« Tilbage til søgeresultaterne
Vore Hjem
Forfatteren af et Smaaskrift med ovenstaaende Titel, Thora Knudsen, har gennem flere Aar med megen Energi slaaet til Lyd i Skrift og Tale rundt om i Landet for, at Kvinderne over deres Erhvervs- og Samfundsinteresser ikke bør glemme deres Pligter indadtil i Hjemmene. Vi føler os overbevist om, at det ikke er Thora Knudsens Hensigt med dette Skrift at reagere mod Kvindebevægelsen, hvad hun ogsaa selv understreger - det vilde jo ogsaa daarlig stemme med den mangesidige Virksomhed hun gennem en Aarrække har udfoldet udadtil i Samfundet baade som Borgerrepræsentant og Styrelsesmedlem i en Række af sociale Virksomheder og kvindesaglige Foreninger - men det, som har lagt Ordet paa hendes Læber i denne Sag og trykket hende Pennen i Haanden for at bringe de 15 Siders Indhold ud til en endnu større Kreds, end den hun fik i Tale ved sine Møder, er en - vi kan gerne kalde det hellig - Overbevisning om, at nu eller aldrig maa det siges Kvinderne, at »Husets og Hjemmets Gerning er et Fag, som skal læres ligesom alle andre Fag.«
Maaske er det os, som ikke hænger den huslige Fagkundskabs Krans højt nok, men vi maa tilstaa, at det forekommer os, at disse manende Ord havde været bedre paa deres Plads for en Snes Aar siden end i det nuværende Øjeblik. Den Gang gik det med Husholdningsundervisningen paa bedste Beskub; hvor der tilfældig var en kyndig og samvittighedsfuld Husmoder var der i Reglen ogsaa et godt Lærested for Døtrene og det kvindelige Tyende, men Forholdet var dog som oftest det i velhavende Hjem, at Frøkenen kun »gik i Huset«, som man kaldte det, d.v.s. tørrede Støvet af, bagte Smaakager og lavede Dessert, maaske ogsaa en og anden Salat, skænkede The og Kaffe og vaskede Thetøj af: men lære at vaske et Gulv, skure et Køkkenbord, koge en Grød og stege en Steg, for ikke at tale om sætte sig ind i Fødemidlernes Næringsindhold, og føre et ordentlig Husholdningsregnskab, det var det ukendte Land for den vordende, Husmoder den Gang, det lærtes ikke eller overlodes til Tjenestepigen. Da var det Kvindebevægelsen samtidig med, at den rejste Kravet om Kvindens Rettigheder og Dygtiggørelse udadtil, ogsaa paakaldte Offentlighedens Støtte og Samfundets Interesse for, at Husholdningsundervisningen baade teoretisk og praktisk blev sat i System.
De samme Fremskridtskvinder, som krævede kommunal og politisk Ligestilling med Mændene, indgik med Andragender om Skolekøkkenundervisning, Statsseminarier for Skolekøkkenlærerinder, Støtte til private Husholdningsskoler og til Seminarier for Husholdningslærerinder, ja en Kvinde havde Mod og Fremsyn nok til at forlange, at der blev oprettet en Husholdningsskole ved Landbohøjskolen som Mønsterskole for de private Husholdningsskoler, for at Husholdningsundervisning for Kvinder skulde komme til at hvile paa et lige saa videnskabeligt Grundlag som Landbrugsundervisningen for Mænd. Dette lykkedes ikke den Gang, det var endnu for meget Fremtidsmusik, men samme Kvinde satte saa al sin Energi ind paa i den Skole, hun selv oprettede, at realisere sine Idéer om den rationelle, delvis videnskabelige Husholdningsundervisning. Og samtidig gik andre huslig interesserede Kvinder i Gang med lignende Skoler med dertil knyttet Lærerindeuddannelse.
Dansk Kvindesamfunds Vandrekursus for ubemidlede Husmødre spredte Husholdningsundervisningen ud i videre Kredse Landet over, kommunale Kursus oprettedes i de større Byer, og Skolekøkkenundervisningen vandt videre og videre frem; ja, D. K. indgav oven i Købet Andragende om, at denne Undervisning saa vel som Haandarbejdsundervisningen i Folkeskolen maatte udstrækkes til Drengene med.
Thora Knudsen maa undskylde, at vi anfører alt dette, som hun naturligvis ved lige saa god Besked om som vi, men hun forholder i sit Skrift de mindre indviede Læsere denne sin Viden; de maa
absolut faa det Indtryk, at Interessen for den huslige Gerning har ligget brak her i Landet, mens Kvindebevægelsen kun brød sig om den nye Sæd. Sandheden er imidlertid den, at aldrig har Kvindernes huslige Interesser sat saa dybe Spor i deres Uddannelse som i denne Kvindevalgrettens Tid; aldrig har Husholdningsskolerne floreret i et Antal som nu, hvor en skiftende Strøm af Danmarks giftefærdige Kvindeungdom drager ind og ud af deres Porte.
Ja, - det er tilmed meget almindeligt nu for Tiden, at de unge kvindelige Studenter efter endt Eksamen tager Uddannelse paa en Husholdningsskole, hvor de forinden teoretisk og praktisk Mad-lavning og Regnskabsføring ogsaa lærer at skrubbe, skure, vaske og bage, og yderst faa velhavende unge Piger gaar ind i Ægteskab uden at have underkastet sig mindst et halvt Aars Undervisning i Husmoderens forskellige Arbejde.
Vi tror altsaa ikke, der er saa megen Grund til Fru Knudsens Raaben »Vagt i Gevær«, som hun selv aabenbart mener. Den Vej, hun peger paa, er vi allerede et godt Stykke fremme ad. Derimod indrømmer vi, at der burde aabnes Udvej for, at enhver vordende Moder kunde faa en rationel Undervisning i Barnepleje, inden hun traadte ind i Ægteskab, men en saadan Undervisning kan efter vor Mening kun gives fyldestgørende paa Steder, hvor man har det levende Materiale af Smaabørn. Hvad Værnepligt i husmoderlig Kundskab angaar, har D. K. jo en Tid beskæftiget sig med den Tanke, men er vist begyndt at se lidt skeptisk paa den. Den militære Kasernering af unge Mænd har jo udvist mange Skyggesider for disse, som vi nødig vil se gaa igen i en Kasernering af unge Piger fra højst forskellige Hjem.
Det forekommer os ogsaa, at Fru Knudsen vel meget ser Betingelserne for det gode Hjem i Husmoderens huslige Dygtighed; vi vil paastaa at have set Hjem, som til Trods for Husmoderens huslige Sagkundskab, manglede ganske den Hygge og det sjælelige Samspil mellem Ægtefællerne og mellem Forældre og Børn, som skaber Hjemmets Aand, men vi mindes andre Hjem, hvor Hustruen havde sit Erhverv udenfor og overlod Husholdning til en faglig uddannet Medhjælp, og hvor der dog herskede den hjemligste Tone og førtes det smukkeste Samliv.
Vi giver Fru Knudsen af Hjertet Ret i, at »fra Hjemmet udgaar alt Liv, det Liv, som Samfundet be-staar af« - men Hjemmets Central, det er ikke Køkkenet, som i Udviklingens Medfør vil spille en mere og mere forsvindende Rolle. Centralen, det er Dagligstuen, hvor Familiens Medlemmer samles i Hviletimerne efter Arbejdet og veksler Ord og Tanker. Den Hustru, som ikke formaar at gøre Fyldest her, er ikke i bedste Forstand en Hjemmets Kvinde, om hun saa kan ti Kogebøger udenad og har aftjent sin huslige Værnepligt med Ug alle Grader igennem.
