« Tilbage til søgeresultaterne

Den nye Viceskoledirektør

« Se emneord

Dengang Dr. Niels Bang ombyt­tede Viceskoledirektørens Embede med Skoledirektørens, satte Kvinde­sagens Kvinder deres Haab til, at den ledig blevne Vicedirektørplads maatte tilfalde en Kvinde, saa me­get mere som, der blandt Ansøgerne fandtes en Kvinde, som man efter mange skolekyndiges Mening „ikke kunde komme udenom." Vi citerer her en forhenværende Kultusminister (se: „Dansk Kvindesamfunds Histo­rie gennem 40 Aar", Side 273). Det forekommer os, at Københavns Kom­munelærerinder maa have Krav paa, at der indenfor Skoledirektionen findes én Repræsentant for deres Køn, da en saadan maa forudsættes at eje naturlige Betingelser for en retfærdig Vurdering af de kvindelige Læreres Arbejdsydelse, som en Mand nødven­dig maa savne.

Mændene vilde sikkert og med Rette bringe et lignende Argument i Marken, om vi engang i Fremtiden skulde opleve det utrolige, at der kom til at sidde lutter Kvinder i Skoledirektionen.                       

Det er ganske vist ikke noget nyt Syn for os at se en Mand sætte sig til Rette i en Stol, som vi i Tankerne havde forbeholdt en Kvinde, der si­ges i dette Tilfælde at have været Hensyn at tage, som gjorde Valget af en Mand nødvendigt, - vi er over­beviste om, at der altid har været og vil være de bedste Grunde for at en Mand foretrækkes for en Kvinde, saalænge det er Mænd alene, som be­sætter Landets Embeder - men vi vil dog ikke undlade hver Gang, det sker, at gentage ligesom den utrætte­lige Cato i det romerske Senat, vort: „Forøvrig mener vi, at det burde ha­ve været en Kvinde."

 

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder