« Tilbage til søgeresultaterne
En „Negerskik"
Medens nogle Kvinder (og et Par Mænd af Venstrepartiet) har udtrykt deres Harme over, at Kvinderne maaske maa vente et Aar med at komme til at udøve deres Valgret, er der et andet Forhold, som baade Mænd og Kvinder tager med en forbavsende Fromhed, skønt det efter min Mening virker som en Krænkelse af Kvinders Person, som jeg i det mindste vilde have mig alvorlig frabedt. Det er noget, vi har taget op efter Tyskerne, og det bør hurtigst muligt afskaffes.
I Beretningen om Festen for Frk. Alberti i kvi. Læseforening staar Fru Edla Larsen gentagne Gange nævnet som »Fru Læge Michael Larsen«; et Sted, ved Omtalen af en Tegning, er »Fru« udeladt, og den store Almenhed, som jo maa tro, at Fru Larsen er Læge, vil antage det for en Trykfejl eller Forglemmelse. At en Hustru bortkaster sit eget Slægtsnavn og tager Mandens er nu en Gang blevet Skik i den nyere Tid, men jeg synes det passer latterligt med vor Tids Trang til Selvhævdelse blandt Kvinder, at bortkaste baade sit Døbenavn og sit Slægtsnavn og tage Mandens og oven i Købet hans Fagbetegnelse, og saaledes ganske udviske sin egen Person, tilmed i et Øjeblik, hvor man netop skulde optræde som en Personlighed, udvalgt til at repræsentere mange andre, og ikke blot og. bart som sin Mands Kone. »Fru Edla Larsen f. Carstensen« havde i dette Tilfælde været en fuldkommen fyldestgørende Betegnelse - og vilde ikke have taget mere Plads, begge »Tilføjelser« rummer samme Antal Bogstaver.
Men dette Tilfælde er jo kun et Exempel, som jeg fremdrager, fordi det i sin Sammenhæng virkede særlig irriterende; det er latterligt - eller sørgeligt - nok almindelig Skik - eller Uskik - i de senere Aar paa Visitkort, i Referater af Møder eller andre Avisberetninger at skrive: Fru Pastor S., Fru Snedker R., Fru Professor T. osv. Det er ærgerligt nok med alle de - inder, vi maa døje:
- mandinder, - herréinder, - mesterinder, - junkerinder osv., men det kan dog ikke afstedkomme Forvirring, er kun en bagvendt Form af Forfængelighed; men naar man bliver forestillet for Fru Pastor S., spørger man uvilkaarlig sig selv: har vi kvindelige Præster? - ganske naturlig, da Kvinder mere og mere gaar ind i Stillinger, som før kun beklædtes af Mænd.
Forvirring vil det altid frembringe; hvis f. Ex. en fremmed bliver forestillet for Fru Øjenlæge Hein, hvor skal han saa vide, at det er hende, der er Øjenlæge? han tror, hun er Øjenlæge Heins Appendix. Er der nogen, der tror, at en Fødselshjælperskes Mand vilde finde sig i at blive forestillet for en fremmed som Hr. Jordemoder N. N.? aldrig i Verden, om han saa slet ikke havde anden Stilling end den, at være hendes Mand!
Alle gifte Kvinder bør nedlægge en bestemt Indsigelse imod al blive nævnte og fremstillede som et blot Vedhæng ved deres Mænd; det er Skik hos Tyskerne og hos Negrene i Afrika; lad os her, som i andre civiliserede Lande, kalde dem Frue, med Tilføjelse af deres eget Slægtsnavn, hvis en nærmere Betegnelse er ønskelig eller nødvendig.
Med Tak for Optagelsen!
