« Tilbage til søgeresultaterne
Efterskrift til Den pers. Kap. Værdi
(Se Side 274.)
Maa det være mig tilladt at paapege en Fejl - der dog efter al Sandsynlighed kun skyldes Trykfejl - i det af Frih. G. Stjernstedt anførte Eks. Der staar nemlig, „at naar Hustruens personlige Kapitaliseringsværdi kan anslaas til 2000 Kr., Mandens do. til 4000 Kr., saa kan Hustruen dog principielt efter mit Forslag kun opnaa 1/3 af Mandens Indtægt.”
Dette Forhold, l/3, vilde være i Overensstemmelse med mit Forslag (se Regl. om fuld Erstatning af opgivet Erhverv) hvis Mandens Indtægter i dette Tilfælde var 6000, idet 2000: 6000 - 1:3. - Det vilde ogsaa stemme overens med mit Forslag, hvis Hustruen i Ægteskabet beholdt sit Erhverv, og der saa i Stedet for ½ af Mandens Indtægt stod l/3 af Ægtefællernes samlede Indtægt, idet 4000 + 2000 = 6000, og 2000: 6000 = 1/3. Men som Eksemplet er opstillet, vilde Hustruen enten beholde sit Erhverv og da vilde hendes 2000 Kr. staa mod Mandens 4000 som 1:2, eller ogsaa vilde hun opgive sit Erhverv, og faa fuld Erstatning af Manden, altsaa, af hans 4000 Kr., de 2000 hvorved Formueforholdet mellem dem blev: 2000: 2000 = 1:1 = helt lige.
Heraf kan man forresten udlede den almindelige Regel, af naar Hustruens personlige Kapitaliseringsværdi udgør Halvdelen af Mandens do., eller derover, saa vil i Følge mit Forslag, hvis Hustruen ved Ægteskabets Indgaaelse opgiver sit Erhverv, Ægtefællerne blive ganske økonomisk ligestillede i Ægteskabet - bortset fra mulig Formue, som kun kommer den ringest stillede til Gode ved, at det Forhold, i hvilket Ægtefællerne bidrager til de fælles Udgifter, fastsættes efter at Renten af mulig Formue er lagt til Indtægterne. (Se Regel om gensidig Erstatningspligt af personlig Kapitaliseringsværdi).