« Tilbage til søgeresultaterne
De første
Det blev Socialdemokratiet, der kom først. - Andrea Brockmann og Helene Berg er udpegede af de stedlige socialdemokratiske Partiorganisationer, henholdsvis i København (Socialdemokratisk For-ening i 7. Afstemningskreds) og i Stubbekøbing som Partiets Kandidater til det Valg, hvis Afholdelse eller Udsættelse ikke er afgjort, da disse Linier skrives.
Begge Navne har en god Klang i de Kredse, der særlig har arbejdet for den Rettidighed, som Grundloven af 5. Juni 1915 bærer hjem til de danske Kvinder, ligesom de ogsaa begge er kendt for deres store sociale Interesse.
Andrea Brockmann, f. Nielsen, valgtes i 1897 til Formand for ”De kvindelige Herreskræddere i Kø-benhavn”, som under hendes Formandsskab (til 1909) rejste sit Medlemstal fra 40 til 1100. - Ogsaa i disse Aar var hun et aktivt Medlem indenfor »Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund«, idet hun hørte til de - desværre faa - socialdemokratiske Kvinder, som holdt fast ved Kvindevalgretsbevægelsen efter at hun havde taget sit politiske Standpunkt.
Indenfor sit Parti har Andrea Brockmann været et højt skattet Medlem, som man har benyttet meget som Taler ved de politiske Møder under Valgkampagnerne, og som man har betroet en Del Tillidshverv; hun var saaledes Repræsentant for Syerskerne ved Forhandlingerne under »Lockouten« i 1899. -
For Tiden er Andrea Brockmann Formand for »Socialdemokratisk Kvindeforening", som giver hende et stort Arbejde af praktisk oplysende og agitatorisk Art, og tillige Medlem af Styrelsen i Socialdemokratisk Vælgerforening for 15. Kreds i København.
Helene Bergs Navn vil være vore Læsere saa kendt, at enhver yderligere Præsentation næsten turde være overflødig.
Hendes Arbejde for Kvinders Valgret og Valgbarhed var overmaade stort i de Aar, da der kæmpedes for at faa denne Ret anerkendt, saa det er en velfortjent Løn hun faar, ved at være en af de første Kvinder, som udses til at virke aktivt under den nye Reform.
Det var særlig Dansk Kvindesamfund, som hendes Arbejde for Kvinders politiske Frigørelse kom
tilgode, og det var ogsaa i D. K., at hun som Medlem af vor Fællesstyrelse nedlagde sit store paaskønnede Arbejde paa Familierettens og Børnelovgivningens Omraade, ligesom det var dette Blad, D. K.s Medlemsblad, som i en Aarrække havde Helene Berg som sin intelligente, offervillige og utrættelige Redaktør.
Dansk Kvindesamfund staar i stor Gæld til Helene Berg, og dets og vore bedste Ønsker følger hende i det politiske Arbejde, som hun bereder sig til at gaa ind til, og hvor vi ved, hun har saa store Betingelser for at gøre sig gældende.
- - - -
Andrea Brockmann skal altsaa vælges ved Listevalg i København, medens Helene Berg er opstillet i en Enkeltmandskreds, hvis nuværende Repræsentant er Kultusminister Kejser-Nielsen, - - hvis vi faar Valg.!