« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindevalgrettens Sejr paa Island
Ligesom den 5. Juni 1915 gennem kommende Tider vil blive en uforglemmelig Dag for Danmarks Kvinder, idet de den Dag opnaaede det længe attraaede Maal at blive »frie Borgere i frit Land«, saaledes vil den 19. Juni i det samme Herrens Aar altid staa for islandske Kvinder som den største Mærkedag i deres Historie, idet Kongen paa den Dag underskrev den ny isl. Grundlov, der - naar den nu om 12 Uger træder i Kraft - stiller dem politisk lige med Mændene.
Skulde man nævne Navne blandt de Kvinder, der har ledet Arbejdet for Kvindens Rettigheder paa Island, saa er det af nulevende Kvinder først og fremmest Formændene for de to isl. Kvindeforeninger, Katrin Magnusson og Briet Asmundsson, der begge vil være Kv. og Samf. Læsere kendt fra Artikler i Bladet. Men Kvindesagens egentlige Banebryder paa Island er nok den for nogle Aar siden afdøde Medstifter af den ældste Kvindeforening og dens mangeaarige Formand, Jordemoder Thorbjorg Sveinsdottir i Reykjavik, hvis store Dygtighed som Læge og Jordemoder tilligemed et varmtfølende Hjærte, en ubestikkelig Retfærdighedssans og enestaaende Veltalenhed skabte hende en sjælden Anseelse og Position i Byen, og bevirkede, at hun, skønt Kvinde, og som saadan dengang uden politiske Rettigheder og uden kommunal Valgbarhed, alligevel fik den største Indflydelse paa Byens kommunale Anliggender, og var en selvskreven Taler baade paa kommunale og politiske Vælgermøder.
For dem, der giver sig af med Studiet af Folkepsykologi, vil det blive et interessant Emne engang - i en forhaabentlig ikke altfor fjern Fremtid - naar Kvindens politiske og menneskelige Rettigheder er blevne lige saa almindelig anerkendte og føles ligesaa selvfølgelige, som de desværre endnu er omstridte - at studere de forskellige Grader af Modstand, Kvindernes Krav har mødt i de forskellige Lande, og de forskellige Metoder, Kvinderne har anvendt for at tiltvinge sig deres Ret. - Maaske vil man da se det underlige Særsyn, at Kultur og Retfærdighedsfølelse sine Steder synes at have staaet i et omvendt Forhold til hinanden, - at Retfærdigheden, denne Dyd, der i Følge gamle og ny Filosoffer er Menneskehedens ædleste Dyd, den udviklede menneskelige Tankes fejreste Blomst - synes at have flere Betingelser for Vækst og Trivsel i forholdsvis primitive Samfund og hos forholdsvis primitive Mennesker end der, hvor den hvide Races Civilisation dybest har bundfældet sig, baade i Samfundsformer og Tænkemaade.
Saadanne Tanker strømmer uvilkaarligt ind paa en, naar man sammenligner de nærbeslægtede og dog saa temmelig forskellige skandinaviske Folks Stilling til Kvindesagen i dens Helhed. - Hvor megen Kamp har ikke Kvindesagen kostet i det højt kultiverede Danmark? Hvor mange skønne Kræfter vil den ikke endnu forhindre i at virke paa andre Omraader i det mindst lige saa højt kultiverede Sverige? Og hvor forholdsvis hurtig vandt den ikke frem i det langt mindre kulturprægede Norge? Og hvor ganske naturligt og selvfølgeligt har den ikke naaet sin Afslutning i det forholdsvis primitive og lidet kulturpaavirkede Island? -
Den, der kender lidt til Forholdene deroppe og ved, at Kvinderne uden Kamp fik kommunal Valgret allerede i 1886, inden de endnu havde drømt om at stifte en Forening eller kræve politisk Ligestillethed med Mænd, vil maaske forbavses over, at det alligevel har varet saa længe med at faa den politiske Valgret og Valgbarhed. - Men det er ogsaa sikkert nærmest de økonomiske Forhold, der bærer Skylden. Man har kviet sig lidt for at afholde ekstra Valg og ekstra Althing blot for at gennemføre den Grundlovsændring, der var nødvendig for at give Kvinderne politisk Valgret og Valgbarhed. Og derfor blev det slaaet sammen med den forestaaende Revision af hele Grundloven.
At dette er saaledes, fremgaar bl. a. deraf, at allerede i 1911 fik isl. Kvinder ved Lov lige Adgang med Mænd til alle Landets Embeder, hvad der straks bevirkede, at Antallet paa de studerende unge Piger voksede meget. Kommunal Valgbarhed havde de allerede, og var saaledes for en rum Tid siden i Besiddelse af alle de Rettigheder, der kunde ydes dem ved en simpel Lov.
Den politiske Ligestillethed med Mænd, som de isl. Kvinder opnaaede ved Grundloven den 19. Juni, var saaledes Afslutningen. I Følge den ny Grundlov er de valgbare og valgberettigede paa samme Betingelser som Mænd til begge Althingets Afdelinger. Til den nederste Afdeling vælges der i Enkeltmandskredse ved hemmelig Afstemning, men til den øverste Afdeling vælges ved Forholdstalsvalg.
Skønt de kvindelige Vælgere jo nok bliver i Flertal paa Island - om 15 Aar, idet de successive faar
Valgret fra 40 Aar og ned til 25 - saa er der ikke ret megen Udsigt til at faa mange Kvinder ind i Altinget for det første. - Men som Vælgere vil Kvinderne jo dels tvinges til at tage Stilling til de foreliggende Sager, og dels have Udsigter til at gøre deres Synspunkter gældende med større Vægt end ellers.
Ligesom i de øvrige skandinaviske Lande trænger den isl. borgerlige Lovgivning jo paa flere Omraader til at omarbejdes, saaledes. især Familieretten, Børnelovgivningen og Lov eller Regler om Mænds og Kvinders Lønninger paa. nær sagt alle Omraader, og uden Tvivl vil de isl. Kvinder føle sig forpligtede af de nyvundne Rettigheder til at yde noget af Værdi paa disse Omraader, der jo ligger Kvinden særlig nær.
