« Tilbage til søgeresultaterne

Distrikternes Samarbejde med Kredsene

Af: Elna Hansen

« Se emneord

Paa Grund af den sparsomt tilmaalte Tid, blev den Forhandling, der af Assenskredsen indlededes paa Fæl­lesmødet om ovenstaaende Emne, ik­ke saa indgaaende, som den burde have været. Vi vil derfor forsøge at faa en Forhandling i Gang her i Bla­det, og beder Redaktionen venligst at optage vort Indlæg fra Mødet.

Hele Distriktsordningen er jo endnu i sin Vorden og tiltrænger fa­stere Former. Det var ønskeligt, om man fra forskellige Egne af Landet vilde med, dele deres indhøstede Erfa­ringer og mulig udkaste nye Planer til en bedre Ordning, for at disse For­hold kan ordnes saa godt som mu­ligt:

Det første og vigtigste Punkt af vort Forslag, ensartede Love for Distrikterne, havde Fællesstyrelsen, som Mødedeltagerne vil vide, taget op under Forhandlingen om Ændringer i Fælleslovene.                  

Assenskredsen.

 

Indledning  til  Punkt  7  paa  Fælles­mødet.

Naar Assenskredsen har ønsket at faa dette Punkt sat paa Dagsordenen, er det i fuld Tilslutning til Fællesstyrelsens Lovændringsforslag og med det Maal for Øje at gøre vor Organisation saa fast sammenknyttet som muligt. Det er ogsaa vor Tro, at Distriktsformændene som Medlemmer af Fællesstyrelsen vil være et stærkt Bindeled mellem denne og Kredsene, men vi mener, at Kæden er ikke sluttet, før der bliver knyttet en fa­stere Forbindelse mellem Kredse og Distrikter, end nu er Tilfældet. For at gøre dette Samarbejde mere virk­somt, stiller vi følgende Forslag: At indordne Distrikterne under ensartede Love, at afholde et Distriktskredsformandsmøde i September,

at henlægge Distriktsgeneralforsamlingen til Maj Maaned og at indføre et skriftligt Sam­arbejde.

Som Grundlag for en forbedret Ordning, gaar vort Forslag ud paa at gennemføre ensartede Love for Di­strikterne, thi selv om disse lige som de enkelte Kredse har Selvstyre inden­for deres Omraade, vil det sikkert være heldigst, at deres Arbejde for­mer sig nogenlunde ensartet. Det er derfor glædeligt, at denne Sag allere­de er løst paa bedste Maade, idet Fæl­lesstyrelsen jo har taget dette Spørgsmaal op her paa Mødet under For­handlingen om Lovændringerne, og vi har stemt om og vedtaget en saadan Ordning.

I disse Love foreslaar vi, at der fastsættes et aarligt Distriktskredsformandsmøde (et Møde af alle Kredsfor­mændene indenfor et Distrikt), og vi anbefaler at henlægge det til først i Septbr. Maaned. Til den Tid skal Vin­terarbejdet i Kredsene jo lægges til Rette, og det var da gavnligt, om Formændene i Forening med Distriktsstyrelsen kunde planlægge Foredrag, Kursus o. 1. Vi mener nemlig, at det skal og bør være Formændene, i hvis Hænder Afgørelsen heraf bliver lagt. Afstemningerne, der foretages paa et almindeligt Distriktsmøde, har for me­get af Tilfældighedernes Karakter til at være fuldgyldigt Udtryk for Kred­senes Vilje; thi det er jo ikke altid Formanden, ofte ikke engang et Med­lem af Styrelsen, der repræsenterer en Kreds ved disse Møder, og vedkommende har ikke altid Føling med sin Styrelse. Det bliver som Følge heraf vanskeligt, ja næsten umuligt for en Distriktsstyrelse at ordne Foredrag og Kursus, da Kredsene ikke føler sig bundne ved de Afgørelser, der er truf­fet paa Møderne.

Hvor mange Møder Distrikterne iøvrigt bør afholde, maa tildels afhænge af Forholdene. En aarlig Generalfor­samling skal jo holdes, og den vil vi foreslaa at henlægge til Maj Maaned. Her paa Fyn har vi hvert Aar et Di­striktsmøde i Maj, som vi afholder skiftevis rundt i Kredsene. Denne Ord­ning foreslog Assenskredsen i sin Tid, og vi havde det første af disse Møder, som vi var særdeles glad for. De smaa Kredse er jo paa Forhaand udelukket fra at være Indbydere til et Fælles­møde, hvorimod alle kan magte et Distriktsmøde, der maaske kan have en lige saa opmuntrende og ansporende Virkning paa Kredsens Arbejde som et Fællesmøde. Paa den Maade vil ogsaa flere Medlemmer faa Lejlig­hed til at deltage i et større Møde, thi kun de færreste har Tid og Raad til at rejse til Fællesmøderne.

Men det gælder om at disse Møder bliver saa saglige som muligt og ikke blot selskabelige Sammenkomster. Derfor foreslaar vi, at henlægge Ge­neralforsamlingen hertil, som det og­saa af rent praktiske Grunde vil være rettest at afholde forud for et Fælles­møde.

For yderligere at iværksætte en livligere Forbindelse mellem Kreds- og Distriktsstyrelserne end det er muligt at faa gennem Møder, foreslaar vi at indføre skriftligt Samarbejde, en Vandrebog.

Denne har vi tænkt os udsendt af Distriktsstyrelsen og to Gange aarlig cir­kulere mellem Kredsene, der her skul­de give Meddelelser om deres Arbejde og fremsætte deres Ønsker og Krav. Distriktsstyrelsen holder vel som Re­gel to aarlige Møder, det skulde da ordnes paa den Maade, at Bogen ef­ter endt Vandring forelaa paa Møder, saaledes at de indhentede Oplysninger dannede Grundlaget for Distriktsstyrelsens Arbejde. Ved Kredsenes Med­lemsmøder vil Bogen være et udmær­ket Forhandlingsemne og skabe en livligere Forbindelse mellem Kredsene indbyrdes.

Denne Vandrebog, som vi har tænkt under Form af et Spørgeskema, kan Distriktsstyrelsen ledsage med Uddrag af Forhandlingsprotokollen, for saa vidt den finder, at det kan have Inter­esse for Medlemmerne.

Vi haaber ved de Forslag, vi har ud­kastet, at tilvejebringe den rette Vek­selstrøm gennem Kredsenes og Distrik­ternes Arbejde.