« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesmødet 1916
Fællesmødet er den store aarlig tilbagevendende Begivenhed i D. K,s Virksomhed; det er Bakketoppen, hvorfra vi ser tilbage over det forløbne Arbejdsaar og udkaster Planer for det nye.
Tilbageblikket bød i Aar, sandt at sige, ikke paa noget imponerende Skue. ikke en Sejr var der at melde om, som D. K. direkte kunde tilskrive sig Æren af. Fremgangen i Kredsantal har heller ikke været saa stor, som man kunde have ventet, selv om den rigelig opvejer, hvad der er mistet af Kredse paa Grund af den udbredte Misforstaaelse, at Kvindevalgrettens Opnaaelse overflødiggør et fortsat Arbejde for Kvindesagen. Endelig synes Udvalgenes Arbejdsresultater ogsaa lidt magre, -man faar det Indtryk, at Valgrettens Udsættelse har lammet Initiativet hos Fællesstyrelsens Medlemmer og bragt i Glemme, hvor meget der dog tidligere har ladet sig udrette uden direkte Indflydelse.
Men var Tilbageblikket ikke fuldt tilfredsstillende, saa aabnede Fællesmødets Beslutninger til Gengæld Muligheder for et Arbejde i det kommende Aar, som vil beslaglægge alle Fællesstyrelsens Kræfter, selv om Grundlovens Ikrafttræden skulde blive udskudt et Aar endnu.
Børneudvalget maa nu, efter at Fællesmødet har givet sin Tilladelse til, at Loven om Tilsyn med Plejebørn kræves revideret, sætte fuld Kraft ind paa at vinde Tilslutning til dette Krav ogsaa udenfor Dansk Kvindesamfund hos Foreninger, hvem Børnenes Vel ligger paa Hjerte. Naar Kravet rejses fra flere Sider, er der mere Udsigt til, at det vil blive imødekommet.
Udvalget angaaende Kvinders Adgang til Embeder, Stillinger og Hverv, vil i det kommende Aar faa fuldt op at gøre. Fællesmødets Resolution om Kvinders Optagelse i Prisreguleringskommissionerne vil kræve hurtig og energisk Handlen; dernæst vil det komme til at paahvile Udvalget at sørge for, at Udtrykkene i Loven om Rettens Pleje ændres saaledes, at alle Embeder og Hverv indenfor vort Retsvæsen bliver aabnet for Kvinder ligesom for Mænd. Spørgsmaalet om Kvinders Adgang til Præsteembeder trænger sig ogsaa paa nu, efter at vi har faaet den første kvindelige teologiske Kandidat, og det er at vente, at Udvalget vil foretage ekstraordinære Skridt for at paakalde Offentlighedens Opmærksomhed for denne Sag.
Endelig vil Fællesmødets Resolution om, at vigtige Kirke- og Skolespørgsmaal ikke maa finde deres Afgørelse, før Kvinderne bliver medbestemmende, kræve stor Aarvaagenhed fra Forretningsudvalgets Side. Ethvert Forsøg paa, en tempovis Løsning af disse Spørgsmaal, forinden den nye Grundlov træder i Kraft, bør mødes med en alvorlig Protest, men paa den anden Side maa Forretningsudvalget ogsaa formaa at skelne mellem en midlertidig Foranstaltning, fremtvungen af Omstændighederne, og et virkeligt Forsøg paa at indføre blivende Reformer. Fremfor alt maa Forretningsudvalget vende det døve Øre til, naar Kvindernes Indskriden paakaldes til Fordel for et bestemt kirkepolitisk Synspunkt; thi D. K.s Aarhusresolution om Kirke- og Skolespørgsmaal tog større Sigte end at tjene som Stoppeklods til Brug for det ene eller det andet Parti i et belejligt Øjeblik.
Ogsaa Spørgsmaalet om Lige Løn for samme Arbejde, der blev saa interessant belyst i cand polit.
Helge Smiths Foredrag paa Fællesmødet, vil i det kommende Arbejdsaar lægge stærkt Beslag paa D. K.s Opmærksomhed, og det er at haabe, at det Udvalg, som igen vil blive nedsat angaaende dette Spørgsmaal, paa næste Fællesmøde vil kunne afgive en Beretning om energiske Bestæbelser for at trænge ind i dette Spørgsmaals mange Forgreninger.
Fællesstyrelsen har jo ved dette Fællesmøde faaet en usædvanlig Tilgang af nye Medlemmer; maatte Virkningerne af denne Fornyelse lægge sig for Dagen i de Udvalgsberetninger, hvormed Fællesstyrelsens Medlemmer til næste Aar skal kvittere for den Tillid, Sommermødet i 1916 ved Valgene har vist dem. Vi kan nemlig paa ingen Maade give „En Delegeret” Ret, naar hun i sidste Nr. af "Kv. og Sf.” foreslaar at stryge Beretningerne af Fællesmødets Dagsorden som kedelige og overflødige. Det passer for det første ikke, naar samme delegerede skriver, at Beretningerne og Regnskabet tidligere har været trykte i Bladet, dette gælder kun Regnskabet. Det har ganske vist ved et Par foregaaende Fællesmøder været forsøgt at udsende Beretningerne i Særtryk før Mødet for at spare Tid, men det viste sig snart, at Møderne tabte derved. Dersom der gennem Beretningerne lyder Sejrstoner, bør de ikke ties ned paa Mødet, men forkyndes højlydt i Pressens Nærværelse; dersom Beretningerne melder om Nederlag eller synes indholdsfattige, da bør Fællesmødets Tillidsmænd have Lejlighed til at give deres Misfornøjelse Luft og mane Fællesstyrelsens Medlemmer til større Anstrengelser, thi Fællesstyrelsens Medlemmer er - det kan ikke siges for tidt - Fællesmødets Tjenere, som staar Mødet til Regnskab for, hvorledes de har udført det Arbejde, som er dem paalagt, og Beretningerne er Fællesstyrelsens Regnskabsaflæggelse. Det vilde røbe en rent ud forfærdende Ligegyldighed fra Tillidsmændenes Side, om de virkelig krævede Beretningerne strøgne af Dagsordenen, saaledes som foreslaaet af „En Delegeret". Ogsaa vi finder det parodisk at omdele Planer til Udflugter blandt Tillidsmændene; Arbejdstiden er altfor kort til, at Interessen bør spredes. Udover den sædvanlige Udflugt til Friluftsmødet og de med Fællesmødet forbundne Festligheder, Modtagelse, Fællesspisning o. 1. bør al Opmærksomhed i de tre Dage være helliget Arbejdet. Aarhuskredsen viste sin Forstaaelse heraf ved at henlægge saavel Modtagelsen i Teatret, Gudstjenesten i Domkirken og Højtideligheden ved Mathilde Fibigers Grav til den tidlige Morgenstund, og de delegerede, der saa Filmen fra 5. Juni 1915, ofrede af deres knapt tilmaalte Middagshvile og ikke af deres Arbejdstid.
„En Delegeret" paataler i sin Artikel endvidere, at D. K. ser paa Sagerne altfor meget fra „Kvindestandpunktet". Vi gad vide, hvorledes en Forening, der er samlet alene om kvindesaglige Interesser, skal kunne se paa Lovgivningsarbejdet ud fra andet end et kvindeligt Standpunkt! En saadan Opfattelse leder Tanken hen paa den ”rummelige" Kvindesag, som en anden Delegeret baade paa dette og det foregaaende Fællesmøde gjorde sig til Talsmand for. Men er der noget, som D. K. efter vor Mening skal tage sig i Agt for, saa er det at gøre Kvindesagen ’„rummelig". Havde D. K. ikke alle Dage indset dette, da havde dets Saga forlængst været ude. Derimod er vi ganske enige med „En Delegeret" i, at der ved Fællesmødets Diskussioner svæves alt for langt ude i Periferien, men det forekommer os, at en dygtig Dirigent maatte kunne forhindre det.
Fællesmødernes sædvanlige Angst for at indtage klare Standpunkter fornægtede sig heller ikke dette Aar. Istedetfor i Plejebørnssagen resolut at bryde med det gamle Frivillighedens System og kræve lønnet Tilsyn, foretrak Mødet et saa vagt Udtryk som „eventuelt lønnet Tilsyn", hvorved Andragendets Ord om at gaa bort fra det frivillige Tilsyn bliver ret uforstaaelige.
Heller ikke den skriftlige Erklæring om ubetinget Tilslutning til D. K.s Program turde Fællesmødet vedtage. Som om nogen overbevist Kvindesagstilhænger vilde betænke sig paa at give sin Underskrift! Nu er Døren derimod aabnet paa Klem for de mindre overbeviste, og det skal blive vanskeligt at faa den lukket igen, hvis det skulde vise sig nødvendigt. En af Tillidsmændene foreslog, at man som Erstatning for Erklæringen skulde interpellere de til Fællesstyrelsen opstillede Kandidater om deres Stilling til Paragraf l, men ved de efterfølgende Valg fandt der dog ikke en eneste Interpellation Sted, og vi venter os heller ikke meget af saadanne Interpellationer ved kommende Fællesmøder; er det beskæmmende for et Medlem af D. K. at give sin Underskrift, maa det vist være ikke mindre beskæmmende at blive gjort til Genstand for en Interpellation. Den Finfølelse, som afviste Erklæringen vil sikkert finde ligesaa gode Grunde for ikke at stille Interpellationen.
