« Tilbage til søgeresultaterne
Sange fra D. K.'s Fællesmøde i Odense
Mel.: Det var paa Isted Hede.
I sommerfriske Skove
staar Tjørnen klædt i Hvidt,
fra Løv, fra Vang og Vove
det lufter svalt og blidt.
Mens Solhvervsnatten skinner
som Sølv langs Himlens Rand,
da lød til Danmarks Kvinder
et Kald fra Folk og Land.
Men nær vor Hjemstavn skummer
de vilde Rædslers Flod,
dens Strøm er Kval og Kummer,
dens Bølger Ild og Blod.
Fra Dybets Porte rinder
den stride Dødens Elv, -
nu kaldes Verdens Kvinder
til Værn om Livet selv.
»O, kom og hjælp at bygge
en Bro fra Bred til Bred,
at rejse Folkelykke
og Brodersind og Fred.
Se, spildt i Sandet rinder
saa dyr en Purpurflod, -
saa skænk da Slægten, Kvinder,
jert varme Hjærteblod.«
- En Edderkop i Hækken
jeg saa med Kunst og List
slaa Bro henover Bækken
til Genbobreddens Kvist.
Et Svælg laa under Krybet,
men kækt det fandt paa Raad
og kasted over Dybet
som Hængebro sin Traad.
Og er end let som Spindet
vort Hjærtes Haab og Tro,
med Kærlighed i Sindet
vi kan dog bygge Bro, -
thi ingen Gerning er der,
som lykkes her paa Jord,
før den i tusind Hjærter
er vokset stærk og stor.
I Drøm og Længsel tvindes
den første fine Traad, -
saa vist en Vej da findes,
som Villier skaber Raad.
Lad os da Kaldet lyde
og se mod lyse Maal
og gyldne Kræfter gyde
i Tidens Støbeskaal.
- Det var ved Solhvervstide
vi fik et Foraarsbud,
det var i Sommerblide
vort Frihedstræ sprang ud, -
og nu er Retfærd tolket
for Kvinde som for Mand,
nu bygger hele Folket
vort dyre Fædreland.
C. M.
Mel.: Brat af Slaget rammet.
Under Lovens Skygge
lad os slutte Pagt,
og vor Fremtid bygge
paa det godes Magt.
Vaagne vil vi stride
frem til Dag af Drøm,
viljeløst ej glide
gennem Tidens Strøm.
Trofast mod det sande
i vort eget Jeg,
vi med løftet Pande
vandrer Pligtens Vej,
sjakrer ej om Ære,
lefler ej for Magt;
vi for Ret vil være
en aarvaagen Vagt.
Ondskabs bitre Draaber
skal os skræmme ej,
Spot af Mængdens Taaber
aldrig gøre fej.
Ej i Sløvheds Skimmel
vil vi suges ind,
aldrig blive svimmel
under Medhørs Vind.
Under Lovens Skygge
signe vi vor Pagt,
og vor Fremtid bygge
paa vor fælles Magt.
Hvad os end kan skille,
mod os selv kun tro,
hvor vi over ville,
bygger Viljen Bro.
E. H.