« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinde-Medhjælp i Forretninger
Aar for Aar bliver Kvinder i stedse stigende Antal anvendt i Forretningslivet, navnlig ved Ekspeditionen. Her er uden Tvivl et Felt, hvor Kvinder har de bedste Muligheder for at kunne gøre sig gældende og at oparbejde en Livsstilling. Det fremgaar af Udtalelser fra Principaler, der helt eller delvis er gaaet over til kvindelig Medhjælp, at de i deres Gerning udviser større Paalidelighed, Omhyggelighed og Taalmodighed end mandlige Hjælpere. Men desværre udnytter de unge Piger ikke selv deres gode Evner. Det er endnu ikke gaaet op for dem, at de maa underkaste sig en systematisk Uddannelse, hvis de vil opnaa ordentlige Lønforhold paa dette Omraade. Som de nu flagrer maalløst og planløst fra den ene Forretning og Branche til den anden, snart i en Manufaktur-, snart i en Isenkram- eller Konditorforretning, snart som Ekspedient og snart som Kasserer, siger det sig selv, at de aldrig kan faa den faglige Uddannelse, der er en Forudsætning for at kunne hævde sig paa dette Virkefelt. De unge Piger har endnu Modvilje mod at underkaste sig den Tvang, en 4 à 5 aarig Læretid medfører. Det er det vrange ved Forholdet, at Principalerne nu ingen Pligt har til at lære deres kvindelige Hjælpere noget, og at disse selv tager det som en Plads, en Tjeneste og ikke som en Uddannelse. Man ser da ogsaa, at en mandlig Hjælper behandler sin ældre, kvindelige Kollega med en vis Overlegenhed. Han føler sig nemlig som »faguddannet«, hvorimod hun kun er »Haandlanger«.
Sammenligner man mandlige og kvindelige Lønforhold - det er Provinsforhold her tales om - træder Følgerne af denne mangelfulde Uddannelse skarpt frem. Begynderlønnen er som Regel den samme, fra 10-20 Kroner Maaneden, dog undertiden højere for Kvinders Vedkommende, da disse ofte er ældre end de mandlige Elever. Men medens en Kommis efter endt Læretid straks kan opnaa en Løn af 50-80 Kr.; faar en Kvinde efter samme Tidsrum kun ca. 30-40 Kr., ja, selv om vedkommende har haft Ansættelse som Ekspedient i samme Forretning i en lang Aarrække, overstiger hendes Løn yderst sjældent 50 -70 Kr.
Kvinder, der har med Bogføring at gøre, er bedre lønnede, her fordres nemlig en Uddannelse. Her er Forholdet mellem Lønningerne heller ikke saa grelt.
Naar de unge Piger i det hele taget kan arbejde for den ringe Løn, er Grunden den, at de til Dels har Opholdet frit i Hjemmet, saa de kun skal tjene til Klæder og Lommepenge. Men det bør være enhver ærekær Kvindes Pligt, selv om hun har et godt Hjem i Ryggen, at arbejde mod det Maal at tjene til sit Livsophold. Det er forkasteligt, naar en Kvinde paa 20-25 Aar, som i mangfoldige Tilfælde, arbejder som Ekspedient eller Kasserer for 25 Kr. om Maaneden. Bliver den unge Pige ikke gift, og Hjemmets Støtte glider bort, da er en god Uddannelse en sikker Grund at have under Fødderne. Derfor bør den kvindelige Ungdom, der vælger sig Forretningslivet, underkaste sig en saadan.
Var her ikke en Opgave for Ungdomsforeningerne at tage op?
