« Tilbage til søgeresultaterne

Biografteatrene

Af: Petrine Jensen, Elisabeth Brandt Jørgensen

« Se emneord

Naar Elisabeth Brandt Jørgensen i „Kv. og Sf." Nr. 20 udtrykker sin Beklagelse over at det ikke er lykke­des „Dansk Kvindesamfund" at faa indført bedre Film i vore Biograftheatre, da „D. K." dog før har arbej­det for den Sag, maa jeg dertil sige, at det i sin Tid var 4. Distrikt, der tog dette Spørgsmaal op for Landets Vedkommende og flere Gange ener­gisk henstillede til „Dansk Kvinde­samfund”s Medlemmer rundt om i  Landet at gøre et lignende Arbejde for den Sag. At det ikke er lykkedes over det hele, er i høj Grad beklage­ligt, da dog en hel Del Distrikter har søgt og faaet Bevilling til at maatte fremvise levende Billeder i vore Landsbyer. Nu kan man jo sige, at vi ikke mere som i den første Tid (da Spørgsmaalet kom frem indenfor „Dansk Kvindesamfund" for ca. 3 Aar siden) kan faa Eneretsbevillinger og altsaa ikke kan holde det daarlige borte, men jeg vil dog bemærke, at i samme Grad, som vi byder gode, læ­rerige Billeder i vore Landsbyer, som „Dansk Kvindesamfund" s Medlemmer har cencureret, og Folk ser det gode, vi byder, i samme Udstrækning kan det daarlige trænges tilbage. Det kan ikke trives; men forsvinder ganske stille. Naar Beboerne har set de Billeder, „D. K."s Medl. har god­kendt, faar de efterhaanden Forstaaelse af vort Arbejde, og mange har takket os for det, vi allerede har ud­rettet.

Nu har vi arbejdet over 2 Aar, og det gaar fremdeles udmærket.

Der har jo før fra „Dansk Kvinde­samfund" været indsendt en Ansøg­ning til Ministeriet om at faa ansat en kvindelig Censor i Censurkomité­en; men der blev ikke den Gang ta­get Hensyn dertil. Derfor kunde der jo ikke være noget i Vejen for, at en saadan Ansøgning kunde gentages ved passende Lejlighed. Det maatte da være en Kvinde i København, som kunde paatage sig det ingenlunde let­te Arbejde.

De levende Billeder er en ganske udmærket Opfindelse, og den kan ud­mærket anvendes i Opdragelsens Tje­neste. Maa jeg iøvrigt varmt anbefa­le „Dansk Kvindesamfund"s Medlemmer rundt omkring i Kredsene at føl­ge de Forevisninger, der sker inden­for Kredsenes Omraade. Og vi Kvin­der bør energisk protestere mod de slibrige og forbryderiske Billeder, der bliver fremvist for Byens Børn og de Unge. Denne Sag er i høj Grad en Kvindesag, som Kvinderne Landet over og ikke mindst „Dansk Kvinde­samfund’’s Medlemmer bør tage sig af.

Vibyhus, d. 19. Decbr. 1915 .                          

Petrine Jensen.

 

II.

I forrige Nr. af „Kv. og Sf." skri­ver Hansine Henriksen, Sorø, om Børn og Biograftheatre, at et bedre Middel end Forbud og Censur, er at holde Børnene derfra. Tanken ser mig noget letkøbt ud, da der kun kan være Tale om de Børn og den Ung­dom, hvis Forældre og Foresatte ik­ke er sig deres Ansvar bevidst. Og at Censuren, som Inds. vil mene, skulde blive en Sovepude for dem, kan ikke godt tænkes, da de i Forvejen sover sødelig og ikke finder paa at under­søge, hvad det er Børnene dér bliver indviet i.

De fyldte Pladser i Biograftheatrene er et talende Bevis for, at det staar daarligt til med Ansvarsfølel­sen.                   

Og for at værne om de Børn og den Ungdom kunde Censuren, lagt i de rette Hænder, være en god Hjælp.

Jeg saa det glædelige forleden, at Politimesteren i Aalborg - trods Censur - har tilladt sig at forbyde Opførelsen af en af disse slibrige, moderne Film. Gid mange af hans Kolleger Landet over vilde følge hans Eksempel.

E.  Brandt Jørgensen.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner