast i enhver Kvindes Bevidsthed, at Kvinderne har faaet Valgret! Det var et historisk Øjeblik, da vi stod paa Amalienborg og Kong Chr. X og Dr. Alexandrine kom ud paa Altanen og talte til os - et Øjeblik, der aldrig vil gaa af Minde - og den Gang Henni Forchhammer som første Kvinde stod med fuld Ret paa Talerstolen i Danmarks Folketing.
D. K. glemte ikke dem, der havde arbejdet for at skaffe Kvinderne Valgret og nu havde lukket sine Øjne. Fire af Fællesstyrelsens Medlemmer var om Morgenen den 5te Juni ude at lægge en smuk Laurbærkrans med hvide Roser bunden af en af D. K.s Kredsformænd og med røde og hvide Baand paa, paa Pauline Worms og Svend Høgsbros Grave, og til Aarhus havde vi sendt en lignende Krans til Mathilde Fibigers Grav, som nedlagdes af Aarhus Kredsens Formand. Vi troede, at Kirstine Frederiksen var jordet i Amerika, hvor hun døde, men da vi spurgte, at hun var bleven brændt, og hendes Urne sendt til Familiegravstedet paa Laaland, blev der ogsaa sendt en Krans der ned, men den kom jo lidt for sent.
Til Fredrik Bajer og Frue, som har stiftet D. K. 1870, sendtes den 5te Juni en Buket med en Takskrivelse.
Dette var vor store Festdag, som blev fejret paa en fuldt ud værdig Maade.
Nu kommer Arbejdets Dag; gid nu alle Kredsene maa tage det op med Iver, og ingen svigte.
Det var ved Afstemning afgjort, at D. K. ikke skulde holde Fællesmøde i Aar, men kun et Formandsmøde d. 5te Juni. Det blev nu anderledes. Da Grundloven blev vedtaget, var Fællesstyrelsen ikke i Tvivl om, at vi maatte samles til Fællesmøde. Men da Aarhuskredsen, der stod som Indbyder til Fagllesmødet 1915, ikke kunde modtage os med saa kort Varsel, henvendte vi os til Nr. 2 af Indbyderne fra ifjor, Odensekredsen, og denne har altsaa paataget sig det ingenlunde lette Arbejde med saa kort Varsel at overtage Værtskabet for saa mange Tillidsmænd.
Under disse Krigstider, der jo har lagt et Tryk paa os alle, kan De nok forstaa, at der ikke er bleven dannet mange Kredse. Deres Tal er kun vokset med én - vi har nu 131 Kredse med 9000 Medlemmer. Medlemstallet er vokset bedre end kredsenes Tal, den 1. Jan. 1915 havde vi 3 a 400 flere Medlemmer end 1914, og i den sidste Tid gaar det rask med Indmeldelser, den ene Dag 15, den anden Dag 50 o. s. v.
Gid D. K. maa vokse sig stærkere og stærkere, saa at vi om det kan bruge Bjørnstjerne Bjørnsons Ord:
„Begynder som en Susen i Kornet
Sommerdag,
Og vokser som en Brusen gennem
Skovenes Tag.”
4. Regnskabet aflægges og godkendes. (Se Kv. og Samf. Nr. 9-10).
Her forlod Pressens Repræsentanter Salen.
Gyrithe Lemche bringer udenfor Dagsordenen en Tak til de Kredse, som har ydet Bidrag til „D. K. s Hjælpekasse af 1914”. Kapitalen er nu ca. 750 Kr. Hun haaber, at Forsamlingen vil billige, at Beløbet kun uddeles, naar Nøden eventuelt igen bliver saa stor, som den var, da Hjælpekassen oprettedes.
5. Forslag til en ny § 1. Gyrithe Lemche anbefaler det af Fællesstyrelsen stillede Forslag.
§ 1.
Dansk Kvindesamfunds Formaal er:
a. at udvikle og dygtiggøre Kvinden til den fuldmyndige Borgers Ansvar og Arbejde.
b. at arbejde for Kvinders Ligestilling med Mænd i Familie, Samfund og Stat.
c. at forbedre Kvinders og Børns Kaar, særlig ad Lovgivningens Vej.
Taleren udvikler den nærmere Betydning af hvert af Paragrafens Stykker efter først at have givet en historisk Redegørelse for Paragrafens forskellige Ordlyd til de forskellige Tider. Hun beder indtrængende Forsamlingen om at forandre saa lidt som mulig ved den, da hun mener, den, skarpt og sammentrængt, rummer Programmet for hele D. K.s Virksomhed.
Wilhelmine Willingshøj (Slagelse) synes godt om Forslaget, men ønsker et Arbejde for Fredssagen knyttet dertil. Ønsker det sat under Afstemning, men tager paa indstændig Opfordring sit Forslag tilbage,
Caroline Testmann (Kbhvn.) foreslaar, at der i Stk. 6 skal staa: „Gennemførelsen af Kvinders Ligestilling”, da den Ligestilling, vi har, ikke altid anerkendes.
Karen Hessel (Kbhvn.) havde lidt Betænkelighed ved Par. l.s Stk. b. Hun mente, at det teoretiske Krav om Ligestilling, let praktisk kunde føre til at Mændene blev anbragt i Stillinger, som naturlig vilde være Kvinderne forbeholdt. Hun ville henstille til Fællesstyrelsen at finde en anden Form for dette Stykke af Paragrafen.
Dora Lacoppidan-Kofoed (Odense) ønsker et Stk. d. føjet til Par. l, indeholdende, at D. K. er en upolitisk Forening.
Birgitte Berg Nielsen (Kbhvn.): Ligestillingen skal ikke blot være teoretisk, men ogsaa praktisk. Kvinderne maa ikke være udelukket fra noget Embede, hvis det passer for deres Evner. Par. l.s Stk. b kan muligvis udformes lidt skarpere, saa det bliver klart, at vi ingen kunstige Skel vil have.
Camilla Nielsen (Kbhvn.) vil ikke have den skarpere udformet. Vi maa arbejde paa Kvindernes Dygtighed i første Linie. Finder Stk. a. og Stk. c. fortræffelige. Anbefaler et energisk Arbejde for Børnenes Vel.
H. Chr. Lund (Svendborg) anbefaler at vedtage Paragrafen i dens foreslaaede Ordlyd. Der maa intet tilføjes af andre Spørgsmaal. Par. l er D. K.s Program og bør være enkel og kortfattet.
Dr. Hedevig Reinhardt (Kbhvn.): Meningen er ikke, at Kvinder skal tvinges ind allevegne, men have Adgang overalt. Ingen kunstige Skel.
Kirstine Clausen (Rudkøbing) vil støtte Forslaget om at præcisere, at D. K. er en upolitisk Forening.
Anne Bruun (Kbhvn.), mener, at Forbedring af Kvinders Kaar ligger udtrykt i Kravet om Ligestilling med Mænd. Vil nødig altid have Kvinder og Børn slaaet sammen.
Gyrithe Lemche tror ikke, at Kvindernes Kaar forbedres ved Ligestilling alene. D. K. maa ogsaa tage Sigte paa de Kvinder, som lider under Følgerne af den Dobbeltmoral, som opretholdes i Samfundet. Ligeledes maa D. K. gøre noget for den Kvinde, som lider under en drukken Ægtefælles Mishandlinger. Anbefaler indstændigt, at man ikke stryger Kravet om Forbedring af Kvindernes Kaar. Vil forøvrig anbefale C. Testmanns Forslag, og foreslaar paa Fællesstyrelsens Vegne, at Stk. 6 ændres til: Arbejde for Gennemførelsen af Kvinders fulde Ligestilling med Mænd i Familie, Samfund og Stat.
Anne Bruun trækker sit Forslag om at udelade: „Forbedring af Kvinders Kaar” tilbage.
Dora Lacoppidan-Kofoed (Odense) stiller Forslag om at Paragraf l skal indledes med de Ord: Dansk Kvindesamfund er en upolitisk Forening.
Gyrithe Lemche: Vi er ikke en upolitisk Forening men en upartipolitisk Forening. Det er overfløligt at sige det sidste og kunde indskrænke vor Handlefrihed.
H. Chr. Lund (Svendborg). En saadan Tilføjelse kunde misforstaas og derfor bør udelades.
B. Berg Nielsen: Den Mulighed har været drøftet, at vi skal søge at faa Kvinder ind paa Rigsdagen, vedtager vi et Forslag som dette, bliver et Arbejde i den Retning en Umulighed.
Kirstine Clausen (Rudkøbing) ønsker ikke længere at støtte Forslaget.
Forslaget sættes under Afstemning. 3 for, næsten alle imod Fællesstyrelsens Ændringsforslag til Stk. b sættes under Afstemning og vedtages med stort Flertal.
Derefter sættes Par. l i sin Helhed med den vedtagne Ændring under Afstemning og vedtages enstemmig.
Mødet hæves.
Frokostpause.
Forhandlingerne genoptoges Kl. 2. Ordstyrer: Kirstine Rasmussen.
Punkt 6: Andre Forslag til Ændringer i Fælleslovene. (Se Kv. o. S. Nr. 9-10).
Zerine Nielsen (Marvede - Hyllinge-kredsen) indleder: Naar Marvede-Hyllinge-kredsen har taget Fællesstyrelsens Forslag fra i Fjor op igen, er det, fordi den synes, der trænges til mere Samarbejde mellem Fælles-styrelsen og Kredsene, og mener, dette bedst vil opnaas, naar Distrikterne vælger deres egne Repræsentanter til Fællesstyrelsen. Vil meget anbefale Forsamlingen at vedtage Forslaget.
Elisa Petersen stiller paa Fællesstyrelsens Vegne følgende Ændringsforslag, til Par. 3:
„Samfundet ledes af en Fællesstyrelse paa 17 Medlemmer, nemlig: Formændene for de 8 Distrikter, 7 i København eller nærmeste Omegn bosidende Mellemmer og 2, der kan vælges uden Hensyn til Bosted.
Saafremt en Distriktsformand ikke kan tage imod Valg til Fællesstyrelsen, skal hun erstattes af et andet Medlem af samme Distriktsstyrelse.
De 8 Distriktsrepræsentanter vælges med hver sin Suppleant ved skriftlig Afstemning for 3 Aar ad Gangen paa Møder i Distrikterne. Se iøvrigt de for Distrikterne gældende Love.
De øvrige 9 Medlemmer vælges paa det aarlige Fællesmøde for 3 Aar og afgaar efter Tur, 3 hvert Aar. De to første Aar bestemmes Afgangen ved Lodtrækning. Desuden vælges for l Aar 3 Suppleanter, hvoraf de to skal være bosiddende i København eller nærmeste Omegn og være Suppleanter til Forretningsudvalget.
Paa det aarlige Fællesmøde vælges desuden to Revisorer for kritisk at gennemgaa Regnskabet.
Fællesstyrelsen har ment med dette Ændringsforslag at imødekomme de Medlemmer, som i Fjor mente, at det var for meget baade at være Distriktsformand og Medlem af Fællesstyrelsen. Hun beder Forsamlingen, saa fremt Forslaget gaar igennem, bemyndige Fællesstyrelsen til at nedsætte et Udvalg med Suppleringsret til at udarbejde et Udkast til fremtidige ensartede Love for Distrikterne, og til Landets Inddeling i 8 Distrikter. Dette Udkast skal forelægges Formandsmødet i Januar og endelig vedtages paa næste Fællesmøde.
Marie Illum (Kbhvn.): Københavnskredsen stiller atter i Aar sit Forslag om, at den skal have Ret til at vælge et Medlem ind i Fællesstyrelsen. Det er ofte heldigt, at Københavnskredsen kan følge Fællesstyrelsens Færd paa nærmere Hold. Københavnskredsen vil dog nødig at saadan Ret skal skille Kredsen ud af det sjællandske Distrikt.
B. Berg Nielsen anbefaler Københavnskredsen Forslag, men fremhæver, at den, som vælges, skal vælges paa Kredsens Generalforsamling, saa Ansvaret for hvem, der kommer ind, hviler paa hele Kredsen og ikke alene paa Styrelsen.
Ida Holck ((Maribo), gør opmærksom paa, at hvis Medlemmerne skal repræsenteres efter Antal paa Distriktsmødet, vil det blive den største Kreds i Distriktet, som sætter Repræsentanten i Fællesstyrelsen ind.
Elisa Petersen: Medlemsantallet maa være det, som lægges til Grund. Det er heldigst, om Kredsen repræsenteres ved Formanden, at det kan være en anden er en praktisk Ventil.
Marie Riising Rasmussen: Hvert enkelt Medlem kan ikke deltage i Valget, det maa være Distriktsmødet, hvor Kredsene er repræsenterede efter Antal.
Bodil Ipsen (Horsens) mener, at der bør være 9 Distrikter, saa København ingen Særstilling faar.
G. Lemche foreslaar paa Fællesstyrelsens Vegne følgende Tilføjelse: De syv i København bosiddende Medlemmer danner Folketingsudvalget. Et af Forretningsudvalgets Medlemmer vælges af Københavnskredsen ud af dennes Styrelse for 3 Aar ad Gangen. De øvrige 8 Medlemmer vælges o. s. v.
Marie Illum: København Ønsker at Byen og Landet skal danne et Distrikt.
F. Jochimsen (Silkeborg) mener, at saaledes vil Københavnskredsen komme til at stemme 2 Gange, baade for sig selv og sammen med Distriktet, og dette er ikke Ligestilling med Distrikterne. Selv om der kun skal være 6 Medlemmer i Forretningsudvalget foruden Københavnskredsens Repræsentant, stemmer København paa denne Maade flere Gange.
Karen Johansen (Holstebro) fraraader at man igen kommer ind paa Drøftelsen af, hvorvidt der skal vælges 7 Medlemmer i København, det, som det kommer an paa, er at Arbejdet bliver godt gjort.
Marie Illum tager sit Forslag tilbage, om at Styrelsen i København skal vælge Københavnskredsens Repræsentant i Fællesstyrelsen og modtager Forslaget om at Københavnskredsens Generalforsamling vælger hvert tredie Aar et Medlem ud af Styrelsen til at være Kredsens Repræsentant i Fællesstyrelsen.
§ 2 sættes under Afstemning og vedtages enstemmig.
§ 3 sættes under Afstemning og vedtages enstemmig med Fællesstyrelsens 2 Ændringsforslag.
Stk. 5 i § 6 (Hvis Fællesstyrelsen finder det tjenligt, kan i Januar Kredsenes Formænd og Fællesstyrelsen samles) sættes under Forhandling.
Astrid Stampe Feddersen trækker paa Fællesstyrelsen og Marvede Hyllingekredsens Vegne dette Forslag tilbage, saaledes at den nuværende Bestemmelse, der lyder: I Januar holdes et Møde, hvor Kredsformændene og Fællesstyrelsen samles, bibeholdes.
§ 9. Gyrithe Lemche motiverer den foreslaaede Bestemmelse, at D. K. som Helhed kan indtræde i andre Sammenslutninger med beslægtede Formaal, naar dette vedtages paa det Aarlige Fællessmøde. Distrikter og Kredse er som Led af D. K. udelukket derfra.
Vedtoges enstemmig.
Paa Forslag af Formanden for Odensekredsen vedtages det med Bifald at fremskynde den tilbageværende Del af Dagsordenen saaledes, at der kan blive Tid til en Udflugt til „Fruens Bøge”. Marie Illum stiller paa Københavnskredsens Vegne Ændringsforslag til Fælleslovenes § 3 gaaende ud paa, at Forslag til Dagsordenen skal indgives til Fællesstyrelsen mindst 8 Uger inden Fællesmødet og, udsendes til Kredsene 6 Uger før Mødet. Damerne Elisa Petersen og Helga Scheving (Hjørring) anbefaler Forslaget.
B. Berg Nielsen foreslaar at der kommer til at staa „foreløbig Dagsorden”.
Th. Daugaard: Vedtages dette Forslag, maa Fællesmødet indkaldes med mindst 10 Ugers Varsel. Det Vil let føre til ekstraordinære Fællesmøder, og saa faar vi atter for kort Tid.
Marie Illum: En foreløbig Dagsorden vil ikke være til nogen Nytte. Den virkelige Dagsorden bliver maaske en hel anden.
Forslaget sættes under Afstemning. 29 stemte for, 41 imod.
Ændringsforslag til § 8 (Holstebro-kredsen).
Dorthea Mikkelsen indleder. Repræsentationsretten til Fællesmøderne bør indskrænkes, inden Tillidsmændenes stadig voksende Antal fører til mislykkede Møder. Derfor: l Tillidsmand for hver af de første 25, og derefter en for hvert hundrede Medlemmer.
B. Berg Nielsen: Endnu har vi ikke manglet Indbydelser. Før Nødvendigheden byder det, bør vi ikke indskrænke Repræsentationsretten til Fællesmøderne.
H. Chr. Lund (Svendborg): Vil helst blive ved den gamle Ordning, men skal den ændres, saa stiller Svendborgkredsen Forslag om at der kommer til at staa: for hvert følgende 50 Medlemmer istedetfor for hvert 100.
Marie Illum (Kbhvn.) støtter Svendborgkredsens Forslag.
Oline Olsen (Nykøbing F.): Bliver D. K. ved med at vokse, bliver det nødvendigt at gaa til en Indskrænkning. Støtter Svendborgkredsens Forslag.
Karen Johansen vil paa Holstebrokredsens Vegne tage mod Svendborgkredsens Forslag.
Ingb. Tolderlund Thisted) foreslaar Stemmeret for hver 25, men kun Repræsentationsret for hver 50.
Damerne Clay Petersen, Mynster og Bjerre ønsker den nuværende Repræsentationsret bevaret.
Zerine Nielsen (Marvede-Hyllinge), foretrækker at blive Ved l for hver 25; men skal det ændres til 1 for hvert 50, maa der staa, at Formanden er pligtig til at møde.
Thistedkredsens Forslag sættes under Afstemning. Falder.
Svendborg-, København- og Holste-brokredsens sættes under Afstemning. Falder.
Nørre-Nebelkredsens Ændringsforslag om 2 Repr. for Kredse paa 5- 50 Medl. og 5 Repr. for
50-500 Medl. bortfalder, da Forslagsstilleren ikke er mødt.
Forretningsordenens § 3. Foreslaas tilføjet som nyt Stykke: Navnene paa de Kandidater, som ønskes opstillede til Fællesstyrelsesvalget opgives skriftlig. (Se Kv. og Sf. Nr. 9-10).
Elisa Petersen motiverer Forslaget med, at det var hændt, at Kandidatemner, som kredsene havde drøftet og enedes om Aftenen forud for Valget, paa selve Valgdagen blev kuldkastede ved at en ny bragtes paa Forslag i sidste Øjeblik, hvorved Stemmerne splittedes.
B. Berg Nielsen foreslaar, at der kommer til at staa, at Forslag indgives til Protokolføreren Aftenen før Valget, eller indtil Kl 10 Aften.
Kath. Alstrup (Viborg) ønsker, at Navnene paa Kandidaterne maa blive opgivne i Bladet saa tidlig, at Kredsene kan naa at drøfte dem og ikke blot de Delegerede.
Karen Johansen. (Holstebro): Vi vil ikke afskæres fra at foreslaa en brugbar Kraft, som viser sig paa selve Fællesmødet.
Forslaget vedtoges med stor Majoritet og med Kl. 10 i Stedet for Kl. 6.
Samtlige Lovændringer i Marvede-Hyllingekredsens Forslag sættes under Af stemning. Vedtoges med en Stemme mod alle.
4. Forhandling om Samarbejde mellem Distrikter og Kredse.
Elna Hansen (Assens) indleder. Hun foreslaar, at der indføres en Vandrebog for hvert Distrikt, som gaar fra Kreds til Kreds, og hvori hver Kreds beretter om sit Arbejde. Foreslaar Formandsmøder indenfor Distriktet.
B. Berg Nielsen er bange for, at Vandrebogen vil blive liggende mange Steder. Foreslaar, at Forslaget overlades til Udvalget ang. Distriktsordningen.
Riising Rasmussen ønsker ikke, at Formandsmøder i Distrikterne skal afløse de store Distriktsmøder med Repræsentation i Forhold til Medlemsantal. Man. kan jo forsøge med Vandrebogen, men hun nærer ingen Tro til den. Distriktsmødet maa holdes paa et centralt Sted.
Elna Hansen forstaar ikke, at man ikke kan holde Mødet hvorsomhelst i Distriktet, men ønsker Sagen henvist til Udvalget.
Referat af 2den Dags Møde følger i næste Nummer.
