« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinder paa Scenen
Det skal regnes Dagmarteatret til Ære, at det for anden Gang fører Bernard Shaw frem for det københavnske Publikum, thi han er en Forfatter, der revser sin Samtid, og tvinger sine Tilhørere til at tage Samvittigheden med, naar de gaar paa Komedie. Er „Fru Warrens Forretning” end ikke et Stykke af særlig litterær Værdi, i Sammenligning med andre af hans Værker, saa har det sin store moralske Værd og blotter uden Skaansel det engelske Samfundshykleri.
Foruden at rette sit haardeste Angreb mod det gode Selskab, der ikke undser sig ved at anbringe Kapitaler i saadanne tilslørede og smudsige Forretninger som Fru Warrens, der ejer de store Kvindebørser i Storstæderne, og som paa disses stakkels Menneskeofrer tjener sine 35 á 40 Procent, - fremdrager han ogsaa den bitre Sandhed om den stærke, unge Kvinde, der i sin Søgen efter den rene Kærlighed, i hvis Tjeneste, hun ødselt kan anvende al sin Evne og Styrke, kun møder forbrugte og urene Følelser, som skaffer hende Lede og Kvalme.
Ved Stykkets dygtige Udførelse kom Forfatterens hensynsløse Angreb paa gamle Fordomme udmærket til sin Ret, og ligeledes dækkede det gode Spil hyppigt over de lidt farceagtige Figurer og Optrin.
De to Hovedfigurers advokatmæssige aandelige Haandgemæng udførtes med megen Intelligens og Inderlighed af Fru Orlamundt som Moderen, Fru Warren, med den mystiske Fortid og Nutid, og Frk. Rehni som Datteren. Denne som ved Hjælp af Moderens Penge, hvis smudsige Oprindelse hun ikke kender, har faaet sine gode Evner udviklede, saa hun endog har naaet Præmie i Mathematik ved Universitetet, er blevet en voksen og selvstændig tænkende Kvinde, før hun og Moderen kommer sammen, og hun erfarer, hvad det er for en Forretning denne driver.
Fru Olamundt tog baade sikkert og klogt paa sin Rolle, - lagde paa sine Steder megen Inderlighed for Dagen, og understregede stærkt Fru Warrens simple Tilbøjeligheder og djærve Væsen.
I Frk. Rehni er der atter tilført Teatret en Kraft, som det ved god Røgt og Pleje vil kunne faa megen Glæde af. - Hun er øjensynlig i Besiddelse af en god Forstand, hvilket er nødvendigt for Fremstillingen af Bernard Shaw’s Tendensstykker. At have Følelse og Rutine er ikke nok, her maa bag hver Replik, hvormed han revser Samfundet, staa en sund Intelligens, som med menneskelig Følelse optager i sig Forfatterens Forbitrelse over sin Samtids Samvittigløshed, saaledes at Ordene ikke kommer til at klinge som en Prædiken, men naturlige og sande.
Frk. Rehnis Stemme har vel endnu paa sine Steder en haard og lidt skurrende Klang, men ellers er den tydelig og kraftig, og vil nok med Tiden blive mere føjelig.
Vi vil ønske for den unge Skuespillerinde, at hun i mange Aar vil kunne blive ved et Teater som dette, der under en energisk og dygtig Ledelse altid vil kunne skaffe sine Skuespillere Opgaver, istedetfor at søge til den store Scene, hvor det inderlige Spil og den fineste Mimik drukner i det store Rum, og hvor Opgaverne kun er faa.
Et er at slaa til der, hvor Fremstillingen kun kræver Portrætkunst - et andet er at give de store Mestres Tanker Kød og Blod.
