« Tilbage til søgeresultaterne

Et Angreb og nogle Svar

Af: Kath. Bjerre, Marianne Marstrand, Hulda Petersen, Chr. M. Jungersen

« Se emneord

I Afholdsdagbladet læstes fornylig følgende:

Der var stor Tilslutning til Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde. Ca. 500 deltog i Fællesspisningen i Fyns Forsamlingshus. Der blev serveret god Mad og Vin og holdt mange Ta­ler. Den ene overgik den anden i at rose og beundre sin Næstes Fuld­kommenheder!

Fru P. strømmede over af Be­gejstring for Fru C., og Fru S. strøm­mede over af Beundring for Fru N.

Selve Odense Borgmester præciderede ved Bordet, og Damernes Jubel over at have ham i deres Midte overgik al Beskrivelse. Kun én Dame sagde nogle Ord, der fandt Genklang i mit Hjerte!

Denne Dame var Frk. K. Rasmus­sen. Hun var den eneste, der havde Tanke for andre end netop de til­stedeværende.

Frk. Rasmussen sagde de menne­skevenlige Ord: »Lad os bruge vor Indflydelse til at hjælpe de smaa i Samfundet, de, der lider, og de, der sørger.«

Ikke et Ord om Afholdsbevægelsen blev nævnt. Jeg spurgte, om jeg maatte faa Lov til at sige et Par Ord; men det blev mig nægtet be­grundet paa, at jeg ikke var Medlem af Dansk Kvindesamfund. Vagt i Gevær, alle I Kvinder, der har Af­holdssagen og de smaa i Samfundet kær. Dansk Kvindesamfund sover endnu. Samfundets Kvinder er ikke vaagnet op til Forstaaelsen af deres Pligter overfor de smaa i Samfundet. Vi maa bruge alle Midler for at væk­ke dem af deres Dvale.

Marianna Marstrand.

 

Fru Marstrands lille Artikel i »Afholdsdagbladet« for i Tirsdags vid­ner om en saadan Mangel paa Kund­skab til og Forstaaelse af »Dansk Kvindesamfund«s Arbejder at hen­des Kritik rammer fuldstændig ved Siden af.

»Dansk Kvindesamfund« har i sit Arbejde ikke haft noget enkelt Sam­fundslag for Øje, men har lige siden dets Stiftelse haft til Formaal at ar­bejde for alle danske Kvinders so­ciale og økonomiske Frigørelse, og i de senere Aar har »D. K.« sammen med »Kvindevalgretsforeningen« sat stor Kraft ind paa Arbejdet for alle danske Kvinders politiske Valgret.

Men er d. p. V. ikke netop det Middel, som vi Kvinder hidtil i saa høj Grad har savnet, naar det gjaldt Arbejdet for denne eller hin Samfundssag, som laa vort Hjerte nær?

Og har man da Lov til at sige, at de »sover«, som har forstaaet dette og handlet derefter?

Nej, lad os være glade for, at der har været tilstrækkelig mange Kvin­der, som har været kloge nok til at lade alle Særstandpunkter ligge, naar det gjaldt om Kampen for det fælles Gode i d. p.V. Det har givet Styrke, det har givet Sejr. - - -

Hulda Petersen.

 

Hvad man savner tilstrækkelig Kendskab til, skal man være varsom med at kritisere endsige fordømme; det burde Fru Marstrand have be­tænkt, inden hun indlod sig paa en uretfærdig og misvisende Omtale af Dansk Kvindesamfund.

Fru Marstrand er ikke selv Med­lem af Foreningen, siger hun; altsaa kan hun ikke have overværet For­handlingsmøderne under D. K.s Fæl­lesmøde i Odense. Om dette havde været Tilfældet, vilde hun forhaabentlig have set paa Foreningen med andre Øjne: Hun vilde f. Eks. have opdaget, at selv om D. K. som For­ening betragtet ikke har Afholdssa­gen paa sit Program, fordi den gerne vil samle Kvinder baade i og uden for Afholdsforeningerne blandt sine Medlemmer, saa har dens Fællesstyrelse og maaske det overvejende Antal af dens Medlemmer aabent Øje for Afholdsbevægelsens store Mission. Hun vilde næppe heller have fra­kendt Foreningen Hjerte for »de smaa i Samfundet«, naar hun bl. a. havde oplevet, at Børnesagen, som D. K. i en Aarrække har arbejdet ihærdigt for, staar som et af dens fremtidige og fremtrædende Pro­grampunkter. Hun vilde have vidst, at et Medlem af Fællesstyrelsen, Frk. Helene Berg, som er Socialdemokrat og en uforfærdet og utrættelig For­kæmper for Samfundets smaa, for Øjeblikket befinder sig paa en Studierejse i Amerika, som netop gaar ud paa at indsamle Erfaringer, der kan anvendes til Fordel for For­eningens Arbejde for Børnesagen.

Det forekommer mig mildest talt overfladisk, at Fru Marstrand fælder Dom over Dansk Kvindesamfund og dets Virksomhed paa saa løst et Grundlag som et afsluttende Festmaaltid, der tillige var en Jubilæumsfest og velfortjent Omtale af Kred­sens Veteraner.

Kath. Bjerre.

Formand for D. K.s Aarhuskreds.

 

For mig, der som Tillidsmand over­værede Fællesmødets Forhandlinger fra først til sidst, lyder en Beskyld­ning som den af Fru Marianna Mar­strand her i Bladet for 22. ds. frem­satte: at »Dansk Kvindesamfund« skulde sove eller glemme sin Pligt overfor de smaa i Samfundet, som en saarende Uretfærdighed. Vilde det ikke være baade retfærdigere og klogere at undlade at dømme D. K.s alvorlige Arbejde ud fra de Taler, der blev holdt ved et Festmaaltid?

Nyborg, d. 23. Juni 1915.

Chr. M. Jungersen.