« Tilbage til søgeresultaterne
Loyalitet
Fru Rambusch siger i „Kvinden og Samfundet”s forrige Nr.: „Fru Munchs Optræden paa førnævnte Møder (Aalborg og København) kunde kun kaldes illoyal, hvis hun havde svigtet et givet Tilsagn om ved de Lejligheder at agitere for Valgretsforbundet og Dansk Kvindesamfund. Eller hvis hun under den paafølgende Diskussion havde givet Svar, som gav et fejlagtigt Begreb om disse Foreningers Stilling til den internationale Alliance.”
Til Belysning af Fru Munchs Loyalitet tillader jeg mig herved at referere følgende: Paa Landsforbundets afsluttende Møde i Aalborg foreslog jeg, som Delegeret fra Roskilde-Kvfore., at man i Stedet for at danne „Dansk Landsforbund for Kvinders Valgret”, skulde indmelde sig i „Dansk Kvindesamfund” paa Grund af dens fortsatte Arbejde paa Kvindesagens Fremme. „Men desuden,” sagde jeg derpaa, „finder jeg, at det er vor absolute Pligt ogsaa nu efter vor opnaaede Valgret, at støtte vore endnu kæmpende Medsøstre. Og det gør man netop ved at melde sig ind i „Dansk Kvindesamfund”, da D. K. ogsaa er Medlem af den internationale Kvindevalgretsalliance.
Fru Munch afbrød mig: „Nej den er ikke.” - Jeg: „Ja, saadan havde jeg da forstaaet det.” - Fru Munch endnu en Gang: „Nej den er ikke.” - Jeg: „I saa Fald trækker jeg mit Forslag tilbage, da jeg saa er gaaet ud fra fejle Forudsætninger.”
Desværre lykkedes det mig ikke før efter Mødets Slutning at faa bekræftet, at „Dansk Kvindesamfund” - ganske vist gennem Valgretsforbundet - virkelig er Medlem af Alliancen. Og Fru Munchs: „Nej den er ikke,” er da efter min Mening en Omgaaen af Sandheden.
Den virkede prompte, idet den bragte mig til Tavshed i min Lovprisning af „Dansk Kvindesamfund”. Men den ødelagde for mig min Tro paa Fru Munchs Loyalitet.
