« Tilbage til søgeresultaterne

Ludvig Trier

Af: Sarah Orth

« Se emneord

F. 10. Juli 1837. D. 11. Juni 1911.

Den 11te Juni 1913 - Toaarsdagen for Ludvig Triers Død - uddeltes for første Gang det Le­gat, han har stiftet for studeren­de Kvinder. Han er sikkert den første Mand, der her i Landet har vist særlig Interesse for de kvindelige studerende ved at oprette et Legat udelukkende for dem; men han var ogsaa Lærer for de første Kvinder, der tog Studenter­eksamen. Og alle vi, der senere har haft den Lykke at være hans Elever, har hos ham mødt den Tro paa vore Evner og Tillid til vore Udviklingsmuligheder, som unge Kvinder i Almindelighed trænger mere til end unge Mænd.

Det var saa naturligt, at Ludvig Trier blev Foregangsmand paa dette Omraade. Med sin stærke Idealitet, der bragte ham til frivilligt at ofre sig for en Lærers Gerning, var han ogsaa fordomsfri nok til at forestaa og sympatisere med Kvindernes Frigørelseskamp, og de unge Mænd og Kvinder, der sam­ledes om ham, erfarede her for første Gang Værdien af fælles Ar­bejde og godt Kammeratskab, som det naturligt maatte udvikle sig under hans kloge Vejledning.

Som Søn af Lægen, Etatsraad Trier, var han fra sin Ungdom saaledes stillet, at han ikke behøvede at arbejde for sit Brød. Men fra den Dag, han som 29-aarig Stu­dent begyndte at undervise gratis i

„Det forenede Velgørenhedsselskabs Drengeskole”, anvendte han hele sit Liv til at meddele andre af den rige Kundskabsfylde, som han - Forskeren og Videnskabsdyrke­ren - bestandig tilegnede sig. Mange er de unge, der ved hans Opofrelse og uegennyttige Arbejde har naaet Studentereksamen som det første Skridt paa Vejen til en Livsbane, deres Kaar ellers ikke havde tilladt dem at slaa ind paa, men endnu langt flere er de, der ved hans vækkende og alsidige Undervisning har modtaget en Aandsdannelse, som staar uendelig højt over Skolernes. Hans Maal var ik­ke en Eksamen, men Udvikling af Karakteren gennem selvstændigt Arbejde eg virkelig Tilegnelse af de Kundskaber, han tilbød os. Franske, engelske, danske og svenske Værker fortolkedes med en Rig­dom af sproglige, historiske og bio­grafiske Oplysninger, idet han der­til knyttede Samtaler om Kunst og Litteratur. Gennemgangen af de danske Stile gav altid Anledning til livlige Diskussioner; i Frikvartererne drøftedes Tidens brændende Spørgsmaal eller de nyeste Bøger, som altid laa paa Skrivebordet, og Feststemning var der, naar vi om Vinteren hver 14de Dag samledes til Foredrag, Oplæsning eller klas­sisk Musik.

Det var ikke et Kursus med nøg­ne Vægge, men et Hjem, der aabnede sig for os, naar vi sad der i

Sølvgade i det solfyldte Arbejdsværelse med den vide Udsigt over Kongens Have og senere ved gammel Strand. De høje bogfyldte Reoler, de smukke Kobberstik, Sokrates’ Buste paa Kakkelovnen og om Vinteren de tætte grønne Gardiner for Vinduerne danner nu i vor Erindring Rammen om vor Ungdoms trofast Ven, der – i sine sidste Aar ofte syg og lidende – sad ved sin Pult Dag ud og Dag ind og delte sine Skatte med os uden at kræve andet end en Flid og Punklighed der dog altid maatte staa langt tilbage for hans egen, uden at faa andet end en fattig Tak – stundom ikke engang saa meget.

Nogle har kaldt ham doktrinær og intolerant; men det var en over­fladisk Dom. Han havde Venner i alle Lejre - baade politiske og religiøse - og det var hans bestemmelse, at ,,ved Bortgivelsen af

Legatet maa intet Hensyn tages til religiøs, Politisk eller social Anskuelse. Enhver, der opnaar dette Legat, vil modtage et Eksemplar af en Broncemedalje med Ludvig Triers Billede. Den viser os det klo­ge Ansigt med de milde Øjne og det fine Smil, men den kan ikke vidne om det, der for hans Elever var saa betydningsfuldt: hans ejendommelige, helstøbte Personlighed, hans dybe Kærlighed til Kundskab og hans ualmindelige Evne til at vække andres Interesse, hans om­fattende Viden, hans fine Kultur, hans aldrig trættede Arbejdsiver og strænge Pligtopfyldelse, hans barske og dog saa hjertelige Væsen, hans Hjælpsomhed i det stille og hans hele uegennyttige Liv.

Ingen, der kendte denne sjæld­ne Mand, vil kunne glemme ham. De, der ikke kendte ham, men som nu skal tage Arv efter ham, kan ikke gøre det paa nogen bedre Maade end ved at vælge de Ord til Rettesnor, der staar prentet paa Medaljens Bagside:

Sanddru, viljestærk og grundig.

Unge Evners Fødselshjælper,

Hjertegreben af sit Arbejd.

Hans Livsløb blev et Løsen og en Lære

Det gælder ej at synes mere at være.

« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Perioder

Regioner