« Tilbage til søgeresultaterne
Den islandske Thorvaldsens-Forening
Et 40 Aars Jubilæum.
Naar man staar over for en eller anden vidt forgrenet Virksomhed kan det tidt være baade interessant og lærerigt at forfølge denne Virksomheds mangeartede Traade tilbage til deres Udgangspunkt. Tit ser man da, at det maaske blot er en enkelt lykkelig Handling eller en enkelt fremsynt Tanke, der her har virket som Frøet, der nedlægges i den frugtbare Jord, og efterhaanden har skudt alle de mange Grene og baaret alle de forskelligartede Frugter, som vedkommende Virksomhed i Tidens Løb har frembragt.
I det Tilfælde jeg her tænker paa, nemlig den isl. Kvindeforening, Thorvaldsens-Foreningen, der den 20. November fejrer sit 40 Aars Jubilæum, kan det maaske interessere Kv. og Samf.s Læsere at erfare, at den indirekte, men ikke desto mindre klart paaviselige Anledning til Stiftelsen af denne Forening, var Byen Københavns noble Gave til Island i Anledning af 1000 Aars Festen i 1874, Bertel Thorvaldsens smukke Statue af Mesteren selv, støttende sig til Haabets Gudinde.
I Anledning af Statuens Afsløring og Aflevering til Byen Reykjavik afholdtes der en stor Fest den 19. Nov. 1875; og i flere Dage forinden sad 12 af Byens fornemste unge Damer, med Biskoppens unge Datter, Frk. Thora Pjetursson, der i Aaret 1887 blev gift med den berømte isl. Geolog Prof. Th. Thoroddsen - og senere Landfysikus Jonassens unge Frue Thorum Jonassen - i Spidsen, og bandt i Hundredevis af Alen Guirlander af det barske Islands sparsomme Efteraarsflora til Ære for dets vidtberømte Søn.
Man kan let gætte sig til, at de unge Damers Tanker under Arbejdet er gaaet viden om, og har dvælet ved det eventyrlige, Liv, som var blevet denne berømte Ætling af en gammel islandsk Slægt til Del i fremmede Lande. Og i al Beskedenhed har de nok i deres stille Sind spurgt sig selv, om de ikke paa nogen anden og varigere Maade kunde vise ham Ære, end ved at binde disse smukke, men forgængelige Guirlander til den forestaaende Fest.
Dengang fandtes der ikke noget, der hed Kvindebevægelse i Island, skønt Tanken som bekendt allerede dengang var ved at bane sig Vej i de andre skandinaviske Lande, og der allerede en rum Tid i Forvejen, i 1868, i Genéve var blevet dannet et internationalt Kvindesamfund.
Det var da ogsaa til at begynde med en ret beskeden Form for kvindelig Sammenslutning, der blev Resultatet af de 12 unge Damers gærende Tanker under deres daglange Sysler med Festforberedelserne, idet Frk. Thora Pjetursson foreslog sine Medarbejdersker, at de til Minde om denne Begivenhed skulde danne en Forening, der skulde bære Thorvaldsens Navn og hvis Formaal skulde være at yde Byens fattige Børn gratis Undervisning i Haandarbejder, samt hjælpe de mest trængende af dem til det nødvendigste Tøj.
Men det viste sig alligevel, at Frk. Pjetursson her havde faaet en lykkelig Idé, der i al sin beskedne Form indebar i sig Spiren til meget godt.
Det gik nemlig her som saa ofte, at blot nogle Mennesker slutter sig sammen med ét almennyttigt Formaal for Øje, saa er det, som de derigennem faar Øjnene opladte for en hel Række andre almennyttige Formaal, der kan have flere eller færre Tilknytningspunkter til det første og derved bliver Synskredsen videre og videre, Virkefeltet større og større.
Saaledes ogsaa her - under de to energiske og praktiske Damers Frk. Thora Pjeturssons og Fru
Thorum Jonassens Ledelse blev Thorvaldsens-Foreningen fra kun at omfatte Byens fattige Børn ret hurtig udvidet til ogsaa at omfatte disse fattige Børns Mødre, der tidt maatte gaa ud og arbejde hos Folk, og da vel ret ofte som Vaskerkoner, idet hele Byen paa Grund af Vandmangel, maatte lade sit Tøj vaske udenfor Hjemmene ved de varme Kilder, der findes ca. en Fjerdingvej borte fra Byen. Her byggede saa den unge Forening et moderne Vaskehus for disse fattige Koner, der før havde maattet staa uden Ly i alslags Vejr.
For at skaffe Penge til Veje, baade til Vaskehuset og den efterhaanden ret omfattende gratis Undervisning, samt det betydelige Kvantum Tøj, den ydede de fattige Børn, afholdt Foreningen næsten aarlig Tombolaer og Basarer, ligesom dens Medlemmer undertiden gav Dilettantforestillinger, hvorved den paa en heldig Maade opmuntrede Byens voksende Interesse for Skuespilkunsten. - Efter som Aarene gik forøgedes Medlemsantallet betydeligt, og Interesserne blev flere og flere. Kvindebevægelsens Dønninger begyndte nu ogsaa at mærkes paa det fjerne, og i den Tids ret isolerede Island, og gennem denne Kvindesammenslutning var Jordbunden allerede beredt for at modtage selve Kvindefrigørelsens Idé og omsætte den i praktisk og haandgribelig Form. Som det var at vente, blev ogsaa Lederne af Thorvaldsensforeningen Medstiftere af og bærende Kræfter i den første politiske Kvindeforening paa Island - Hid isl. Kvenfélag - som er Kv. og Samf.s Læsere kendt fra tidligere Artikler. - Thorvaldsensforeningen vedblev dog at bestaa og virke som rent upolitisk Forening. Lidt efter lidt udvidede den sit Virkefelt til ikke blot at omfatte Byens fattige Børn og deres Mødre, men derimod tillige Kvinder fra alle Landets Egne, idet den i den Hensigt at ophjælpe Hjemmets Industri og opmuntre Kvinder til Haandarbejde i det hele taget i Aaret 1899 oprettede en staaende Bazar i Reykjavik, hvor alle Slags Haandarbejder modtages til Salg, mod en Afgift af 10 pCt. af Værdien. Det store Arbejde ved denne staaende Bazar paatog Foreningens Damer sig uden noget Vederlag og bestemte, at det der blev tilovers af de 10 pCt., naar Husleje, Lys og Varme var fraregnet, skulde henlægges som et Fond til senere Oprettelse af et Børnehjem. Denne Bazar viste sig hurtigt at være en meget heldig Idé, og dens Omsætning steg i Løbet af de første tre Aar fra Kr. 3000 i det første til Kr.10,000 i det tredje - et efter isl. Forhold ret stort Opsving - og den har siden været i stadig Fremgang. Saaledes har den nu erhvervet sig eget Hus paa Byens bedste Strøg og er for længe siden indgaaet i Folkets Bevidsthed som et fast og uundværligt Led mellem Landets og Byens Kvinder - foruden at være det Sted alle Turister tager til, naar de skal købe noget »ægte islandsk« til Erindring om deres »Trip« paa Sagaøen. Desuden er det nævnte Fond til Børnehjemmet nu oppe paa 6000 Kr., og forøges med hvert Aar, der gaar.
Foreningens Stifter, Fru Thora Thoroddsen har jo som bekendt i en Aarrække været bosat i København, men er dog bleven ved med at støtte Foreningen med Raad og Daad. Medens Fru Thorum Jonassen stadig er vedbleven at være Foreningens utrættelige Formand, hvis kloge og myndige Ledelse nok har sin store Andel i, at Foreningen nu fra en beskeden Privatundervisning af nogle fattige Børn er bleven til et omfattende almennyttigt Foretagende, hvis Rammer har Mulighed for en stadig fortsat Udvidelse og Inddragen af ny Virkefelter.
