« Tilbage til søgeresultaterne
Mor
Sunget ved D. K.s Fællesmøde 1916.
Der er et Ord, et lille Ord,
som tusindstemmigt toner
paa alle Maal, i Syd og Nord,
fra alle Verdens Zoner.
Det jubles højt med Barnerøst,
som Fuglesang i Lunde, -
det hviskes tyst i haardest Dyst
af unge blege Munde.
En Livsmagt er i Ordet gemt, -
selv nu da Grænser stænges
og Fred og Brodersind er glemt,
og alle Broer sprænges. -
Selv nu staar Kvinder Haand i Haand
skønt Tidens Gru os tynger,
fra Mor til Mor dog Livets Baand
sig blødt om Verden slynger.
Men modnes maa vort Modersind,
maa klares, højnes, bredes, -
vort hele Folk maa lukkes ind
og elskes tro og fredes.
Ja, vi maa øge Villiens Glød
og ofre Hjærtets Varme,
og favne Verden og dens Nød
med stærke Moderarme.
Og der vil spire Fred paa Jord,
og Retfærds Kaar for Slægten,
naar nye Tiders frie Mor
faar lagt sit Lod i Vægten.
