« Tilbage til søgeresultaterne

Vore Fronter

« Se emneord

Ligesom Centralmagterne kæmper Dansk Kvindesamfund med flere Fronter. Vi har først vor gamle, hi­storiske Front imod alle Bestemmelser i vor Lovgivning, som endnu pranger med Skiltet: Adgang forbudt for Kvinder. Vi vil kalde den ved det første Bogstav i Alfabetet:

 

Vor A-Front.

Fra denne har vi jo i den sid­ste Tid haft mange glædelige Mel­dinger at bringe, dog bør vi ikke af denne Medgang lade os forlede til Li­gegyldighed og Uagtsomhed. Der er Anledning til at tro, at den nærmeste Fremtid vil kræve nye Anstrengelser fra vor Side.

 

Vor B-Front

Saa har vi vor næste Front, vendt imod den evig lurende Reaktion, som, om den fik Lov at raade, helst vilde gøre alle Reformer i Retning af Kvin­ders Ligestilling med Mænd til Refor­mer kun paa Papiret, f. Eks. ved at foretrække overalt mandlige Ansøge­re til Stillinger og Hverv, selv om der blandt Ansøgerne fandtes fuldt kvalificerede Kvinder, som man ret­færdigvis ikke kunde komme udenom - eller ved at lægge sig i Vejen for, at Kvinder indvælges i Kommunalraad eller Rigsdag, - eller ved for­trinsvis at virke for Valget af saadanne Kvinder, som ikke nyder Kvin­dernes Tillid eller Agtelse. - Denne Front, som sikkert i Fremtiden bliver den, der vil give os mest at varetage, vil vi altsaa kalde vor B-Front.

 

Vor C-Front.

Endvidere har vi en Front, vendt mod „Fjenden i vor egen Lejr”, imod de Kvinder, som ikke forsømmer no­gen Lejlighed til at lægge sig mellem os og vore Modstandere, sløve vore Vaaben, forfuske vore Maal, og hver Gang Harmen over en Tilsidesættelse eller et brudt tilsagn blusser højt og redeligt iblandt os, kommer med de­res „Stripper” og „Pibesprøjter” og i Fordragelighedens og den patente­rede Kvindeligheds Navn slaar koldt Vand paa Ilden, eller, hvis det ikke lykkes dem at slukke, fordi det, som giver Ilden Næring, er stærkere end Vandet fra alle „Pibesprøjter” og

„Stripper”; prøver at udlevere os til Offentlighedens beredvillige Grin, og giver det Udseende af, at Kvindesa­gen er i Færd med at forandre sine Signaler. Dette er vor C-Front, og der synes det i Øjeblikket, som om det er lykkedes os at bringe Fjenden til Tavshed.

 

Vor D-Front,

Endvidere har Dansk Kvindesam­fund ogsaa en D-Front, vendt mod de sløve, sorgløse Kvinder, hvis kompak­te Majoritet spærrer os Vejen overalt, hvor vi skal frem, og ikke lader sig flytte før den Dag, Udviklingen Jager disse Damer, siddende paa deres Sto­le, og flytter dem med Stol og det he­le derhen, hvor deres Plads nu skal være, og hvor de ogsaa vil blive sid­dende ligetil næste Flyttedag. Denne Front er absolut den roligste, men og­saa den kedeligste af alle vore Fronter.

 

Vor E-Front.

Endelig har vi ogsaa ligesom Centralmagterne en fjern Kolonifront lige op til Barbariet, vendt mod en uberegnelig, og vi kan gerne tilføje, utilregnelig Fjende. Det er ganske vist ikke her, at den egentlige Afgørelse ligger, men vi er dog til Stadighed udsatte for Angreb fra denne Kant af ret kompromitterende Art. Ligesom det gerne er økonomiske Interesser, som staar bagved Stormagternes Kolonikrige, saaledes er det ogsaa Modpartens økonomiske Interesse, som har paatvunget os denne Front, helt ude i det sorte Afrika, hvor Pengetørsten har fundet et altfor let Bytte i vore derboende Kønsfællers uciviliserede Hang til at hænge paa sig alt, hvad Modeskrædderne i deres Forretningssnedighed udspekulerer.

Denne vor E-Front er det, vi idag vil beskæftige os lidt med, da der i denne gryende Foraarstid, hvor der bliver levende paa alle Fronter, dag­lig indløber Meldinger, som kan faa Haarene til at rejse sig paa et nor­malt Menneskes Hoved. Vi griber i Flæng en af disse Meldinger:

„Krinolinen er en Kendsgerning, Tournuren vil komme igen, Stofferne er Silke og atter Silke, Pocher, Gar­neringer, Flæser, „Kom mig ikke nær-Hatte og Knækparasoller. - Vidde, mere Vidde, endnu mere Vid­de”. ”

Herpaa følger en hidsig Offensiv fra vor Skyttegrav: „Kjolestoffer ik­ke til at opdrive!”

Overlegen Deffensiv fra Fjenden: „Gør intet til Sagen! Desto højere Priser! Netop Hensigten! Lad Pen­gene rulle.”

Offensiven: „Krinolinen paa tværs af Udviklingen! Krinoline-Damer kan ikke cykle til Kontor og Univer­sitet!”

Defensiven: „Well, der er Biler nok! Lad Pengene rulle!”

Offensiven: „Stemmerummene for smaa til Krinolinerne!”

Deffensiven: „Udmærket! Gør dem større! Vældig Reklame for Kri­nolinen!”

Offensiven: „ Kvinderne bliver til Grin i Kommunalraadene, paa Væl­germøder, i Rigsdagen!”

Deffensiven: „Udmærket, Lad dem holde sig derfra! Jo dummere de er, jo flere Krinoliner sælger vi!”

Offensiven: „Hvide Strømper og Korsbaandssko! Umulige til Gadebrug!”

Deffensiven: „Udmærket! Mere Forretning! Næste „Sæsonskrig”: Bærestole til Damerne! Lad Pengene rulle!”

Saaledes er Situationen paa vor Urskovfront, hvor de store Magasi­ner exercerer med Barbarkvinderne.

Vi ser dem allerede i Aanden komme ud af Skoven, vore stakkels, prisgivne Søstre, svajende, trippende, svansende - ombrusede af Silke og Tafferas, sønderrevet i Flæser, Gar­neringer, Volanter, som kun en Abe kan sønderrive de kostbare Stoffer, som falder i dens Hænder.

Vor Front holder med Lethed Stand mod denne Omvæltningshær, udrustet af d’Herrer Lund, Duer, Pasquin, og hvad de nu hedder dis­se Damemodernes „Generalissimusser”. Den skal nok vide at slynge alle disse Chiffons- og Silke- „Bomber” tilbage igen til Magasinernes Ammunitionsværksteder. Men vore stakkels Barbarsøstre!

Hvorledes komme dem til Und­sætning? Hvorledes forvandle dem fra værgeløse Udnytnings-Objekter, fra udmajede, farveskrigende Pape­gøjer til ædruelige, farvedæmpede, praktisk klædte, civiliserede Menne­sker, saaledes som Mændene blev det, da de fik deres Menneskerettig­heder? Hvorledes?            

I vor Vaande er vi nærved at øn­ske, at Generalissimusserne i deres Pengejagt, vil drive Halløjet saa vidt, at næste Dagsparole bliver „Ring i Næsen!”           

Saa var der da den Mulighed, at vi kunde faa et Tag i Ringen og frelse „Forsøgskaninerne” over paa vor Side, - forudsat da, at Næsen til den Tid endnu er ægte!

Stakkels Barbarsøstre! Vi længes efter at hjælpe Jer. Men Vejen gaar over d’Herrer Lunds, Duers og Pasquins Lig!”

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner