« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Retsreformen. - Forslag til Lov om Rettens Pleje er nu vedtaget ved 3die Behandling i Folketinget og derefter forelagt Landstinget. Da tre af vore politiske Partier paa deres Programmer har sat Kvinders retslige Ligestilling, kan det for os Kvinder Have sin Interesse at se, om dette Forslag nu ogsaa paa alle Punkter opfylder vore berettigede Forventninger. En hurtig Gennemlæsning af Forslaget overbeviser os straks om, at dette ingenlunde er Tilfældet; vi støder paa det ene Mandsprivilegium efter det andet. Kvinder er saaledes ganske udelukkede fra Dommerens Hverv indenfor samtlige Retter i By og paa Land, naar undtages at de kan udtages som Nævninge.
I §§ 42 og 44 staar: Kun fuldmyndige, uberygtede, vederhæftige Mænd, som har underkastet sig den fuldstændige juridiske Eksamen med første Karakter, kan beskikkes til faste Dommere ved Rigets Domstole.
§ 52 anfører de samme Betingelser for fast eller midlertidig at kunne beklæde Stillingerne som Justitssekretærer, som Pante- og Brevskriveren ved Københavns Byret og samtlige Fuldmægtige ved Højesteret, Landsretten, Københavns Sø- og Handelsret og Københavns Byret, dog kan ogsaa anden Karakter til den fuldstændige juridiske Eksamen og første Karakter ved juridisk Eksamen for ustuderede her aabne Adgang.
Af andre Stillinger indenfor Forslag til Lov om Retssager, som kun kan beklædes af Mænd, skal nævnes: Den offentlige Anklagers, Politimesterens, Hvervet som Retsvidne, Stævningsmand, Eksekutionsmand og Vurderingsmand ved Eksekutioner.
Maaske vil en og anden trøste sig med, at Ordet Mand i Lovforslaget i Overensstemmelse med en
mere moderne Betragtning skal tages i Betydning: Menneske. Men dette holder næppe Stik, thi om enkelte Hverv og Stillinger staar der særlig fremhævet, at de ogsaa kan beklædes af Kvinder. Saale-des staar der i Par. 69: Til Nævning kan kaldes enhver Mand eller Kvinde, som har Valgret til folketinget, - og i Par. 119: Til Sagfører kan beskikkes enhver (Mand eller Kvinde) som opfylder en Række nærmere angivne Betingelser, og endelig i Par. 197: Til at foretage Syn og Skøn kan Kvinder udmeldes ligesaa vel som Mænd. Alt, hvad der i denne og andre Love er bestemt om Syns- og Skønsmænd finder ogsaa Anvendelse paa Kvinder.
Idet Forslaget saaledes tydelig fremhæver, til hvilke Stillinger og Hverv Kvinder har Adgang, kan der ikke være to Meninger om, at Kvinder efter Bogstaven er udelukkede, hvor kun Ordet Mand nævnes. Sammenholdt med de tre Partiers Programmer tager denne Udelukkelse sig besynderlig ud.
Paa dette sene Tidspunkt vilde D. K. sandsynligvis ikke have Held til at faa ovennævnte Betingelser ændrede til Kvinders Fordel; men efter Retsreformens endelige Vedtagelse vil der hengaa 3 1/2 Aar, før den træder i Kraft, og i dette Tidsrum vil Ændringer kunne indføres med Hensyn til Lovens Detailbestemmelser. Dansk Kvindesamfund bør da intet Øjeblik forsømme, men straks indgive Andragende om, at der overalt i Loven anvendes saadanne Udtryk med Hensyn til Betingelserne for at beklæde Embeder og Stillinger indenfor vort Retsvæsen, at ingen kvalificeret Kvinde paa Grund af sit Køn paa Forhaand skal være udlukket.
