« Tilbage til søgeresultaterne

Naar vi kommer til!

Af: Charlotte Eilersgaard

« Se emneord

Mod Strømmen!

Hr. Dr. havde forleden i „Verden og Vi” et ondartet og personligt An­greb paa mig. Og min første Tanke var egentlig at ignorere det, da An­grebet var saa groft og af en saadan Art, at jeg næppe syntes, det kunde skade mit gode Navn og Rygte. Men da jeg ser, at „Kvinden og Samfun­det” aftrykker det, synes jeg, at det maaske dog ikke er rigtig helt at tie stille. Og jeg beder derfor „Kvinden og Samfundet” give mig Plads for et Par imødegaaende Ord - Andet Forsvar har vi jo ikke, ikke overfor slige Angreb. - Thi, som Professor Georg Brandes skriver i „Politiken”:

„At Duelvæsnet er faldet bort, har i visse smaa, lidet civiliserede Sam­fund medført, at Pressen kan være an­derledes fræk og personlig end den kan være i de Lande, hvor Fornærmeren kan vente en Udfordring.”

Hr Dr. mener, at jeg maa skamme mig, fordi jeg har rettet en Satire mod tomhjærnede, overfladiske smaa kvin­delige Ægerrigheder, og mod det for­lorne Frisind, som saa mange smyk­ker sig med.

At akkurat de samme Skavanker findes hos Mænd, gør jo ikke Kvin­dernes bedre.

Men jeg kan forsikre Hr. Dr. om, at skamme mig gør jeg absolut ikke. Jeg kan tage baade hans og andres Fyraab med stolt Samvittighed; thi jeg tror, at Kvinderne aldrig haardere end netop nu, da de staar ved Mag­tens Tinde, har nødig at holde Ideens Fane højt og fries for de mange smaa overfladiske Ærgerrigheder, som al­lerede er og vil strømme til, og som jeg gerne i „Naar vi kommer til” vil raabe et Vagt i Gevær overfor. Jeg har saa benyttet Lystspillets lette To­ne dertil. Og at det derigennem er lykkedes mig at løse de bundne Tan­ker, viser Premiéreaftnens Jubel og hele Publikums og da ikke mindst Kvindernes Holdning under de følgen­de Opførelser.

Ej heller har jeg ment, at det er vanærende, at en Kvinde skriver en Satire over Kvinder - saa lidt som der er bleven anket over, at baade he­dengangne Klassikere og senere For­fattere har skrevet Satirer over Mænd.

Med Hensyn til Hr. Dr.s Beskyld­ning om, at jeg har villet slaa Mønt af Kvindesagen, - ja, da kan jeg fri­stes til at minde om et Svar, Christen Kold en Gang gav, da en kom med en ufin Beskyldning mod ham.

Kold sagde:

„Ja, saadan vilde Du have handlet. Derfor tror Du, jeg vil gøre det?”

Nej, vilde jeg have slaaet Mønt, saa maatte jeg vist hellere have lagt mig efter at skrive et Stykke som f. Eks. ,,Den røde Bande”; - et Stykke, som Hr. Dr. stiller op som et lysende For­billede, som et Ideal at stræbe efter.

„Naar vi kommer til” er mod Strømmen. Og det betaler sig bedst at være med.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner