« Tilbage til søgeresultaterne
En Foregangskvinde 50 Aar, f. 18. Maj 1866
Der er intet, der i en Landsdel saa ubetinget gavner Forstaaelsen af Kvindesagens Berettigelse, som hvis man paa Egnen har en Kvinde, hvem alle maa indrømme, fylder sin Plads i Samfundet lige-saagodt som en endog ualmindelig dygtig Mand.
Østlaalland har været saa heldig at have en saadan Kvinde i Laura Møller, Dampmøller, Sakskøbing.
Som de fleste ubemidlede unge Piger saa Laura Møller ingen anden Levevej eller Udvej end det
huslige Arbejde, indtil en svag Arm gjorde Ende paa dette.
Hun fik Plads ved en Frø- og Blomsterhandel i Kolding, denne Plads havde den Fordel frem for det huslige Arbejde, at hun kunde beregne sin Fritid, som hun anvendte til at lære Bogholderi. Saadan gik et Par Aar, da fik hun Pladsen som Bogholder hos Grosserer Krøldrup (fransk-dansk Vinkompagni) Kolding.
Et lejet Værelse, opvarte sig selv, paa Kontoret Kl. 8 og saa en ubegrænset Arbejdsdag. Saadan gik fire trange Ungdomsaar.
Da fik hun efter Bladene Pladsen som Bogholder hos Dampmøller Blichfeldt, der havde forpagtet Sakskøbing Dampmølle af Lehnsbaron Chr. Rosenørn-Lehn, Orebygaard.
Hidtil havde denne tapre unge Pige ligesom maattet fravriste en streng Skæbne ethvert Resultat. Fra nu af var dog Lykken med hende. Hun blev optaget i et lyst og lykkeligt Hjem og fik en ridderlig og forstaaende Principal.
Hun var tilsyneladende ubetydelig og i hvert Fald yderst beskeden og tilbageholdende, den unge pligtopfyldende Bogholder, men snart opdagedes det, at naar det gjaldt Forretning, var hun noget andet og mere.
Da Dampmøller Blichfeldt 3 Aar efter afstod Møllen, og den nye Forpagter 10 Uger efter sin Ankomst blev syg, blev Pladsen som Bestyrer af Dampmøllen med Bageri og de 20 Tdr. Ld. Agerbrug tilbudt Laura Møller af Lehnsbaronen.
Større Tillid er maaske aldrig vist en beskeden ung Kvinde. Men var hun beskeden, saa var hun tillige noget andet og mere, det mærkede Baronen, da Laura Møller, for at kunne drive Forretningen tilfredsstillende, udover Løn og Tantieme, ønskede Prokura med Ret til at skrive Veksler m. m.
Det kunde Baronen ikke uden videre gaa med til, men gennem Bladene bekendtgjorde han, at hun havde Fuldmagt til at drive Møllen, og privat fik hun altid de nødvendige rede Penge hos ham selv.
Efter 4 Aars Bestyrertid døde Lehnsbaronen, og Møllen ønskedes solgt.
Enkebaronesse Benedikte Rosenørn-Lehn tilbød da at laane Laura Møller den nødvendige Kapital, saa hun kunde købe Møllen med tilhørende Landbrug, atter en sjælden Tillidsfuldhed.
I 1909 købtes yderligere en Nabogaard paa 45 Tdr. Land.
Laura Møller har modtaget Valg til Hjælpekasse og Menighedsraad. Som Medlem af dette sidste skyldtes det hende, at den eneste kvindelige Valgmand til Valget til det kirkel. Udvalg i 1904 kom fra denne Egn.