« Tilbage til søgeresultaterne

Meddelelse

« Se emneord

fra Pædagogisk Forening for Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder

(ved J. Randbøll, Amager Boulevard 4, 4, B. Tlf. Am. 471 x).

Den 13de November afholdt Foreningen et velbesøgt Møde i Skole­køkkenet i Larslejsstrædes Skole, ved hvilket Frøken Westergaard ledede en Demonstration af Bagning ved Enkeltmandsborde. Eleverne udførte Arbejdet præcist og hurtigt efter Frø­kenens Anvisninger, og Resultatet, 8 færdige Kringler, var udmærket. Methoden, som er indført mange Steder i Amerika, frembyder adskillige For­dele, og Frøkenen har sidste Sommer anvendt den ved et Kursus paa

20 Lektioner, som afholdes paa Sorø Husholdningsskole. I den paafølgen­de Diskussion deltog flere af For­eningens Medlemmer, der saa godt som alle var enige om, at Methoden ikke var anvendelig, naar man ar­bejdede med et stort Antal Elever, og at det vilde være dyrt at indrette et Skolekøkken efter dens Fordringer. Ligeledes fremkom der Udtalelser om, at dens Anvendelse vilde ophæve Elevernes Inddeling i Familier, og at den let vilde kunne forringe den en­keltes Ansvarsfølelse over for Arbej­det. Nogle mente dog, at det kunde være gavnligt at tage denne Under­visningsform op i Begyndelsen af et Kursus eller skiftevis med den gam­le Methode, da man herigennem faar den bedste Lejlighed til at indøve Eleverne i at arbejde korrekt og i en bestemt Orden og at faa lagt Mær­ke til alle Smaating.

Alt i alt blev det en interessant Af­ten, og vi maa takke Frøken Westergaard for det store Arbejde, hun har udført, for at kunne vise os noget nyt.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder