En Stemmeretsstemning

Hans:

Hør Gretelil, forklar mig i Hast med et Par Ord,

Hvad blev der af den Grundlov, som vi lavede i Fjor?

Jeg mindes, at vi festede med Taler, Tog og Tak,

Var hele Sejersfesten da pure Pæresnak?

Naar Kvinder aldrig til Styret?

Grete:

Ja, Hansemand, Du ved vel, en Daare spørge kan

Om mer, end der kan svares, paa af sytten vise Mand,

En Lov er let at lave du, men sætte den i Trit,

Se det er det, der koster og koster ikke lidt,

af Kløgt hos dem, der har Styret.

Og skulde det nu hænde, at Styret kørte fast,

Saa skal du saamænd ikke lægge dem det stærkt til Last.

Om alting gaar rabundus, det kan de ej gøre ved,

Du ser jo, det er Tiden, der gangen er af Led,

Og leddeløs sidder Styret.

Men hvis den gamle Grundlov i Ælde ebber ud,

Forinden at den nye Lov endnu kan staa for Skud.

Saa tro dog ikke, Hansemand, at Verden er kaput.

Nej, det er bare Strid og Splid og

Sprut, der saa har Slut, -

For saa ta’r Kvinderne Styret