« Tilbage til søgeresultaterne
AARHUS
I Anledning af D. K.s Fællesmøde d. 15., 16. og 17. Juni 1916.
Det er ikke uden Føje, at Aarhus, hvor D. K. i Aar holder sit aarlige Fællesmøde, almindelig kaldes Jyllands Hovedstad. Paa Grund af sin udmærkede Havn, sin centrale Beliggenhed som et Knudepunkt for jyske Jernbanelinier og sin deraf følgende Handels- og Fabriksvirksomhed har Byen i de sidste 50 Aar mere end tredoblet sit Indbyggerantal.
Som det oprindelige Navn „Avros" (Aamunding) tyder paa, kan Aarhus føre sin Tilblivelse tilbage til vort Fædrelands Oldtid. Paa gamle karakteristiske Bygninger, der fører Tanken tilbage til tidligere Tiders Liv og Færden, er Aarhus dog ikke rig. De fleste saadanne Bygninger har maattet vige for nyere Tiders Krav - eller paa Grund af manglende Sans for, hvad der fortjente at bevares, uden at man tør sige, at det nye, der er sat i Stedet, altid kan opveje det svundne med Hensyn til Smag eller karakteristisk Bygningsmaade. Som et Minde om tidligere Tiders Byggeskik og som et Vidnesbyrd om Byens Betydning i Middelalderen knejser dog den ærværdige Domkirke, grundlagt i Slutningen af det 12te Aarhundrede af Biskop Peder Vagnsen. Som dens Taarn er Synligt i hele Byens Omegn, saaledes imponerer dens Indre ved sin Storhed og Simpelhed. Domkirken vil altid høre med til det Billede af Byen, der uvilkaarlig danner sig i Bevidstheden, ligesom Indtrykket af den skønne Omegn nødvendig hører med i Helhedsbilledet af Aarhus. Blandt de smukke Skove, som strækker sig langs Bugten baade Nord og Syd for Byen, skal her særlig fremhæves Marselisborg Skovene med deres Fortsættelse langs den sydlige Del af Bugten, kendte for deres rige Afveksling paa naturskønne Steder, blandt hvilke det saakaldte „Ørnereden" hører til de ejendommeligste.
Den herværende Kreds af D. K. stiftedes i Oktober 1886 efter et Foredrag af daværende Overretssagfører Svend Høgsbro.
Stifterne, som tillige udgjorde den foreløbige Styrelse, var Billedhuggerinde Diedrichsen, nuværende Skoleinspektrice Eline Hansen, Christine Høeg-Christensen, Gymnastiklærerinde Philipsen og Overdriftsinspektør Müller. I 1887 valgtes Anna Laursen ind i Styrelsen, hvis Formandsplads hun
beholdt i 22 Aar. Anna Laursen havde ved sine Forbindelser og sin hele ejendommelige Personlighed udmærkede Betingelser for at skaffe Foreningen Tilgang og Respekt, da Kvindesagen var alt andet end populær. Kredsen arbejdede i en Aarrække for Kvindesagen gennem oplysende Møder og Foredrag og ganske særlig gennem forskellige praktiske Opgaver.
Blandt disse kan nævnes et energisk Arbejde for en Reform af den daværende Kvindedragt gennem offentlige Møder og ved Udgivelsen af et lille Skrift om „Sundheden og Klædedragten".
I Aarene 1887-91 opretholdt Kredsen en Aftenskole for ubemidlede unge Kvinder. Undervisningen besørgedes gratis af Lærerinder fra Byens Skoler, og Skolen havde en ikke ringe Tilgang af Elever og har sikkert været medvirkende til, at Kvinder senere fik Adgang til den af Kommunen oprettede Aftenskole.
I Marts 1891 oprettedes et Fæstekontor. Man fulgte her Københavnskredsens Eksempel, ligesom Aarsagen til Kontorets Oprettelse var den samme som i København, nemlig den uheldige Virkning af de mange private Fæstekontorer, der ofte handlede samvittighedsløst overfor de pladssøgende unge Piger. - Da Loven om Fæstevirksomhed samme Aar vedtoges, blev det nu autoriserede Fæstekontor af Kommunen givet til den tidligere Bestyrer Mathilde Hansen, efter hvis Død det overgik til hendes dygtige Medarbejder Helene Bruun. Begge Bestyrere vedblev kontraktsmæssig at staa i Forbindelse med Kredsen. Kontoret bærer stadig Dansk Kvindesamfunds Navn og arbejder ud fra humane Principper. Det har under Helene Bruuns Ledelse udviklet sig til en Virksomhed, der er kendt Landet over. Endelig oprettede Aarhuskredsen i November 1896 en Læseforening for Kvinder, der i Aarenes Løb nærmest udviklede sig til en Slags Klub, hvor mange enlige Kvinder fandt et hyggeligt Samlingssted. Da Medlemsantallet imidlertid tog af, og Kredsen ikke kunde bære Udgifterne til Læseforeningen, maatte man om end med Beklagelse nedlægge den, efter at den. havde bestaaet i 16 Aar.
I April 1911 trak Anna Laursen sig tilbage fra Styrelsen paa Grund af svækket Helbred. Siden den Tid har Kommunelærerinde Kath. Bjerre, som i en Aarrække havde været Medlem af Kredsstyrelsen, været Aarhuskredsens Formand.
I denne Periode har Kredsens Arbejde indtil Sommeren 1915 i særlig Grad været præget af Bestræbelsen for at bidrage sit til, at Valgret for Kvinder maatte blive mere end en fjern Fremtidsdrøm, og vi har i disse Aar haft meget Udbytte af Samarbejdet med den nu opløste Aarhus Kvindevalgretsforening.
Vort Arbejde i den sidste Vinter har været en Fortsættelse af tidligere Aars Oplysningsarbejde og en Forberedelse til det Fællesmøde, som vi imødeser med Haab om, at det skal blive frugtbringende og berigende for Kredsens fremtidige Virksomhed.
Aarhus i Maj 1916.
