« Tilbage til søgeresultaterne
Dronning Caroline Amalies Asyl og Skole
Af Ulrikke Mathiesen.
(Sluttet).
Pigehjemmet blev lukket efter Dronningens Død, og Drengeskolen lukkedes 1876. Hendes Drengeskole var den første Skole, der indførte obligatorisk Sløjd, og den første Skole, der indførte den Skik, at Børn sparede Penge i Skolen til Konfirmationstøj.
Efter Datidens Krav var Skolen et Mønster. Høje luftige Lokaler, Vaskefad med Vand og Nedløb, særlig Værelse til Overtøj og Madpakker, Gaardsplads, med grønne Træer, Legeplads i Kælderen, naar Vejret var daarligt, Planter i Vinduerne, Billeder paa Væggen. Jeg mindes, at vi skillingede sammen til et Billede af H. C. Andersen. Det blev et legemstort Brystbillede, og da det skulde afsløres, blev Digteren indbudt; han fortalte os forskellige Brudstykker af sine Eventyr, og vi
sang for ham følgende Vers:
For Toppen sige Vi og Bolten Tak.
For Ole med den høje Hue,
For Naalen, der af bare Finhed knak.
For Gerda i sin lille Stue,
For Tinsoldaten paa sit ene Ben,
For Hyldebusken med sin tætte Gren.
Tak for, hvad Alt, Du har fortalt,
Det kan Du tro, vi aldrig glemme.
Skolen havde ligesom Asylet to store Fester hvert Aar. Skovturen om Sommeren i store Vogne; vi kørte ad Strandvejen ganske langsomt forbi „Lille Tuborg” hvor Pastor Grundtvig fik et rungende Hurra, videre til Eremitagen, hvor vi nød Kaffe og Wienerbrød og som Regel gik større Elever til den slesvigske Sten, saa atter til Vogns og til Norske Hus i Lyngby, hvor Dronningen bad os til Bords. Middagen bestod af Steg med brunede Kartofler og Jordbær med Fløde og Rødvin. Dronningen gik imellem os og hjalp de mindre at skære Stegen i Stykker. Hele Tiden sagde hun til Lakajerne: „Sørg for, at de alle faar rigelig”. Efter Spisningen legede vi i Norske Skov og i Slottets Frugt og Blomsterhave. Foran Slottet sang vi og tumlede os, imedens Dronningen venlig nikkende saa til. I „Norske Hus” fik vi sød Mælk og Søsterkage, ligesaa meget, vi vilde spise; saa kørte vi hjem ad Lyngbyvejen, syngende og glade for en Festdag, som var ualmindelig dengang for Børn fra Almueskoler.
Den anden Festdag var Juletræet. Dronningen var selv tilstede med sine Damer, Grundtvig talte for os, og Dronningen gav hvert Barn en Særk og et Par Strømper, som var forarbejdet paa Skolen. Drengeskolen sendte Sløjdting til Træet, og Pigeskolen havde syet en Skjorte og strikket et Par Strømper til hver Dreng.
Det vilde føre for vidt at nævne alle de dygtige Lærekræfter fra Asylet og Skolen, og de mange, som har faaet deres første Uddannelse der. –
Den 9. Marts 1881 døde Dronningen, og gamle Elever samledes paa Bisættelsesdagen og nedlagde en Krans paa Dronningens Kiste. Samtidig stiftedes en Forening af gamle Elever, som hvert Aar paa Dronningens Fødselsdag nedlægger en Krans paa hendes Kiste i Roskilde Domkirke. Denne Forening udsendte 1892 et Opraab til Medborgere om Bidrag til en Statue af Dronningen, som skulde rejses i København, hendes Fødeby, paa 100 Aarsdagen for hendes Fødsel. Statuen staar i Kongens Have.
De gamle Træer, som hun har leget under, da hun med sine Forældre boede paa Rosenborg Slot, mens Skærtorsdags Kampen udkæmpedes paa Kongedybet, staar Vagt om hendes Minde, og Byens Børn leger rundt om den, sorgløse og glade.
Paa Forsiden af Statuen er et Skjold, hvori der staar: C. A. 1796-1881. Statuen bærer tillige følgende Indskrifter:
Hun rejste ej Borge med Taarn mod Sky,
Hun rejste en Skole til Børnely.
Til Armods ringe Bolig udstrakte hun sin Haand,
Og mildned mangen Smerte i Kjærligheds Aand.
Til Minde om Dronning Caroline Amalie. Reist af hendes taknemmelige Asyl-Skolebørn med Bistand af Medborgere 28. Juni 1896.
Paa Dronning Caroline Amalie passer Carl Plougs Digt.
I jordisk Højheds blændende Skin
Hun fandt ingen Løsning af Livets Gaade,
Thi bøjede hun sig med ydmygt Sind
Og bad Vorherre om Fred og Naade.
Og derfor var hendes Bryst ej koldt.
Og Haanden ej lukt for dem, der lide.
For Kvindens Menneskepligt hun holdt,
At staa de gamle og svage ved Side.
Hun samled de smaa fra Smaafolks Hjem.
Til Arbejd og Leg, til Sang og til Lære.
Højt bankede Dronningens Hjerte for dem,
De var hendes Fryd, og de var hendes Ære.
København i Sept. 1916.
Ulrikke Mathiesen,
gammel Elev fra Dronning Caroline
Amalies Asyl og Skole.
