« Tilbage til søgeresultaterne
Biografteatrene
Naar Elisabeth Brandt Jørgensen i „Kv. og Sf." Nr. 20 udtrykker sin Beklagelse over at det ikke er lykkedes „Dansk Kvindesamfund" at faa indført bedre Film i vore Biograftheatre, da „D. K." dog før har arbejdet for den Sag, maa jeg dertil sige, at det i sin Tid var 4. Distrikt, der tog dette Spørgsmaal op for Landets Vedkommende og flere Gange energisk henstillede til „Dansk Kvindesamfund”s Medlemmer rundt om i Landet at gøre et lignende Arbejde for den Sag. At det ikke er lykkedes over det hele, er i høj Grad beklageligt, da dog en hel Del Distrikter har søgt og faaet Bevilling til at maatte fremvise levende Billeder i vore Landsbyer. Nu kan man jo sige, at vi ikke mere som i den første Tid (da Spørgsmaalet kom frem indenfor „Dansk Kvindesamfund" for ca. 3 Aar siden) kan faa Eneretsbevillinger og altsaa ikke kan holde det daarlige borte, men jeg vil dog bemærke, at i samme Grad, som vi byder gode, lærerige Billeder i vore Landsbyer, som „Dansk Kvindesamfund" s Medlemmer har cencureret, og Folk ser det gode, vi byder, i samme Udstrækning kan det daarlige trænges tilbage. Det kan ikke trives; men forsvinder ganske stille. Naar Beboerne har set de Billeder, „D. K."s Medl. har godkendt, faar de efterhaanden Forstaaelse af vort Arbejde, og mange har takket os for det, vi allerede har udrettet.
Nu har vi arbejdet over 2 Aar, og det gaar fremdeles udmærket.
Der har jo før fra „Dansk Kvindesamfund" været indsendt en Ansøgning til Ministeriet om at faa ansat en kvindelig Censor i Censurkomitéen; men der blev ikke den Gang taget Hensyn dertil. Derfor kunde der jo ikke være noget i Vejen for, at en saadan Ansøgning kunde gentages ved passende Lejlighed. Det maatte da være en Kvinde i København, som kunde paatage sig det ingenlunde lette Arbejde.
De levende Billeder er en ganske udmærket Opfindelse, og den kan udmærket anvendes i Opdragelsens Tjeneste. Maa jeg iøvrigt varmt anbefale „Dansk Kvindesamfund"s Medlemmer rundt omkring i Kredsene at følge de Forevisninger, der sker indenfor Kredsenes Omraade. Og vi Kvinder bør energisk protestere mod de slibrige og forbryderiske Billeder, der bliver fremvist for Byens Børn og de Unge. Denne Sag er i høj Grad en Kvindesag, som Kvinderne Landet over og ikke mindst „Dansk Kvindesamfund’’s Medlemmer bør tage sig af.
Vibyhus, d. 19. Decbr. 1915 .
Petrine Jensen.
II.
I forrige Nr. af „Kv. og Sf." skriver Hansine Henriksen, Sorø, om Børn og Biograftheatre, at et bedre Middel end Forbud og Censur, er at holde Børnene derfra. Tanken ser mig noget letkøbt ud, da der kun kan være Tale om de Børn og den Ungdom, hvis Forældre og Foresatte ikke er sig deres Ansvar bevidst. Og at Censuren, som Inds. vil mene, skulde blive en Sovepude for dem, kan ikke godt tænkes, da de i Forvejen sover sødelig og ikke finder paa at undersøge, hvad det er Børnene dér bliver indviet i.
De fyldte Pladser i Biograftheatrene er et talende Bevis for, at det staar daarligt til med Ansvarsfølelsen.
Og for at værne om de Børn og den Ungdom kunde Censuren, lagt i de rette Hænder, være en god Hjælp.
Jeg saa det glædelige forleden, at Politimesteren i Aalborg - trods Censur - har tilladt sig at forbyde Opførelsen af en af disse slibrige, moderne Film. Gid mange af hans Kolleger Landet over vilde følge hans Eksempel.
E. Brandt Jørgensen.
