« Tilbage til søgeresultaterne
Vore Hjem
Den 2den Juni modtog jeg Kvinden og Samfundet med Kritik af mit Foredrag „Vore Hjem". Den 3die bad jeg Redaktøren, Fru Lemche, om Plads til Svar i det først udkommende Nr. Med Forbavselse erfarede jeg, at Stoffet allerede var tilrettelagt - der var ingen Plads.
Kbhvn. 3-6-1916.
Thora Knudsen.
D. 1ste Juni var „Kvinden og Samfundet" D. K.s Medlemmer i Hænde. Den 3. Juni ringede Fru Knudsen mig op i Telefonen og spurgte, om hun kunde faa et Svar paa vor Artikel „Vore Hjem" optaget i næste Nummer af „Kvinden og Samfundet".
Jeg maatte med Beklagelse sige, at i Anledning af det forestaaende Fællesmøde, paa hvilket „Kvinden og Samfundet”s næste Nummer skal foreligge, og i Anledning af de mange Helligdage var Bladet allerede saa vidt fremme, at nyt Stof ikke kunde optages, men jeg erklærede mig villig til at give Plads for en kort Meddelelse fra Fru Knudsen om, at hendes Svar vilde komme i Nummeret for 30. Juni.
Dette Tilbud vilde Fru Knudsen først overveje og sendte mig derefter som Resultat af sine Overvejelser ovenstaaende.
Gyrithe Lemche.