« Tilbage til søgeresultaterne
Juridisk Tidsskrift
Med dette Tidsskrifts Dec. Nummer foreligger den første afsluttede Aargang, og vi kan varmt anbefale vore Læsere at sikre sig Tilsendelsen af Juridisk Tidsskrift i Fremtiden.
Det indeholder overordentlig vejledende Artikler om mange af de Spørgsmaal, som Kvinder bliver nødt til i Fremtiden at sætte sig ind i. Læserne vil kende noget til »Juridisk Tidsskrift« gennem de Domme, som vi jævnlig har tilladt os at aftrykke efter det, og som, vi ved, rundt om i vore Kredse har givet Anledning til frugtbringende Diskussion. Vi aftrykker i Dag en Dom om
Spørgsmaal om, hvad der kan inddrages under et Separationsbo.
De fraseparerede Ægtefæller ejede et Indbo, som de enedes om at dele. Ellers ejede de intet, bortset fra at Mandens Moder var forbleven hensiddende i uskiftet Bo med ham som eneste Livsarving, forsaavidt angik Arven efter hans i 1907 afdøde Fader. N. L. Hustruen fordrede Andel i denne Mandens Fædrenearv, men Manden bestred hendes Ret hertil under Paaberaabelse af, at Arven endnu ikke var indgaaet i Boet. Kommissionen gav Hustruen Medhold i, at hun, under Forudsætning af, at Ægtefællerne iøvrigt havde delt deres fælles Bo ligeligt mellem sig, havde Krav paa Halvdelen af Mandens Fædrenearv, idet Arvefaldet for dennes Vedkommende var indtraadt ved Mandens Faders Død, og da Anerkendelsen af et saadant Krav intet Afbræk kunde gøre i Mandens Moders uindskrænkede Raaden over det uskiftede Bo i levende Live. Konklusionen affattedes saaledes: N. N. og hans fraseparerede Hustru bør være berettigede til at nyde Udlæg hver for Halvdelen i førstnævntes faldne Fædrenearv, saaledes som denne maatte foreligge, naar hans Moders Hensidden i uskiftet Bo med samme ophører.