« Tilbage til søgeresultaterne

Meddelelse

« Se emneord

fra Pædagogisk Forening for Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder

(ved J. Randbøll, Amager Boulevard 4 B, 4. Tlf. Am. 471 x).

 

Søndag den l0ende Oktober afhold­tes, som tidligere meddelt Foreningens Generalforsamling paa Statens Lærerhøjskole i Odensegade. Til Ord­styrer valgtes Frøken Sofie Rasmus­sen.

Formanden, Frøken Laugesen af­lagde Beretning om Foreningens Arbejde i det forløbne Aar.

I Marts Maa­ned afholdtes et Møde paa Husholdningsseminariet i Forhaabningsholms Allé, ved hvilket Dr. Hindhede holdt et interessant og belærende Foredrag, og i April indbød Foreningen for før­ste Gang sine Medlemmer til en fest­lig Sammenkomst. I samme Maaned indsendtes et Andragende til Kultusministeriet om Afholdelse af videregaaende Kursus for Foreningens Medlemmer. Dette er blevet afslaaet, men der sporedes dog en Forstaaelse af, at en videre Uddannelse kunde være ønskelig, saa der vil atter i Aar blive indsendt et Andragende. Til den internationale Kvindekongres, som i April Maaned blev afholdt i Haag, blev der sendt et Bidrag, og de i Sep­tember paa „Danske Kvinders Nationalraads” Initiativ afholdte billige Kursus for Husmødre, støttedes dels Bidrag og dels ved, at en stor Del af Foreningens Medlemmer overtog Undervisningen ved disse.

Med Hensyn til næste Aars Arbej­de blev det meddelt, at der i Novem­ber Maaned vil blive afholdt et Møde, hvor Frøken Westergaard vil demon­strere Klassens Undervisning ved Enkeltmandsborde. Der vil ligeledes i Løbet af Vinteren blive indbudt til Forhandlingsmøder med Foredrag over opgivne eller selvvalgte Emner. Dr. Caroline Steen i Sorø var bleven anmodet om at afholde nogle Demon­strationer i Kemi, knyttet til Nærings­middellæren, men desværre var Frø­kenen saa stærkt optaget af Arbejde, at hun først kunde efterkomme vor Anmodning i Oktober 1916. Mulighe­den af, at der kunde holdes nogle en­kelte Foredrag i Jylland for vore udenbys Medlemmer, var under Overvejelse.

Kassereren, Fru Travn, fremlagde derefter Aarets Regnskab, som god­kendtes.

Af Bestyrelsens Medlemmer afgik efter Tur Frøken Laugesen og Fru Travn, der begge genvalgtes, samt Frøken Westergaard, der ikke ønskede Genvalg. I hendes Sted valgtes Fru Traustedt.

Til Suppleanter valgtes Frøken Hel­ga Zahle og Frøken Ida Randbøl, den sidste tillige som Redaktør. Til Re­visorer genvalgtes Frøken Martha Sahl og Frøken Agnes Elgstrøm.

Efter Generalforsamlingens Afslut­ning samledes Deltagerne ved hygge­lige Kaffeborde.

Kl. 4 holdt Frøken Helene Berg et meget interessant og vækkende Fore­drag om „Fængselsreformen”, bygget over Indtryk fra Talerens nylig afslut­tede Studierejse i Amerika. Foredra­get, som ikke skal refereres her, virke­de baade ved sit Indhold og sin Form stærkt gribende paa Tilhørerne.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder