« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinder som Præster
De Ferslewske Blade har i Sommerens Løb fremskaffet en Del Udtalelser fra forskellige Mænd og Kvinder om dette Spørgsmaal, som synes allerede at skulle faa en uventet Aktualitet.
Jeg vilde saa gerne have Lov til at fremkomme med mit Synspunkt i denne Sag overfor „Dansk Kvindesamfund” - slaa til Lyd for min Opfattelse, og - om muligt - foranledige nogle af „vore” Kvinder til at tænke over dette Spørgsmaal, og eventuelt tage Standpunkt til det. -
Det forekommer mig; at alt, hvad der hidtil er sagt, drejer sig om Udenværker - Bispørgsmaal, Ting, som ved Praksis vil ordne sig ganske af sig selv. -
Ingen har rørt ved Kærnen - det centrale i Spørgsmaalet, som er, at vi - Kirken og Tilhørerne ved Gudstjenesten trænger til kvindelige Præster. -
Aa! hvor har jeg Gang paa Gang i Livets lange Løb - fra min tidligste Ungdom følt dette Savn; - siddet i Kirken og tænkt: „hvor du dog taler, tænker, føler, troer som en Mand; hvor vilde en Kvinde sige det anderledes, gribe Livet Ved Hornet - om jeg saa maa sige; vise os „Guds Viljes Vej”, i Praksis, ikke svæve ud i det Blaa, i tomme Abstraktioner.-
Hvor har jeg ofte følt, som raktes der os Stene for Brød, vi, som kom hungrende til Herrens Tempel. - Nu er vi jo alle blevet klar over, at hele vort store Hjem - Samfundet - trænger til Kvindehaand, saavel som til Mandshaand for at blive - om muligt - vel ordnet, vel administreret. -
Men akkurat det samme er Tilfældet paa Kirkelivets Omraade: vi trænger til en Forkyndelse, baaret af Kvindeaand, født af Kvindesind - derfor skal vi have Kvinder som Præster i vor Kirke.
Marie Luplau.
Fanø, Sommeren 1916.
