« Tilbage til søgeresultaterne
Jane Addams
Præsident for Kvindernes internationale Kongres i Haag 1915.
Jane Addams er født i Cedarville i den nord-amerikanske Stat Illinois.
Allerede som Skolepige bestemte hun sig til at studere Medicin og „leve blandt de fattige".
Hun begyndte ogsaa at studere, men Planen: at blive Læge, maatte hun opgive paa Grund af svagt Helbred. - Et Spand af otte lange Aar fulgte, inden hun fandt sit Arbejdsfelt. - Det var en Prøvelsens Tid for hende - for største Delen optaget af Rejser i Europa.
Omend Jane Addams nød af Kunstskattene i Europas Kulturcentra, saa tiltrak de lysende Storbyers Fattigkvarterer og de, som levede i dem paa Livets Skyggeside, hende dog langt stærkere.
Det Syn, hun, fra Taget af en Omnibus, saa en Nat i Londons „East End", viste hende i et Lyn-
glimt Fattigdommen i hele dens stygge, nøgne Virkelighed. - Det var en Lørdag Nat, og de Madvarer, som ikke kunde holde sig til Mandag, blev, som sædvanligt, solgte ved Auktion fra en Vogn.
Synet af disse Hundreder af knoklede og udmagrede Hænder, som med Hungerens Lyst strakte sig ud efter de udbudte Varer, forfulgte hende siden i Aarevis. Et blev klart for hende under hendes Rejse: Hendes Liv, hvorledes det end vilde forme sig, skulde henleves i det virkelige Livs Tjeneste. Hun vidste nu, at hun ikke kunde lade sig nøje med at leve i en „intellektuel eller etisk Genspejling deraf".
Det blev „Settlements-Ideen", som hos Jane Addams udløste Viljen til at virkeliggøre Drømmen om: „At leve blandt de fattige".
Sammen med Miss Starr, en Ven fra Skoletiden, slog hun sig ned i et stort, gammeldags Hus i Chicagos mest befolkede Kvarter. Det gamle Hus, som hed „Hull House", fik Lov at beholde sit Navn, og dette er nu kendt langt ud over Landets Grænser, og Jane Addams Settlement er bleven et Valfartssted for rejsende Samfunds-interesserede.
Hull House ligger omgivet af Bydele, hvor de fattigste og mest uoplyste Emigranter har slaaet sig ned. Grækere, Italienere, russiske Jøder og Bøhmere hober sig sammen her, hvert Folk i sin Koloni. Blandt disse fattigste af Indvandrere findes ogsaa Tyskere og Irlændere, men ingen Skandinaver. Da Jane Addams begyndte sin Virksomhed i disse fattigste Kvarterer, var Forholdene frygtelige.
„Udsvednings-Systemet" florerede uhindret. Ingen Kælder, ingen Stald var saa ussel, at man ikke havde indrettet et Værksted her. Ikke blot i Hjemmene, men ogsaa paa Gaderne herskede den største Urenlighed. En urimelig høj Dødelighedsprocent blandt spæde Børn belyste de daarlige sanitære Forhold.
Betegnende for den rent praktiske Side af Jane Addams vidunderlige Virksomhed er den Udrensning i sanitær Henseende, som hun satte i Gang. Efter 3 Aars forgæves Kamp med Myndighederne, efter tilsidst at have indgivet Tilbud om at overtage Renholdelsesarbejdet, blev hun endelig udnævnt til Inspektør for Gaderenholdelsen. Hele Settlementet med de mange Medarbejdere, som hun da allerede havde vundet, og den organiserede Kvindeforening stod bag hende. For den nye Inspektør blev det ikke Vellevnet. - Det betød at staa op Kl. 6 om Morgenen for at følge efter Skraldevognene og se efter, at Indholdet ikke blev kastet ud igen og blev liggende paa Gaderne, og det var at ligge i Klammeri med uordentlige Husværter og uordentlige Lejere. Betegnende for Forholdenes Natur er, at man paa et Sted traf paa en Stenlægning under et Affaldslag paa 18 Tm.! Men efter 3 Aars Anstrengelser sank Dødelighedsprocenten, og Distriktet kom til at staa som Nr. 7 i Stedet for før som Nr. 3 paa Chicagos Dødstabeller. Men hvorledes maale Resultaterne af Jane Addams Arbejde for at forbedre ogsaa den aandelige Atmosfære blandt dem, som hun skænker sit Liv og sine Kræfter! Her kan kun antydes nogle Træk af den Hjælp, som ogsaa i saa Henseende er udgaaet fra Hull House. Et Folkekøkken anlagde hun i Forbindelse med Kafé og Mødesal, som senere med Held optog Kampen med „Snaskerne" og voksede op til et socialt Centrum for Foreninger fra forskellige Dele af Byen. En Drengeklub dannedes; den beslaglægger nu sin egen 5 Etagers Bygning med Værksteder, Studere- og Hvilerum. Der findes endogsaa et „Børnehus" med sine Vugger, sine Lege- og Arbejdsstuer. Der findes et Hjem for Arbejdersker; det hviler paa Andelstankens Grundlag og optager en hel 5 Etagers Bygning. Det svarer sig fortræffeligt.
Mange er de Initiativer til Undersøgelser vedrørende industrielt Børnearbejde, Boligforhold m. m., som er udgaaet fra Hull House.
Og ved Siden af al denne Virksomhed har Jane Addams endogsaa arbejdet paa at imødekomme den Underholdningstrang hos sine Myndlinge, som er og maa være stærkt tilstede hos dem, hvis daglige Arbejde bærer lidet eller intet af Interesse og Afveksling i sig. Hull House byder paa Koncerter, Kunstudstillinger og Foredrag samt Kursus i forskellige Færdigheder, ja, der findes endogsaa et Teater, hvor Grækere med national Stolthed opfører Sofokles’ Værker, medens Russere og Polakker forfrisker sig med revolutionære Drama paa deres eget Sprog - hvor baade Shakespeare og Ibsen spilles. De optrædende er Medlemmer af en for dette Formaal dannet Klub. Der findes ogsaa Danseklubber. Man har oprettet disse sidste navnlig for at modvirke de offentlige Danselokaler med deres farlige Tillokkelser, og de fortjener det gode Omdømme, de nyder.
Det af Jane Addams grundlagte Settlement omfatter, efter en i 1911 udgiven Skildring, ikke mindre end 13 forskellige Bygninger, som Tid efter anden er skænket af forskellige Velgørere. 9000 Personer samles ugentlig i disse Lokaler. Gennem Jane Addams Arbejdsværelse i Hull House løber en evig rindende Strøm af Mennesker, som hun hjælper, støtter og raader. Alle sine Kræfter, hele sit Liv sætter hun ind i Arbejdet for andre. „At bære Skjoldet til Værn for denne Verdens smaa" var hendes Barndomsdrøm. Faa er de, der, som hun, har været tro mod sine bedste Drømme.
Da der i Foraaret 1915 kom Bud fra det blødende Europa med Bøn til Jane Addams om med sin personlige Deltagelse som Præsident at støtte det dristige Foretagende: en international Kvindekongres midt under den for-sig-gaaende Krig, svarede hun omgaaende telegrafisk: „Jeg kommer med 15 Medlemmer af Kvindernes Fredsparti."
I Jane Addams Personlighed finder man ingen ængstelig Omsorg for hendes egen Prestige. Hun, som man har kaldt „Amerikas største Borger", tøvede ikke et Øjeblik med at gøre sig solidarisk med et Foretagende, hvis Fremgang syntes uvis, men hvis Motiv var, hvad Fredsvenner kalder, det ene nødvendige: at virke for Enighed og Samhørighed under Ødelæggelsens højeste Nød.
Det er i den rene Lysglans, der omgiver Jane Addams´ af Godhed straalende Personlighed, at Deltagerne i Kvindernes internationale Kongres i Haag mindes denne Kongres. Denne Fredstankens korte men uforgængelige store Triumf under Verdenskrigens Rædsel.
Efter „Fred".
Udgivet af den svenske Sektion af den internationale Kvindekomité for varig Fred.
