« Tilbage til søgeresultaterne
Docent, Dr. phil. Valfrid Palmgren Munch-Petersen
Tirsdag d. 4de April holdt Dr. phil. Valfrid Palmgren Munch-Petersen sin første Forelæsning over svensk Sprog og Litteratur ved Københavns Universitet. Doktoren, der som bekendt er svensk og saaledes ogsaa svensk Dr. phil., har som saadan ikke Retten til at docere ved vort Universitet, saaledes som enhver dansk, der har erhvervet den danske Doktorgrad. Denne Ret har Ministeriet nu imidlertid tildelt Dr. Palmgren Munch-Petersen, og det er som Følge deraf, at hun nu har begyndt sine Forelæsninger.
Det siger sig selv, at en Sprogdocent, der docerer sit eget Modersmaal, kan give sin Undervisning langt større Liv og Virkelighed end selv den dygtigste Sprogforsker, for hvem det er et fremmed Sprog. »Språket är«, som Docenten sagde i sit Foredrag, citerende Heidenstam, »vår andes stämma i världen« og ingen kan fuldstændig besjæles af et andet Folks Aand, ligesaa lidt, som man kan bytte Karakter med nogen anden.”
Dr. P. M.-P., der som bekendt siden 1911 har sit Hjem i Danmark (gift med Docent, Ingeniør John Munch-Petersen) er opfyldt af Ønsket om at bidrage til at udvikle og uddybe Sympathien og Forstaaelsen imellem Sverige og Danmark, disse to Broderfolk, der begge staar hendes Hjærte nær. Som Dr. P. M.-P. udtalte i sin Forelæsning, har hun ved at leve i Danmark faaet et tydeligt Indtryk af den Sans for den skønne svenske Natur, den Forstaaelse af den svenske Litteratur og den Sympa-
thi for det svenske Folk, som findes i Danmark. Men hun har paa den anden Side mange Gange oplevet Eksempler paa, hvilke Vanskeligheder Sproget volder Samkvemmet mellem svenske og danske, og det er disse Vanskeligheder, som Docenten inderlig ønsker at hjælpe til at fjerne.
At Dr. P. M.-P. vil faa Udbytte af sit Arbejde, derom spaar baade det store Antal Studerende, som mødte ved hendes første Forelæsning, og hendes egen videnskabelige og pædagogiske Fortid.
Dr. P. M.-P., Datter af Rektor Palmgren, der er født i Stockholm d. 3.-6.-1877, blev Student i l895, fil. cand. 1901, fil. lic. 1903 og fil Dr. 1905. Allerede i 1896 begyndte den unge Student at undervise ved Palmgrenska Samskolan, en Virksomhed, som hun fortsatte gennem 11 Aar indtil 1907, og efter at være bosat her i København, har Dr. P. M. P. fra 1914 undervist i svensk Sprog og Litteratur paa Statens Lærerhøjskole som Magister Ida Falbe-Hansens Afløser.
Men Docenten er ikke blot Videnskabsdyrker og Pædagog; hendes betydelige Personlighed har mange andre Sider. Indenfor Dansk Kvindesamfund er hendes Navn jo kendt som Medlem af Fæl-lesstyrelsen siden 1914, og formændene vil huske hendes ypperlige Foredrag om Ægteskabslov-givningen paa det offentlige Møde i Januar dette Aar. Hendes varme Interesse for denne Sag kunde ingen af Tilhørerne være i Tvivl om. Ogsaa i sit Hjemland har Dr. P. M.-P. deltaget i Arbejdet for Kvindesagen, saaledes som Medlem af Styrelsen for »Föreningen för Kvinnans politiska Rösträtt« i Stockholm 1910-1l.
Sociale Interesser har Dr. P. M.-P. bl. a. praktiseret som Stadsfuldmægtig, d. v. s. Borgerrepræsentant i Stockholm 1910-11, men navnlig ved sit Arbejde paa Bibliotheksvæsenets Omraade, hvor hendes Virksomhed for Børnebibliotheker har været banebrydende i Sverige. Hun har saaledes været Stifter af og Form. for »Föreningen for Stockholms barn- og ungdomsbiblio-thek«. Af den svenske Regering har Dr. P.M.-P. i 1907 været udsendt for at studere Bibliotheksordningen i Amerika, og i 1909 ovedrog den hende i Steden for at nedsætte en Kommission, at udarbejde et Forslag til Folkebiblotheksordningen i Sverige. Om Bibliothekssagen har hun skrevet: »Amerikanske Bibliotek og Bibliotekssträvanden” (1908), »Bibliotek og folkuppfostran« (1909) og desuden: »Om folkuppfostran« (1910).
Naar nu Dansk Kvindesamfund med Glæde maa se Dr. P. M.-P. indtage sin Plads paa Universitetets Lærestol, fordi vi deri maa se en Anerkendelse af Kvindens Dygtighed, som hun sikkert i saa fuldt Maal vil vide at hævde, saa er dog vor Glæde ikke ublandet, idet Dr. P. M.-P. har set sig nødsaget til samtidig at nedlægge sit Mandat som Medlem af Fællesstyrelsen. En kundskabsrig og impulsiv Kraft lunddrages derved vort Arbejde; men vi ved jo, at i Begrænsningen viser Mesteren sig. Dr. P, M,-P. er i Besiddelse af en stor Arbejdskraft, hvis Hemmelighed er Koncentrationsevnen, men det er ogsaa et stort Arbejde, hun har paataget sig, idet Forberedelsen til Forelæsningerne selvfølgelig tager langt mere Tid end disse selv. Og vi maa ikke glemme, at den nye Docent foruden sit Universitetsarbejde, har Kvindens største og ansvarsfuldeste, nemlig: Moderens og Husmoderens.
Den der forstaar tilfulde at forene disse forskelligartede Opgaver gør et godt Arbejde i Kvindesagens Tjeneste.
Naar Dansk Kvindesamfund nu herved bringer Dr. P. M.-P. en Tak for godt Samarbejde, er det i Haabet om, at der engang i Fremtiden maa kunne blive Lejlighed til en Fortsættelse heraf.
