« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Norge
Norske kvinders nationalraads landsmøde.
Den 3die oktober 1916 blir en ny mærkedag for norske kvinder: da samledes nemlig vort nationalraads landsmøde i selve stortingssalen. Mens de mandlige kaarne holdt ferier, rykket kvindernes storting ind paa deres pladse. Og her holdt de i fire dage sine forhandlinger med ro og alvor, her drøftede de alle for kvinderne vigtige sager, her udfoldede de en veltalenhed indenfor de optrukne linjer som maatte vække baade respekt og beundring hos tilhørerne. Der var mødt 90 repræsentanter fra by og land. Man havde ogsaa den glæde at se en dansk udsending, fru Louise Wright, som blev anvist plads i statminister Michelsens historiske stol, og som bragte en hjertelig og vakker hilsen fra danske kvinder, ligesom hun ogsaa gav flere interessante indlæg om danske forhold. Jeg havde det indtryk, at de norske damer kappedes om at faa dyrke fru Wright og faa værdifulde oplysninger af hende; der blev da ogsaa sagt mange hjertevarme ord til hende til tak fordi hun kom.
Mødet blev paa en mesterlig maade dirigeret af fru Betzy Kjelsberg; at hun i løpet af nogle timer den sidste formiddag fik behandlet og vedtaget hele 10 lange resolutioner til regjeringen, var et lidet kunststykke. Men det viser jo ogsaa, at kvinderne kunde arbejde koncist og fort.
I store træk skal nævnes, hvad man særlig behandlede: Der blev fremsat forslag om at vore jordmødres stand maa hæves paa et høirere kulturnivaa, saa de kan bli en slags konsulenter i praktisk barnestel under et barns første leveaar; deres uddannelse maa bli bedre og lønnen høire. Forholdet ved retslig af hørelse af barn maa forandres; de smaa maa mest mulig spares for indgaaende eksamination i sædelighedssager og for gentagne spørgsmaal, som ofte kan virke mere skadelige for den lille sjæl, end selve forbrydelsen.
I et glimrende foredrag om kvindens erhvervsliv, fremholdt fru Grude Koht, at det bedste, hjemmene kan give sine døtre, er god uddannelse. Hun talte ogsaa mange anerkendende ord om hustruens stilling, som vor lovgivning maa sørge bedre for, økonomisk og retslig. Frøken Anna Rogstad behandlede kvindernes lønssag og mente, at organisation maa til, hvis kvinderne skal opnaa, hvad de vil. Kvindesagens fremtidsopgaver var det interessante emne, som blev behandlet af mange talere i korte, gode indlæg. Man fik da indtryk af, at to aandsretninger tørnet lidt sammen; den ene retning fremholdt de ideele og religiøse sider, den anden de praktiske og økonomiske sider. Den ene var mere svævende, den anden mere haardhændet. Efter denne meningsudveksling gik man til Nationalteatret, hvor Ibsens „Samfundets støtter” blev opført, og hvor slutningsrepliken fik stor tilslutning: „Sandhedens og frigørelsens aand, det er samfundets støtter”.
Dyrtiden og kvindernes vanskelige stilling paa grund af denne, blev ogsaa viet opmærksomhed. Ligesaa vedtog man en henvendelse til regeringen om at faa udredet en plan for obligatorisk undervisning i husstel og mødrefag for alle unge piker og at faa huslig økonomi som tvungent fag ind i alle byfolkeskoler. Videre at der i barneskolen maa skaffes mere plads for praktiske fag. Man vedtog at anmode om at separationstiden maa sættes til 2 aar før nogen af Ægefællerne kan faa indgaa nyt ægteskap. Videre at kvindelige haandsværksfag maa komme ind under haandværksloven og at der maa skaffes flere fagskoler. At hustruen maa faa større ret i forvaltning af fællesboet og at enker kan faa sitte i uskiftet bo.
Under mødet blev der stiftet et legat til uddanelse for unge kvinder, hvortil der indløb adskillige store bidrag. Der kom lykønskningstelegrammer fra dronningen, regjeringen, stortings præsident og fra de skandinaviske lande, ligesom kommunestyret sendte blomster og lod sin gartner dekorere overalt, hvor det blev ønsket.
Til ny formand efter Gina Krog valgte man omtrent enstemmig fru Nico Hambro, mens fru Kjelsberg, der ikke havde tid til at overta formandspladsen, blir staaende som viceformand.
Kristiania 12.-10.-16.