« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinder paa Scenen,
Fredag den 24. Marts havde Olga Otts Stykke „Stridens Æble" naaet sin 25de Opførelse paa Dagmarteatret; hun har deri med megen Munterhed og Elskværdighed fremstillet de ægteskabelige Stridigheder mellem et Par overfladiske og nydelsessyge Forældre. Viser os, hvorledes de trods Skilsmisse aldeles ikke naar at forbedres, hverken hver for sig eller i Forholdet til hinanden, og hvorledes deres eneste Barn og Søn er den Uoverensstemmelsen mest gaar ud over, idet han bliver „Stridens Æble".
Forfatterinden har virkelig naaet at faa Lystspiltonen godt frem, trods de mange mbraliserende og belærende Ord; og med megen Sympathi følger man den unge friske Studines sunde Indflydelse paa den unge, slappe Mand, der ikke kan finde aandelige Trivselskaar hos de letsindige og egoistiske Forældre.
Det Unge Par spilledes rigtig smukt af Hr. Svend Melsing og en Debutantinde Frk. Hoff-Hansen. Om end ikke Rollen stillede hende nogen særlig Opgave, saa gav den hende dog Lejlighed til at vise en ganske naturlig Spillemaade, paa de alvorlige Steder virkede hun maaske nok lidt dilletantagtig-de muntre Scener lykkedes bedst, men det kan jo heller ikke have faldet vanskeligt, da hun udenfor Scenen selv er en glad, ung Student. Den unge Mands Moder, en forfængelig og pjanket Modedame blev ypperligt og kvikt spillet af Agnes Rehni med mange morsomme Varianter paa hendes Had og Arrigskab. Denne unge intelligente Skuespillerinde har allerede vist mange Prøver paa sin Duelighed i forskellige Retninger; hun skyer hverken det alvorlige eller morsomme og vil sikkert være Teatret en god Støtte i Fremtiden.
Studinens Fader, den gode og kloge Professor Gorm, der siger saa mange Sandheder, udførtes af Direktør Hofmann med hans sædvanlige Soliditet og Hyggelighed, og blandt de andre Herrer naaede især Ahnfeldt-Rønne at gøre sig gældende i en ganske lille Rolle, som en Skomager, der præsenterer en Regning. Denne Skuespiller forstaar sandelig at variere sine Masker og Indfald, om end derved hans Roller kan faa en mere fremtrædende Plads, end Forfatteren har tilsigtet. Ligeledes blev de tre Husbestyrerinder, henholdsvis hos den fraskilte Fru Falck. Prof. Gorm og Grosserer Falk, fortræffeligt fremstillet af Fruerne Hofmann, Emma Wiehe og Orlamundt. Yderst forskellige, men hver for sig et sandfærdigt Skilt for deres Herskabers Kvalitet. Den sunde Fornuft i Forening med de mange virkelig moralsk-belærende Bemærkninger i Stykket faldt øjensynligt i god Jord hos Publikum, thi imod Sædvane forblev Tilskuerne roligt paa deres Pladser til Tæppet var gaaet ned og klappede livligt et Hensyn til Skuespillerne og Forfatteren man som oftest ikke giver sig Tid til at vise.
Til Slut maa vi have Lov at paatale den Uskik, der benyttes ved dette Teater, at Hovedpersonerne viser sig igen for hvert Akt for oprullet Tæppe, skønt der ikke ved denne Forestilling efter endt Akt blev klappet saa stærkt, at det var nødvendigt.
