« Tilbage til søgeresultaterne

Det radikale Venstres Arbejdsprogram

« Se emneord

Det har været os en stor Til­fredsstillelse at se, at Det radikale Venstre i sit endelige Arbejdspro­gram har gentaget sine Løfter til Kvinderne fra dets foreløbige Ar­bejdsprogram: Lighed mellem Ægtefæller saa vel i Forholdet til Børnene som i Henseende til Formuesforholdet. Samme Løn for samme Arbejde og samme Adgang til Embeder og Stillinger under Stat og Kommune og under lige Vilkaar med Mænd. Ogsaa samme Adgang til Seminarieundervisning som Mænd lover Program­met os.

Ja, Loven er ærlig, men –

Vi lyser stadig efter en Protest fra de radikale Kvinder mod de nye, men dog saa forældede Skel i den lige vedtagne Lov om Ret­tens Pleje. Hvorledes kan disse bringes i Overensstemmelse med Programmets Løfte til Kvinderne om samme Adgang til Embeder og Stillinger? Vi venter os efter det radikale Venstres Landsmøde sikkert at faa Partiets Støtte, naar vi beder om, at Ordet »Mand« i Loven maa blive ombyttet med et mere tidssvarende Udtryk.

Sluttelig skal vi blot som et af Partiets Programpunkter under social Forsorg nævne: En forsvar­lig Mødreforsikring gennemføres ved Tillæg til Sygekasseloven.

Ved ”Mødreforsikring« plejer man ellers at forstaa en Forsikring, som giver den forsikrede Kvinde Ret til en aarlig Hjælp af det offentlige til hvert Barn, men da det radikale Parti tænker sig Mødreforsikringen gennemført som et Tillæg til Sygekasseloven, maa der vel her tænkes paa den Barselforsikring, som ved Sygekas­selovens Revision i 1915 paa An­modning af D. K. blev knyttet til den almindelige Sygeforsikring. Da Lovgiverne imidlertid ikke den­gang vilde give Barselkvinden, som D. K. bad om mindst 2 Kr. om Dagen i 10 Dage efter Nedkom­sten, men kun tilstod hende mindst l Kr. daglig, tør vi maaske tro, at det er det radikale Partis Hensigt nu at ville virke for den Mindsteydelse af 2 Kr., D. K. i sin Tid kræ­vede.

« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner